Toteme

10 articles tagged as Toteme

INDEHOLDER AFFILIATELINKS

frakke H&M CONSCIOUS EXCLUSIVE | strik ACNE STUDIOS | nederdel FILIPPA K | ballerina CHANEL (billigere alternativ ARKET) | taske LOUIS VUITTON

Efter flere års vej mod en mere enkel garderobe er det nu helt automatisk, at jeg planlægger mine køb – kigger garderoben efter i sømmene, rydder op og renser ud, pakker det uaktuelle sæsontøj væk og derefter planlægger køb flere måneder frem. Det giver ro i hovedet. Behov bliver dækket. Det mærkes når jeg skal finde ud af, hvad jeg skal have på, både i hverdagen og til begivenheder. Færre fejlkøb. Klarhed og bevidsthed. Og jeg får oftere investeret i det jeg virkelig ønsker mig – OG, ikke mindst, ting der fungerer og bliver brugt igen og igen.

Flere og flere favoritter. Færre og færre fejlkøb.

Vil lige dele listen som jeg har noteret mig i min Bullet Journal. Det gør jeg bare sådan lidt sporadisk og løbende op til og i begyndelsen af sæsonen (I kan se i dette indlæg mine første tanker om efterårstilen tilbage i august). Og krydser derefter af eller streger ud, hvis det alligvel ikke var noget. Der ligger jeg også budget. Og justerer. Men her er listen som den foreløbig er endt op. Et par af tingene har jeg allerede købt. Og den er altså tiltænkt det halve år fra september til og med februar.

Pæn frakke✔️ Jeg er stadig virkelig, virkelig glad for min 2 år gamle Studio frakke, men den står desværre ikke så skarpt længere. Den trænger til at komme til rens, men jeg tør næsten ikke, har virkelig dårlige erfaringer. Nogen der kan anbefale et renseri på Østerbro eller andet sted i Kbh? Men derfor mangler jeg en rigtig pæn og nydelig frakke. Især til kjoler og nederdele. Frakken fra Conscious Exclusive efterårskollektionen, som I allerede har set på, er som en drøm! Og ovenikøbet i genanvendt uld og kashmir. Så bliver det ikke bedre.

Acne Deborah strik. En chunky ribstrik i god kvalitet. Løs, lidt kortere foran end bagpå, hvilket gør den super velegnet til nederdele, hvor de striktrøjer jeg ellers har er for lange og voldsomme og dur bedst til bukser.

Filippa K volume nederdel. En vinternederdel i rigtig god kvalitet og i favorit silhuetten. Potentiale til at gå hen og blive en kommende garderobefavorit. Der har allerede været mange gange, hvor jeg har tænkt, at jeg gerne ville kunne tage den på. Håber den kan blive min i november.

Louis Vuitton Alma pm epi noir taske ✔️ Den har stået på ønskelisten hele året og jeg har allerede købt den. Uddybende indlæg er på vej!

Ballerinaer i god kvalitet der kan mærkes når man går i dem. Optimalt et par fra Chanel, realistisk et billigere alternativ fra Arket. De skal være gode at gå i og fungere som en pæn sko, når jeg ikke magter hæle og ankelstøvler bliver for rå.

sockboots H&M CONSCIOUS EXCLUSIVE

 

Sock boots✔️ Lidt en trend ting, men jeg elsker disse! Var på udkig efter et par sock boots. Simpelthen så smart med sock boots og så slanker de benene fordi de sidder helt til. Ovenikøbet med kitten hæl – total redning! Jeg kommer aldrig op på de helt høje hæle igen…

kashmirbluse H&M PREMIUM QUALITY | tørklæde TOTEME | støvler TIMBERLAND | taske ATP ATELIER

Praktisk crossover hverdagstaske – Atp Atelier Arezzo taske. Ja, i første omgang kom den egentlig på listen, fordi jeg troede det havde lange udsigter med LV Almaen, så den var et mere opnåeligt alternativ. MEN den står der stadig. Fordi. Selvom Almaen lever op til forventningerne, så er den ikke så god som en hurtig hverdagstaske, og som erstatning for min Mini City. Arezzoen her har en størrelse imellem Mini Cityen og Almaen. Lille nok til lige at smide over skulderen når man skal ud at handle, men lidt større end Mini Cityen så der nemmere er plads til lidt mere.

