Surface to Air

47 articles tagged as Surface to Air

DSC_0100DSC_0093Untitled 17DSC_0187DSC_0146DSC_0164DSC_0188DSC_0168t-shirt H&M+ || leggings SURFACE2AIR || espadriller ASOS || taske BALENCIAGA || armbånd BALENCIAGA, LINE&JO, JANE KØNIG

To nye (billige) ting i aktion. Begge hvide og med sorte detaljer. Kan rigtig godt lide hvordan sådan et par espadriller bløder op og er sommerlige uden at være sandaler. Og en løs t-shirt, så bliver det næsten ikke mere ukompliceret… Det er nok det jeg allermest forbinder sommertøj med. Det skal være ukompliceret, rart, ikke genere, men bare understrege den mere dovne stemning varmegraderne fører med sig. Men lige lidt læder og en lækker taske til, så virker det trods alt ikke alt for dovent ;)

Sidder i toget netop nu, og kan se frem til et par dage på landet. Dejligt selskab, drinks, grill, lune sommeraftener udendørs aah… lige hvad jeg trænger til. Håber også I får et par dejlige dage. Har I gode planer? Eller måske bare gode planer, der går ud på ingen planer at have. Det er i hvert fald også dejligt indimellem… Uanset hvad, må I have det så godt!

DSC_0136DSC_0175 DSC_0176 DSC_0187 DSC_0190DSC_0135 DSC_0193DSC_0154 DSC_0197 DSC_0205 DSC_0168┃t-shirt⇢DIVIDED | pailletjakke⇢VINTAGE | ruskind/læderleggings⇢SURFACE TO AIR | espadrillesandaler⇢& OTHER STORIES | taske⇢ALEXANDER WANG┃

(…Vi var så ikke så heldige igår…;)

Fra i lørdags hvor vi tog på ferniserings tur, først på Galleri Kirk, hvor der var fantastisk papirkunst af Yuko Takada Keller. Og bagefter på Væg der også altid formår at fremvise noget forskelligt interessant. Simpelthen sådan en god lørdagsbeskæftigelse – man får input og inspiration men det er ikke lige så (tids)krævende som en museumstur.

Jeg venter lidt pakker i denne uge, faktisk har postmanden lige banket på og afleveret den første. Ih dejlig måde at begynde sådan en mandag på, hvor man lige skal trækkes op! Håber I får en god start på ugen:)

DSC_0633DSC_0628 DSC_0615DSC_0626DSC_0643 ┃asymetrisk bluse⇢H&M TREND | læder/ruskindleggings⇢SURFACE TO AIR | espadrille sandaler⇢& OTHER STORIES

Lidt glimt fra i går, hvor jeg var iført en af mine yndlingskombier: ruskindsleggings med løs t-shirt og sandaler på fusserne. Som beskrevet i dette indlæg passer det godt til en mellemvarm sommerdag med blæst som igår. Derudover tilføjer t-shirten noget afslappet til de rå leggings der giver kant og sandalerne gør det sommerligt og knap så “lukket” på trods af leggingsene.

DSC_0050DSC_0048 DSC_0051 DSC_0053 DSC_00487┃sweatshirt⇢GINA TRICOT | læderleggings⇢BLACK LILY | støvler⇢SURFACE TO AIR┃

Sweatshirt til læderleggings er en rigtig Alexander Wang a la 2009 kombination, som jeg stadig elsker! Når legginsene er i læder og ovenikøbet også lidt skinnende, er en mat afslappet sweatshirt det perfekte til som kontrast. I det hele taget er en sweatshirt fantastisk til at skabe kontrast til alt muligt, der ellers ville stikke i en helt anden retning! Den jeg har på er en gammel sag fra Gina Tricot, som jeg endnu ikke har fundet nogen bedre erstatning for. Kunne bare godt ønske den var lidt længere… Og så benytter jeg mig igen af tricket med bukserne udenpå støvlerne. Det forlænger benene visuelt og det er især kærkomment når benklæderne er stramme.

DSC_0048DSC_0056DSC_0059Noget jeg vil forsøge at blive bedre til, er at få repareret de ting jeg har, som er gået i stykker. Fiiine ting, men de kan bare ikke rigtig bruges når der er huller, revner og de ikke hænger sammen… Men det er sådan en skam, for det er jo noget man har investeret i, men bare ikke kan have glæde af.

