Storm&Marie

3 articles tagged as Storm&Marie

Jeg har da vist aldrig fået vist jer min seje nitteskjorte fra Storm&Marie?! Den er jo helt tilbage fra Januar udsalget, hvor jeg vha diverse rabatkoder endte med at give 300,- for den istedet for nyprisen på 1200,- Jeg har ikke rigtig fået den brugt, selvom jeg egentlig er ret forelsket i den. Elsker at den er lidt for meget! “De dejligste overdrevne countryvibrationer på en rocket måde” for at citere mig selv fra tidligere he he…;)

Jeg var overrasket over at stoffet viste sig at være tykt og stift som cowboystof, troede den faldt blødere. Men det gør ikke spor. Jeg vil bruge den stående åben udover en t-shirt… Et par Acne Pistols på fødderne til ville klæde den noget så godt.

Kan I lide den? Og hvad ville I sætte den sammen med?:)

(…der er en enkelt tilbage i xsmall her hvis det skulle interessere nogle…)

Jeg bliver selv super utålmodig og småirriteret, hvis teasere trækker for længe ud på andre blogs (; Så nu får I lige et lille detalje billede af indholdet i pakkerne, så den eventuelle spænding kan blive udløst. Hvis man har fulgt med i mine tidligere ønske/drømme-indlæg, er det ikke spor svært at se ud fra billederne hvad det er.

Bedre billeder og mere indgående gennemgang af hver enkelt ting følger (når der kommer bedre lys) de næste dage…

Endnu to pakker er på vej til mig. Den ene fra Trendsales. Den anden fra Net-A-Porter. Også udsalg. Tror sjældent før jeg har benyttet mig SÅ meget af et Januar-udsalg… Jeg har virkelig fået købt ting, jeg har kigget på længe og håbet på var tilbage når udsalget kom, og det har de fleste været! Har I gjort jer nogle gode udsalgskøb? (:

Idag er det ikke kun utopiske ønskedrømme, men noget jeg reelt tænker på for tiden, og overvejer at investere i. Selvfølgelig kun et par af tingene, først i næste måned og kun hvis jeg kan finde dem til nedsat pris. I har vist også set det hele før, men altså når jeg først er faldet for noget…

Som I kan se er der mange støvler. Jeg trænger virkelig til et par nye ordentlige kvalitets støvler. Det er ligesom om, at tøjet bliver nyt med et par anderledes støvler til. Jeg holder øje med Acne støvler på Trendsales, Gannis på YouHeShe – og Isabel Marant frynsestøvlerne er jo for længst væk, men drømme om dem gør jeg (;

Jakken og skjorten satser jeg på kommer på udsalg! Taskerne er også nogle jeg finder brugt på Trendsales. Nederdelen og ringen er jeg dog nok nødsaget til at betale fuld pris for, hvis de skal komme i min besiddelse.

Prøv at se hvor pænt det hele ser ud sammen ih…