Toteme tørklæde. Tror jeg sælger mit gamle Lala Berlin tørklæde, er lidt træt af mønsteret og den grå farve, og vil egentlig hellere bare gerne have noget ensfarvet, super klassisk og uden dikkedarer. Det her for eksempel.

Praktiske støvler, Timberland? Tilbagevendende problem om vinteren. Sidste år købte jeg de her og de var sådan set også gode nok, men kun en enkelt sæson. Til sidst blev de utætte, så bedre var kvaliteten altså ikke. Men hvad i al verden skal jeg gå efter? Et par Timberland?? Lad mig endelig høre jeres erfaringer udi praktiske støvler, der også er pæne og i ordentlig kvalitet.

Løsere kashmirbluse ✔️ Lidt løsere og lidt længere end dem jeg ellers har, så jeg kan bruge den til bukser og nederdele hvor jeg gerne vil have at blusen går lidt længere ned. Jeg har købt den her og den virker efter hensigten. Hænger på mig hveranden dag. Til jeans og den fintstrikkede nederdel bl.a.

Hvad står på jeres liste?

Har I allerede investeret i noget spændende?

INDEHOLDER AFFILIATELINKS

skjorte H&M STUDIO SS18 | bukser BY MALENE BIRGER | tørklæde TOTEME | sneakers ARKK (gave) | taske H&M STUDIO AW17

Sidste billeder fra Bornholm! Har haft travlt de sidste uger med mine forældres guldbryllup, så derfor blev de forsinket. Det er over en måned siden billederne blev taget og vejret er jo siden blevet noget mere efterårs-agtigt end den dejlige sensommersøndag, hvor vi gik rundt i hyggelige Svaneke. Fik frokost på Svaneke Bryghus og købte souvenirs med hjem fra Svaneke Chokoladeri. Efter vi tidligere på formiddagen havde tjekket ud fra hyggelige Sandkås Badehotel der drives at et sødt ungt par. Man kunne virkelig mærke deres personlige touch i det hele og vi vil meget gerne komme tilbage :)

Jeg kombinerede skjorten som jeg havde på lørdag aften, og strikbukserne som jeg rejste derover i. Et godt trick når man pakker til en weekend er at tænke to måder hvert item kan bruges på. Og så kombinere det med lidt andet tilbehør og detaljer. Så kommer man rigtig langt med lidt. Jeg satte mit nye tørklæde fra Totême om halsen både til at give lidt varme og mønster til outfittet. Strømpebukser under og stadig sneakers på fødderne. Studio tasken om skulderen der er en rigtig god efterårstaske, fordi den er så stor, blød, varm og hyggelig. Som at gå rundt med en kæmpestor squeezy eller pude ;)

INDEHOLDER AFFILIATELINKS

frakke TOTEME | strik ACNE STUDIOS | lædernederdel H&M STUDIO AW18 | pumps H&M PREMIUM QUALITY | taske LOUIS VUITTON | tørklæde TOTEME

En lille søndagsdrøm, denne første efterårssøndag. Modsat sommeren hvor min stil bliver mere bohemet og etnisk, det sorte bliver tilsat hvidt og der kommer lidt flere mønstre, får jeg om efteråret lyst til en mere ladylike og klassisk stil. Med et tvist selvfølgelig. Det hele må gerne være ensfarvet (sort – slet ikke noget gråt til mig i år) og mixet består istedet af materialerne. Kvaliteten får lov at træde tydeligere frem. Som her kashmir, læder, ruskind og uld.