Feks er mine Acne Shank støvler revnet i bunden – de skal forbi en skomager, håber jeg kan finde en der vil lave det. På min Maria Black halskæde er vedhænget røget af kæden – den skal forbi en guldsmed. Fjerringen fra Line&Jo er knækket – det skete faktisk kort efter at jeg købte den, jeg har bare ikke fået taget mig sammen til at skrive til BeFashionable. Og snorarmbåndet med diamant kunne ikke mere – der skal sættes en ny i hos Line&Jo, det koster vist 75kr. Så er der mine leggings fra S2A. Det ene par er gået op i syningen – det skulle være nemt nok at køre igennem symaskinen, jeg skal bare ha hevet den frem. Det andet par helt i ruskind, er der slidt huller mellem benene ahem… den er straks vanskeligere, måske kan jeg sy et nyt stykke strækstof ind.

Altsammen vældig fine og lækre ting, som jeg ville bruge, hvis de var iorden, og som jeg faktisk mangler indimellem. Og det er simpelthen så dejligt når det er ordnet, som at få nyt igen. Så sæt igang Stina! Frem med symaskinen, og kom så forbi guldsmeden og skomageren, og se at få skrevet den mail!

læderleggings agtigtagtigt.dkDet kan virkelig være en udfordring at finde læderleggings der passer ordentligt. Både for os med gode lår, at finde nogle der er store nok, og for de petite piger at finde nogle der er stramme nok. En løsning jeg har været glad for, er nogle med elastik i siden eller på bagstykket. Så regulerer læderet sig automatisk og man får en rigtig god pasform. Jeg har haft et par stykker af dem fra Surface to Air, men de er ikke røget på udsalg endnu, og jeg synes heller ikke at modellen er så spændende denne sæson, som de plejer at være (jeg ærgrer mig virkelig over at jeg ikke slog til på disse da de var på udsalg).

Men jeg har fundet et par danske alternativer hos Black Lily og Gestuz. Jeg er især vild med dem fra Black Lily der hedder Fiol nr fra venstre. De er i krakeleret gedeskind med glimmer effekt. De andre fra Black Lily hedder Frida og har et mere mat og enkelt look. Så er der Gestuz der har lavet de to par til højre. Parret yderst til højre er der en kraftig ribkant ned langs siden. De andre er der vist ikke elastik i, jeg havde læst forkert i første omgang, men nu får de lov at komme med alligevel. Det ser ud til at de er lidt mere løse i modellen, og en mellemting mellem bukser og leggings.

Alle par er sat ned med 50% og koster 7-800,-, pånær de dyreste i krakeleret læder der lander på 1000,-

Hvilke erfaringer har I med læderleggings? Og har I fundet en god model, eller set andre på udsalg I kan anbefale?

//rullekrave-MMM*H&M // leggins-BY MALENE BIRGER // støvler-SURFACE TO AIR // taske-CHANEL // armbånd-LARA BOHINC, VINTAGE, H&M HERRE //

Taget i lørdags lige ved mørkets frembrud, men i det mindste lyser sneen det hele lidt op… Rullekraven er så lang, at man kan nøjes med et par tykke leggings indenunder. Jeg fandt et par gamle glitterleggings frem fra gemmerne, som kunne tilføje lidt glamour til strikken. Ærmerne er som sagt ultralange, så derfor tog jeg et par armbånd udenpå for at holde dem oppe, jeg synes egentlig at det tilmed gav et fint look… Og den hvide Chanel kom en tur med i biografen. Der er nemlig god plads til at smugle gode sager i, som man ikke kan købe der, såsom salte mandler og øko lakridser he he;)

Hej fredag! Jeg skranter stadig og har sovet dårligt i nat, men det skal ikke have lov at ødelægge mit humør, for jeg har gode planer i form af et par ferniseringer og koncert med The New Spring (hvor man skal sidde ned aah…). Hørte ham på Spot uden at kende ham i forvejen, og det var en af de smukkeste koncerter. Så det glæder jeg mig til. Indtil da vil jeg tage den med ro og hygge mig med disse drømmerier, der er lidt mere mønstrede end normalt…

Frakke fra H&M i god facon…Læderbluse fra Monki til en rimelig pris… Leggins fra Surface to Air med svagt falleret mønster…. Cashmere tørklæde fra Lala Berlin med print der passer godt til en mørk romantisk stemning…Taske fra Alexander Wang i sød størrelse og lækker farve… Kanvas plateau sko fra Stine Goya i en rolig farveholdning, men stadig sjove….Vamset mohair strik fra COS i helt rigtig lys grå…

Er der noget af dette, der kan få jer til at drømme?

