strikkjole uldtaske agtigtagtigt.dk - 1 kjole H&M TREND | sneakers ADIDAS STAN SMITH | taske ASOS

Billederne er fra i lørdags, men de passer jo glimrende til i dag, hvor sneen også ligger i et fint lag over det hele – jaahhh! Og jeg er endda heldig at skulle i sommerhus i weekenden, så jeg rigtig kan nyde det snehvide landskab og ilden i pejsen indendørs. Kjolen pakker jeg også med, for den er nemlig perfekt til sommerhussofahygge.

Det er jo lidt sådan en model der i grå afslører alle buler, men altså… jeg lever med det, for jeg synes at det hyggelige ved, at den er strikket og i uld, kommer meget mere til sin ret i grå, end hvis den var sort.

I går tog vi forresten til Arken og så Wiinblad udstillingen. Endelig, det har jo været på min to do liste siden i sommers (hvilket minder mig om, at jeg endnu ikke har lavet denne måneds liste!), og nu var det sidste udkald inden den lukker på søndag. Det var fedt at se så mange af hans ting på én gang – billeder, krukker, kæmpe figurer, plakater, kostumer, flere forskellige porcelænsserier, opdækning, gobeliner etc. Man blev overvældet af hans kreativitet og produktivitet. Så hvis man er bare en lille smule til Wiinblad universet, synes jeg helt klart man skal skynde sig til Arken. Tænker det ikke er sikkert der kommer en udstilling med ham igen lige foreløbig, da han nok er mere (omend en fantastisk) kunsthåndværer/formgiver/designer end kunstner (som man kan tolke på og dykke ned i). Men jeg kunne dog godt ønske, der kom en udstilling med ham igen, for selvom jeg synes denne er værd at se, så føler jeg mig uforløst ifht. at komme bag om ham som “kunstner”. Hvilke overvejelser/tanker han har gjort sig, hvad inspirerede ham, hvordan arbejdede han osv.

Nå, det var nok om Wiinblad. Tilbage til uld, strik og sne! Som I kan fornemme på mine læber og hænder var det liiidt koldt at tage billederne ;)

strikkjole agtigtagtigt.dk - 1 (3)

strikkjole uldtaske agtigtagtigt.dk - 7 strikkjole agtigtagtigt.dk - 2 (1)strikkjole uldtaske agtigtagtigt.dk - 3strikkjole uldtaske agtigtagtigt.dk - 2 strikkjole uldtaske agtigtagtigt.dk - 10 strikkjole uldtaske agtigtagtigt.dk - 4 strikkjole uldtaske agtigtagtigt.dk - 5strikkjole uldtaske agtigtagtigt.dk - 1 (1) strikkjole uldtaske agtigtagtigt.dk - 9

shop looket:affiliate links