Frakken fra Toteme lavede de også sidste år (hvor den hurtigt blev udsolgt) kun i farven camel, men i år altså også i sort. Den er i kashmirblanding – så en luksuriøs wrap frakke! Kraven er virkelig flot og kan sættes på forskellige måder. En ret smuk frakke. Den ultimative striktrøje der kan gå til alt og især til nederdele i midilængde vil jeg bruge den. Her en i læder og med læg. Længe siden jeg sidst har set en interessant lædernederdel, men denne ser umiddelbart ret pæn ud og har den helt rigtige længde. Pumps for at understrege det ladylike. I ruskind kan de godt gå til lædernederdelen og der kommer endnu mere materialespil. Et simpelt lille ensfarvet uldtørklæde der vil pynte i v-halsen. Og prikken over i’et – en smuk klassisk dametaske til at have over armen. I riflet skind og med en fantastisk silhuet.

Sådan drømmer jeg om at se ud i dag, selvom det trods alt endnu er for varmt ;)

INDEHOLDER AFFILIATELINKS

strik ACNE STUDIOS DEBORAH | nederdel FILIPPA K VOLUME SKIRT | tørklæde TOTEME DAUPHIN | taske LOUIS VUITTON ALMA PM EPI | sko CHANEL

Den ene dag var det årets varmeste dag, et par dage senere var temperaturen faldet 10-15grader og det var sensommer med efterårsvibes i luften. Efteråret er min yndlingsårstid. Både i sig selv – den sprøde luft, det skarpe lys, farverne – og beklædningsmæssigt. Jeg nyder sommeren og de lette gevandter, men lider også altid mere af tøjkriser og føler mig hurtigere utilpas. Hvorimod efterårets strik, støvler, de bløde varme materialer – kashmir! Læder, ruskind og lag på lag… Det er mere mig. Her følger noget af det jeg ønsker mig, allerede har købt, elementer jeg elsker, forbinder med og glæder mig til at være iført til efteråret.  

Striktrøjen. En rigtig god striktrøje er en af efterår- og vintergarderobens hovedhjørnestene. Jeg har altid elsket ribstrik og været ret glad for den her oldgamle sag fra Gina Tricot. Billig og i polyester. Se den på her, her og her. Det der var så fint ved den er, udover det chunky rib, at den er kortere foran og også v-halsen. Det tilføjer lethed til den ellers tunge strik. Præcis det samme med den nye kandidat her fra Acne. Og den er så i 100% uld og i en helt anden kvalitet. Normalt ofrer jeg ikke så mange penge på strik, synes H&M laver ret mange lækre i udemærket kvaliteter, men denne her er højt på listen over køb til den nye sæson. Tænker den er tidløs, robust og vil kunne holde i årevis.

Statement nederdelen. Silhuetten af en vid midinederdel er et favoritlook. Filippa K har lavet en der i snittet minder meget om den ultimative fra TIBI, men i et mere kraftigt vinter-agtigt materiale. Den skal jeg så meget have fingrene i! Perfekt til strikken. Forestil jer lige den chunky strik og så nederdelen der rigtig kan poppe ud og fylde under. Mums.

Drømmetasken. Ja og så er vi tilbage ved det helt store taskeønske. Alma fra Louis Vuitton i sort mat epilæder. Så klassisk. Smuk. Jamen altså silhuetten! Spare, spare spare…

Klassikerskoene. …ooog drømmeskoene. Chanel ballerinaer i kvilt. Behøver vist ikke at forklare yderligere.

Et enkelt tørklæde. Som et sort/hvidt mønstret tørklæde er godt til sommergarderoben, er et ensfarvet anderledes smukt i den mørke tid. Toteme har lavet et helt simpelt trekantet uldtørklæde. Fuldstændig uden dikkedarer.

nederdel H&M TREND | kashmirtrøje DAVIDA CASHMERE | slingbacks BALENCIAGA KNIFE SLINGBACK PUMPS | taske ATP ATELIER AREZZO | sock boots & OTHER STORIES | tights TOTEME

Kashmirtrøjen. Noget af det jeg virkelig forbinder efterårsgarderoben med er kashmir. Sidste år var jeg som svøbt i kashmir, da jeg også havde flere kashmirbukser og strømper egentlig også. Men ellers er kashmirtrøjen noget af det jeg altid glæder mig til at kunne tage på igen, som noget af det første. Jeg er på udkig efter en løsere sort kashmirtrøje, dem jeg har er tætsiddende, men det er svært at finde den helt rigtige.