Sommetider er det de mest simple, basale, klassiske items der kan være de sværeste at finde i den helt rigtige udgave. Sådan har jeg det med den hvide skjorte. Den skal være enkel, men ikke kedelig. Løs og uden indsnit, men ikke for stor og uformelig. I det helt rigtige stof – ikke for stift, men heller ikke for slaskende og tyndt. Won Hundreds Clean model er det tætteste jeg er kommet på den for mig ultimative hvide skjorte. Egentlig fuldstændig klassisk i modellen, uden indsnit, i kraftigt stof og med den ekstra detalje der gør, at den bliver lidt noget særligt – en lang kraftig slids bagpå. Jeg ærgrede mig sådan over, at jeg ikke nåede at fat i den sidste år. Men jeg har netop fundet ud af, at den er blevet produceret igen dette efterår. Juhu! Så dejligt når producenterne lytter til kundernes ønsker. Min eneste bekymring er om det er det samme lækre bløde tykke stof som sidste år. Det var tencel, og nu står der viscose, så frygter det er tyndere. Nå vi får se… Jeg har i hvert fald tænkt mig at få den bestilt hjem, så snart jeg har skrabet pengene sammen.

En lille god tommelfingerregel når man vil købe noget nyt, er at tjekke om man kan bruge den på 3 måder, med de ting der allerede befinder sig i klædeskabet. Det har jeg tjekket, og det kan jeg. Jeg har sammensat 3 sæt, med 3 lidt forskellige udtryk:

Et rocket. Et afslappet, sporty og feminint. Og et helt enkelt, preppy/nørdet (og her skal den hvide Marion taske repræsentere den hvide genbrugstaske jeg købte for nylig).

Hvordan har I det med den hvide skjorte, er den for kedelig, eller har I fundet jeres “perfekte” hvide skjorte?

Hvilket sæt af disse kan I bedst lide?

En af mine yndlingskombinationer er læderleggins og en løs t-shirt. Synes det er så casual lækkert… Denne her udgave drømmer jeg om idag. Ville ikke have spor imod at hoppe direkte i det her. Ikke spor. Er ret sikker på, at jeg hurtigt ville føle mig meget hjemme i det;)

T-shirten med assymetrisk kant, den er kortere bagpå, er fra Helmut. En ny lidt billigere underlinje til Helmut Lang. Legginsene med stretch bagpå, og læder og ruskindsdetaljer, er som altid fra Surface to Air. Jeg missede sidste sæsons udgave, og håber på at få fat i disse på udsalg. Sneakersne fra Alexander Wang er en luksus udgave a la New Balance, bare uden NB overloadingen. Det brede læderarmbånd og halskæden fra Line&jo ville kunne gå direkte ind i hverdagssmykkesamlingen. Halskæden er så smuk og vedhænget har en rigtig god størrelse, formet som et æg og så kan det åbnes:) Jeg kan godt lide at armbåndet er grovere i det, med den smukke og seje kæmpestjerne, med sten i. Det ville være en cool tilføjelse sammen med de par stykker jeg altid har på.

Tasken er endnu engang Diego fra Alexander Wang, men en helt ny levering og farve fra den kommende efterårssæson, denne gang i PERFEKT GRÅ! Selvom sommerprojektet egentlig er en hvid taske, så er jeg også altid på udkig efter en grå (suk tasker er en dyr hobby…). Efter jeg solgte Brenda, har jeg ikke kunne finde nogen i en rigtig grå nuance, som jeg før har skrevet om. Hvis denne her farve holder, som den ser ud på billederne lover det godt. Måske kommer Brenda og mini Brenda i den farve også så. Det bliver spændende… Hvis man altså går op i den slags – er total nørd udi grå lædernuancer;)