im støvler agtigtagtigt.dk - 1Jeg fik luftet disse Isabel Marant basser for første gang i fredags, hvor vi var til fabelagtig koncert med Eivør i Koncerthuset. Sådan en smuk og meget eventyrlig koncert. Inden koncerten tog vi på Skänk, det hyggeligste sted i Roskilde og fik ostebræt og rosé. Dejlig start på weekenden, og god “opvarmning” og afslapning inden koncerten. Mere om den og det (og måske lidt om hendes kjole!) og selvfølgelig resten af billederne af hvad jeg havde på i et andet indlæg.

I går fik vi (lidt trætte og med ømme fødder) nydt solen sammen med venner, for sidste gang denne sommer i Sct. Hans Have. Tapas tallerken, Signes sommerdrøm og kardemomme iskaffe i solen foran drivhusene. Bagefter kigge på kunst i kapellet og gåtur ved fjorden. Så skøn sensommerlørdag! Og sikke et flot solskinsvejr i dag også!? Simpelthen så dejligt her sidst i september, hvor sådanne dage føles som sommerbonus… Jeg fik endda luftet en af sommerkjolerne igen og taget lidt billeder af det også ;)

Opdagede til min store overraskelse, at der var premiere på Broen III her til aften. Uh det føles ellers som en rigtig mørke vinteraftener ting, med dramaserie på DR1 søndag kl 20. Synes de tidligere sæsoner har været gode, så glæder mig til denne tredje sæson (nu med Thure Lindhardt juhu!). Synes starten var god nok. Det er lidt hyggeligt at følge med i en serie i TV i disse Netflix tider, hvor man ellers bare kan snuppe så mange afsnit i træk, man har tid til, når man vil. Det er også fedt, men det er nok meget godt, at blive tvunget til at skulle vente en uge på næste afsnit, så serieglæden varer lidt længere ;)

Håber I også har haft en god weekend og har kunne nyde solen :) Overvejer lidt at sætte uret til kl 4 i nat, hvor der er blodmåne, selvom det vil give en skæv start på ugen. Men elsker at opleve den slags naturfænomener, søvn eller ej ;) Andre der skal se det? Ellers fortsat god søndag aften og start på en ny uge imorgen :*