Den plisserede nederdel. En plisseret nederdel i midilængde er jo bare altid så pænt! De fleste er dog udført i enten for blankt eller for tyndt chiffon-agtigt stof. Og hvis stoffet så endelig er mat og kraftigt, er de uden elastik, som den jeg har på her der er flot i kraftig bomuld, men i stift stof der gør den mere besværlig at have på. Endelig fandt jeg den på collagen, som er i elastisk, mat halvkraftigt stof der falder pænt og ikke for let. Så nem og ubesværet at have på, men med flot effekt.

De dyre trendy slingbacks. Jeg har været simpelthen så glad for mine knivskarpe spidse slip-ins. De dur bare ikke med strømpebukser. Derfor ønsker jeg mig de fine knife slingbacks fra Balenciaga (suk) der har en fin lille rem, der går bagom foden. Og en ligeså fin lille sløjfe der gør dem mere feminine. Kittenhæl der gør at man kan gå i dem, men alligevel tilføjer så meget elegance i.f.t. at det er en flad sko. Meget smukke.

Den praktiske taske. Tasker med både håndtag og lang skulderrem. Skriver det igen og igen, men det er alfa og omega og får mig til at kigge en ekstra gang. Denne fra ATP Atelier har jeg fået øjnene op for via Stilbloggen (Karin er min største stilinspiration og stiltvilling hvis nogen skulle være i tvivl) og da jeg i Grandpa i Malmö mærkede på den for første gang var jeg helt solgt. Det er den lækreste kvalitet!

Sock boots i ruskind. Sockboots er flotte fordi de smyger sig om benet og bliver, ja som navnet antyder, som en strømpe. I ruskind og med en kittenheel bliver de blødere i udtrykket og det kan jeg vældig godt lide.

Strømpedetaljen. Jeg har ikke spor imod at skulle have strømpebukser på, faktisk synes jeg det er vildt rart. Men det gør det vanskeligere at bruge mine mules/slip-ins sko, som jeg er så glad for. Disse her leggings fra Toteme løser det problem! Med åben tå og hæl vil de kunne forlænge den halvåbne skosæson en del, og jeg synes samtidig det er så lækker en detalje.

silkeskjorte H&M PREMIUM QUALITY | taske H&M STUDIO AW17 | fløjsbukser H&M TREND | loafers H&M PREMIUM QUALITY | pumps H&M PREMIUM QUALITY

Silkeskjorten. Den hvide skjorte om sommeren – den sorte silkeskjorte om vinteren. Jeg synes det kan være lidt tricky med silkekvaliteter, det kan hurtigt være for tyndt og så sidder det dårligt og bliver nemt elektrisk. Jeg har ikke så gode erfaringer med H&Ms silke, men skjorten her ser lidt anderledes, lidt tykkere, stivere og mere mat ud. Så den måske holder faconen lidt bedre og ikke bare slasker. Jeg er ret vild med det oversize snit, de sorte knapper der falder fuldstændig ind i stoffet og den afrundede kant forneden.

Fløjsbukserne. Åh en anden hyggelig, hyggelig ting ved efterårsmoden er fløjl. Og i særdeleshed fløjsbukser. En gammel, gammel favorit. De her har jeg allerede købt. I bred fløjl, med svaj og masser af stretch. Glæder mig helt til det bliver køligt nok til at trække i dem.

De spidse pumps. Den klassiske pump med lidt opdaterede detaljer. Den spidse udskæring der ser smukt ud på foden, den spidse snude, en hverdagsvenlig kittenhæl og så i ruskind. Nem måde at gøre et outfit lidt mere voksent og “put together”.

Den bløde og hyggelige taske. Den her taske er fra sidste års Studio kollektion, men jeg har faktisk købt den for nylig. Den dukkede pludselig op og så slog jeg til. Den er meget a la Stina, som jeg godt kunne lide tasker som ung pige. Blød, med læg og i en retrofacon. Så jeg blev lidt nostalgisk… Det er en ret hyggelig taske lige at smide over skulderen og lidt statement-agtig fordi den er så stor. Den er rigtig rar og dejlig i brug og har plads til en masse. Et lidt fjollet køb, men det skal der også være plads til en gang imellem og jeg er blevet ret glad for den.

Loafersne i ruskind. De her sko er så bløde som gymnastiksko! Jeg har købt dem og kunne stikke i dem med det samme og gå en halv dag rundt i byen uden problemer. Synes også de er hyggelige og lidt nørdede. En rigtig god overgangssko. Og så i ruskind, som giver alting et mere særligt look.

Hvad forbinder I efterårsstilen med?

Og hvad glæder I jer til at gå med? :)

INDEHOLDER AFFILIATELINK

Kjole Totême Macau

Hver sommer falder jeg for en kjole, som bliver sommerens kjole det år. Sidste år var det Lala Berlins Monika. I år er det den langt mere enkle Macau fra Totême. En simpel, men med stor effekt, sort stropkjole. Længden og mængden af stof og måden det falder på gør den dramatisk, men alligevel skødesløs.

Når en kjole er så simpel i konstruktionen, betyder stoffets kvalitet alt! Blandingen af bomuld og lyocell gør den både blød, men også at stoffet ikke bare flagrer, men bevæger sig mere langsomt. Det er en mikro bitte lille smule “stift”, som gør at det bevæger sig meget flot. Stoffet falder på en elegant måde, så det slet ikke bliver telt-agtigt, til trods for at den er så løs. Måden den sidder til foroven i rynk, gør at den draperer så smukt.

Jeg synes både det er en meget smuk og elegant kjole, men også nem og afslappet. Sådan en man kan tage udover badetøjet, og derefter gå til middag i på en ferie. Afdæmpet luksuriøs.

Da jeg ikke fik købt Mango skoene og tasken i Lissabon, havde jeg så til gengæld råd til at slå til, da den kom til 50% på Boozt lige som vi kom hjem ;)

Jeg bloggede om den helt tilbage i april her, igen på ønskelisten her og med stylingforslag her.

INDEHOLDER REKLAMELINKS

kjole TOTEME | sandaler HERMES | hat & OTHER STORIES | taske MANGO

Stropkjole+slipsandaler+solhat+stråtaske.

Min absolutte og tilbagevendende yndlings beklædningsdel om sommeren er som bekendt en løs sort kjole. Jeg elsker følelsen af bare lige at kunne smide den over hovedet og så er man good to go. I år er den flotteste fra Totême! Dertil flade sandaler man også bare lige stikker i, de understreger den afslappede elegance. En stor diva stråhat på hovedet. Og tasken skal også være sommerlig i strå, flet eller net. Perfekt til en feriedag hvor man sidder med en bog i den ene hånd og et glas rosé i den anden.

 

badedragt GANNI | nederdel TIBI | slip ins MANGO | tørklæde TOTEME

Midinederdel+badedragt+slip ins+tørklæde.

Efter man har været på stranden i sin fine badedragt, kan man lige trække en midinederdel udover og voilá – så fungerer den også som top. Især sådan en fin én med smock og halterneck bånd. Hvis man så måske kan føle sig lidt bar foroven, vælger jeg et par slip ins på fødderne med lukket tå for at skabe balance og tyngde. Og et tørklæde om håret eller til senere på aftenen at kunne lægge ud over skuldrene. Et fint “middag i byen efter en dag på stranden” -outfit.

skjorte TOTEME | cykelshorts GINA TRICOT | sneakers ARKK | hårbånd TOTEME

Skjorte+cykelshorts+sneakers+hårbånd.

Løse crispy bomuldsskjorter er også en skøn sommer beklædningsdel. Er de halvlange fungerer de nærmest som en tunika, og man behøver bare noget neutralt indenunder for at være dækket ind, som fx. et par sporty cykelshorts (sommerens udgave af leggings) i bomuld (de er også fantastiske under kjolen eller nederdelen for at undgå lårgnider – sommerens fjende nr1!). Igen, hvis man føler cykelshortsene blotter benene, skaber det modvægt med et par sneakers på fødderne. Gerne de lette i stof, så de ikke bliver for varme. Men selvom man tænker det bliver for varmt med sneakers opvejer komforten det fuldstændig! Et stramt 90er hårbånd til at holde styr på lokkerne og for at understrege det sporty og ubesværede. Super til hvis man skal rundt i byen eller på sightseeing en hel dag.

INDEHOLDER AFFILIATELINKS

Ganni Ipanema badedragt. Jeg plejer ikke at bruge så mange penge på badetøj, men i år har jeg forelsket mig i denne fine fra Ganni. Med smock overdel, glat underdel og smalt bindebånd om halsen. Elsker hvordan den er delt op i strukturen, som en over- og underdel. Synes den er så utrolig fin!

Hermes Oran sandaler. Med den sommer vi har haft, ville jeg ønske jeg havde investeret i dem for flere uger siden. Super klassiske, men alligevel med noget lidt etnisk eksotisk luksus boheme over sig. Elegante dog afslappede. Jeg har faktisk ikke sådan et par sorte sandaler, man bare lige stikker fødderne i… De skulle tilmed være super gode at gå i. Og så tilføjer de kvalitets lækkerhed og vil kunne gå til nærmest hvilket som helst sommeroutfit.

Toteme Venezia tørklæde. Et sort/hvidt tørklæde er så anvendeligt om sommeren! I håret, om halsen/skuldrene, eller på lædertasken så den bliver mere sommerlig. Jeg har to som jeg købte vintage i London for over 10 år siden, det ene med fint bølgemønster bruger jeg i håret her det andet med striber og prikker på tasken her og om halsen her. Men de er i polyester og det kan mærkes. Tørklædet her fra Toteme er i silke, som regulerer temperaturen på naturlig vis. Jeg synes det er det smukkeste. Med sort bund, på de andre jeg har er hvid mere dominerende i mønsteret. Det er lige lidt større og har en metalhulring, som giver en masse flere måder man kan sætte det på.
Mango flettede babouches. Da vi var i Portugal for en måneds tid siden, var disse sko de første jeg så på den første tur ned ad Avenida da Liberdade i Lissabon. De er 100% lige mig! Slip-ins/babouches/slippers er nok min yndlings skomodel om foråret, sommeren og langt hen i sensommeren. Kombinationen af flet (elsker, elsker, elsker læderflet) og at de er spidse (modsat dem fra & Other Stories) giver tilsammen et skarpt look. Vi havde dog en lang sightseeing dag foran os, så min mand synes ikke det var den bedste ide at gå og slæbe rundt på dem resten af dagen. Og så blev de selvfølgelig udsolgt i mellemtiden. I alle 3 Mangobutikker i Lissabon. Æv æv æv. De kostede 50€ cirka 375dkr. I DK koster de 600,- Suk hvor irriterende…

Mango rund flettaske. Da jeg var på jagt efter skoene, faldt jeg så over denne taske. Men. Jeg har virkelig svært ved at impulskøbe noget som helst (plus at ekspedienten ikke kunne finde ud af prisen), så jeg lod den lige være lidt. Men jeg har virkelig fortrudt at jeg ikke købte den. Hold op en skøn, skøn sommer crossovertaske. Kostede 60€ = 450dkr. I DK 700dkr, av.

…To ting jeg virkelig fortryder jeg ikke fik købt med hjem fra Lissabon! Er glad for en minimalistisk, velovervejet tilgang til garderobetilføjelser, men en gang imellem fortryder man altså også det, man ikke fik købt. Så skal man bare slå til (ellers risikerer man at det ender med at blive dyrere, når man alligevel ikke kan slippe tanken om det). Så hvis I kommer til Portugal (eller Spanien tror jeg også) kan det altså virkelig betale sig at slå til, hvis man falder for noget i Mango. Det er 30-40% billigere…

Louis Vuitton Alma taske i sort mat epi læder størrelse pm eller bb. Hvor de andre ønsker er mere sæsonbetonede, sommeragtige, highstreet eller på udsalg, er dette et kæmpe klassikerønske. Det passer sådan cirka med, at jeg hver andet år investerer i en dyr taske. Og så bruger tasken nærmest dagligt i et par år. Det har jeg gjort med min Balenciaga mini city, som jeg har været utrolig glad for, og som stadig er fin (dog lidt brugt). Men jeg har længe haft lyst til noget mindre råt, uden sølvhardware og mere klassisk og damet. En fast taske, som kan stå selv. Alma er sådan en sag. Den ikoniske facon er så art deco fin og designet i 1934! Elsker historiske referencer i mode. Det sorte epi læder forener det gamle med det moderne. Jeg er lidt i tvivl om størrelsen. Jeg kunne godt tænke mig en lidt større taske, hvor der bare er plads, men er også i tvivl om den bliver for tung. Jeg ville ihvertfald købe en skulderrem til den. Den lille minder i størrelsen om min mini city, som er den mest geniale hverdagstaske størrelse. Jeg har kig på dem begge brugt.

INDEHOLDER AFFILIATELINKS

1|kjole TOTEME 2|hat & OTHER STORIES 3|sandaler HERMES 4|badedragt MONKI 5|taske BY MALENE BIRGER 6|beauty travel kit AESOP

Sooommmer!

Både kalenderen og vejret skriger sol og sommer. Tænk at det er nu! Bare om at dyrke og nyde det :)

Der er et par gengangere (= store ønsker) på collagen – kjolen fra Toteme og Hermes sandalerne. Kjolen er lige det, jeg har lyst til at være iført konstant i øjeblikket. Når det er 25+ er der intet bedre end at smide lange løse sorte gevandter over hovedet. Sandalerne er klassikere lige til at stikke i, som løfter de dovne sommerklæder. Badedragten har jeg netop købt i dag efter at have set den på Stilbloggens insta. Jeg elsker at den minder om de der crepede badedragter fra 90’erne og er mere stoflig, mat og med struktur i stoffet en de fleste blanke glatte badedragter. Den er ovenikøbet lavet i genanvendt polyester. Store stråhatte må der til og denne her er særlig fin med sort kant. Efter min lagersalgstur har jeg fået øjnene op for By Malene Birger igen. Mønsteret med den arabiske rose rammer det der nordiske etniske der er så lækkert især om sommeren. Tasken her har både hank og skulderrem, som jeg elsker på tasker og gør den så funktionel. Stykket med mønster på er ikke i læder, men kanten rundt om er. Derfor er den ikke lige så dyr, som de tasker jeg fik på lagersalget i 100% læder. Om sommeren får jeg altid både lyst til mere hvid og en taske i sort/hvidt mønster. H.v.e.r.t. e.n.e.s.t.e. å.r. Denne her er et super fint og forholdsvist opnåeligt bud. Og så drømmer jeg om et lækkert skønheds travel kit, man lige nemt kan smide i kufferten. Aesop er jo så pænt (halvdelen af glæden ved skønhedsprodukter), rent og velduftende.

Sommerdrømme ☀︎

Jeg føler mig altid mere inspireret ved årstidernes skiften, det ligger nok i sagens natur. Især om foråret har jeg et stilunivers i hovedet, som rammer en stemning. Nok fordi der er så store forventninger til de kommende måneder. Følelsen af frihed, muligheder og lethed. Jeg vil her dele et par af mine inspirationskilder dette forår.

Damoy Antwerp. En belgisk netbutik med den smukkeste gennemførte æstetik. Jeg har fundet dem via instagram, hvor de tit ligger “outfit” billeder ud. Deres æstetik rammer bare lige solar plexus hos mig. Især har jeg mange fine billeder gemt fra sidste sommer (hvis I klikker ind på profilen nu, så prøv at scrolle et stykke ned). Der er en skødesløs enkelhed over deres univers, blandet med romantik og en smule rå detaljer. Sort/hvid + kontraster? Lige mig!

Elementer: Hvide romantiske kjoler. Rå støvler. Enkle tasker. Gode jakker. Hatte. Trenchcoats. Oversize skjorter. Slip-in sko. Kontraster. Hvidt.Toteme. En anden inspirationskilde er brandet Toteme. Super enkelt, men med proportioner og detaljer der gør det utrolig interessant og vanvittig lækkert at se på. Som I nok kan fornemme er jeg især betaget af deres signaturtørklæde. Jeg vil selvfølgelig vælge det i sort. Elsker de forskellige måder det er vist, at det kan sættes på. Et tilbehør der virkelig løfter beklædningen. Derudover er de stærke på hvide skjorter, gerne oversize og med gode detaljer. Er også ret vild med looket oversize hvid skjorte på sort vid midinederdel. Og så skal jeg have anskaffet mig sådan et fladt hårbånd.

Elementer: Simpelt, men aldrig kedeligt. Klassiske elementer med et tvist. Hvide skjorter. Enkelt hårbånd. Grafisk mønstret tørklæde. Lange linjer. Lækre materialer. Oversize på oversize.

Håber I bliver inspireret af min inspiration ;)

Hvor henter I jeres stilinspiration for tiden?

INDEHOLDER AFFILIATELINKS

kjole TOTEME | bluse (body) WOLFORD | tørklæde TOTEME | taske UTERQÜE | sandaler HERMÉS

Sommerkjole, sandaler og flettaske!

– vi springer lige et par måneder frem i tiden til sol, varme og sommer, som jeg virkelig glæder mig til i år! Selvom jeg ikke er en udpræget sommerpige, så tror jeg at den dårlige sommer sidste år, hvor vi heller ikke kom udenlands, gør at jeg er total i underskud og bare længes efter rigtig varmt sommervejr. I år har vi et par rejser i støbeskeen og jeg drømmer om at være iført lette flagrende gevandter og flade sandaler. Det er virkelig skønt at foråret endelig er her, men jeg er også så klar på 20+ grader!

Jeg mangler (mangler er sådan et dumt udtryk for jeg “mangler” jo i virkeligheden ikke noget som helst… ‘Kunne godt tænke mig’.) en sort stropkjole. Jeg kan virkelig godt lide de stramme simple bluser med lange smalle ærmer under sådan en kjole. Har et par stykker som desværre ikke er online længere bla. en fin én fra Cecilie BahnsenXNørgaard samarbejdet. Jeg mangler bare kjolen de skal bruges under. På collagen er det en body fra Wolford, som har en utrolig smuk og elegant off shoulder udskæring. Kjolen fra Toteme ser bare super skøn ud! Lige sådan en nem sag jeg kunne bruge den slags bluser under. Kan godt lide hvor højt elastik kanten sidder, og som så vil tilpasse sig og skabe draperinger. Og så et af Totemes klassiske tørklæder om håret eller om halsen en kølig sommeraften. Simpel luksusboheme. Apropos luksusboheme og det der med ultimative klassiske sager, så hører Oran sandalerne fra Hermés vist også ind under den kategori. Skulle være så behagelige at gå i. Til gengæld er tasken lidt mere budgetvenlig fra Uterqüe. Flettet er i læder! Lækkert ikk’? Og med både hanke OG lang skulderrem, det elsker jeg når tasker har begge muligheder.

Drømmer I også allerede om sommer og sommertøj? ☀︎