Reebok

Page 2

17 articles tagged as Reebok

//strik-H&M // blyantskørt-H&M TREND // rullekrave-H&M // sneakers-REEBOK // taske-CHANEL //

Det jeg bla elsker ved sneakers, er at de er så gode til at skabe kontrast med! Især sat til noget der er mere ladylike. Såsom med blyantskørtet her. Det kan nemt blive lidt kedeligt, men med et par sneakers til får den et helt andet mere friskt udtryk. Og at de er hvide gør det bare endnu mere tydeligt. Nederdelen er faktisk ret god at have på her i det kolde vejr, fordi den er så tætsiddende og i boucle at den er rimelig varm. Og jeg tog en rullekrave under den hvide boumuldstrik, så den også kunne bruges i kulden…

Da netbutikken Zalando var så flinke, at give mig et gavekort til deres butik, kunne jeg nemt søge i deres skoafdeling, under Zalandos sneakers, vælge sneakers fra Reebok (man kan faktisk også farvesortere for at gøre det endnu mere specifikt), og så finde frem til disse, som jeg har overvejet siden i sommers. Så nu måtte det endelig være! Jeg er vild med deres retro-agtige look, lidt spidse snude og den tykke sål der bliver højere bagtil. Selvom man ser dem mange steder, har jeg ikke fundet noget bedre alternativ til hvide sneakers. Og nu når jeg har dem, har jeg bestemt ikke fortrudt. Jeg kan vildt godt lide deres udtryk! De kom rimelig hurtigt efter et par dage, og jeg tog dem straks i brug på trods af snevejret – eller måske lige netop derfor for man står godt fast i dem, og de er også overraskende varme. Jeg er rigtig glad for endelig at have erhvervet mig et par hvide sneakers og jeg ser dem bla for mig som matchende kontrast til min nye hvide Chanel taske… Hvid vinter!

Lige et par godnatbilleder.

Mini-Chanel kom igen med en tur i teateret, den er ideel til formålet… En af mine absolut yndlings kontrast-kombinationer, helt tilbage fra sidste vinter, er sneakers til pels. Jeg elsker det lidt gammeldags “fin dame”-agtige tilsat de helt modsatte, afslappede, streetede sneakers. Det samme gør sig gældende med den quiltede Chanel taske opimod sneakersne. Og den sort/hvide quilt binder så fint den sorte persianer og de hvide sneakers sammen…

Kan I sove godt:)

//skjorte-WON HUNDRED // jeans-H&M // cardigan-H&M // choker-H&M // sneakers-REEBOK//

Et lille hurtigt hej fra mig! Det har været skjorte-jeans-cardi-sneakersdag i dag. Det handlede mest af alt bare om, at holde varmen og at kunne stå fast i sjappet. Jeg skylder jer altså en masse billeder af nyt, glæd jer:) Og det nye der kan spottes på billedet, kommer der et særskilt indlæg om senere… Tak for jeres gæt iøvrigt- der er én der har gættet alle 3 ting 100% rigtigt;)

I aften, jeg er faktisk lige på vej ud af døren, skal jeg i teateret. Det er Transformator der opfører et stykke der hedder Glasur, hvor: “1800-tallets romancer og den moderne hiphop tørner sammen”. Så det er spændende, om det er noget der lykkedes på den gode måde…

Når jeg får planlagt mine indkøb, er det med til at give fokus, og hjælper til at jeg får mest muligt ud af pengene, og mest gavn af købene. Jeg har dog ikke et klart billede af den kommende årstid endnu – men vil undersøge det, inden vi er langt inde i efteråret og vinteren. Det hjælper på at danne sig et overblik, og ikke at fortabe sig i en masse småkøb der ligner hinanden (et hul jeg er lige ved at falde i). Selvom listen ikke er helt skarp endnu, vil jeg lige vise hvordan overvejelserne ser ud på vejen. Underforstået: det ser ret voldsomt ud på collagen, men er altså langtfra det hele, jeg regner med at anskaffe mig, men blot til at illustrere de elementer der rumsterer i hovedet og som jeg mangler (selvom ordet mangler er et ret relativt begreb og vel sjældent  helt berettiget…). Det ser ellers pænt ud sammen hva’?;)

Overtøj: min persianer er slidt, så den trænger til en udskiftning af en anden meget varm pels, eller rulamsfrakke. Genbrug er nok det mest realistiske. Indtil det bliver så koldt, at en pels er nødvendig har jeg brug for en uldfrakke af en art. Gerne i sort/hvid nistret mønster. 

Strik: en oversize lang grå cardigan eller Teak jakken/cardiganen fra Wackerhaus jeg bliver mere og mere forliebt i. Og en kraftig grå kabelstrik eller endnu bedre Stine Goyas med flet.  
Benklæder: det jeg altid virkelig mangler og er dårligst til at købe. Et par joggingbukser i kraftig twill. Og et par læderleggins.
En sort taske: Diego, Marion eller Rafael.
Fodtøj: Hvide sneakers. Et par vinterstøvler med kraftig sål. Acne Pistols jeg måske endelig skulle se at få investeret i. Og Alma.
Derudover en sort lang løs uldnederdel, sort cashmeretørklæde, et par armbånd mere til armbåndsprojektet, vinterkjoler i uld og med læderdetaljer, ruskindsjakke – den fra Monki, eller en med frynser

…og så må jeg vist hellere få sat noget mere af det, jeg ikke bruger til salg…

Hvordan ser jeres efterårsliste ud indtil videre, er der noget, der ligner dette?

Idag drømmer jeg ret meget om denne hvide sweatshirt fra Weekdays Collection herreafdeling. Den er så pæn og ren. Har mærket på den, virkelig lækker. Elsker sweatshirts. Elsker hvid. Bingo! …Alexander Wang har nu lavet Rocco i mini og med skulderrem, nåh hvor er den sød. Og praktisk, til forskel fra den første model der kun kunne bæres i hånden. Og så den utrolig pæne grå farve jeg før har skrevet om. Kan virkelig godt lide denne størrelse. Sød og sporty, og endnu et bud på den crossover taske jeg har haft til hensigt at købe i umindelige tider. …Et helt enkelt armbånd fra Jane Kønig med industrielle skruer, der også passer vældig godt sammen med det sporty. …Ja, og så altså stadig de der hvide sneakers.

Og hvor ser de fire ting utrolig pæne ud sammen.

I dag drager vi mod Skagen, og overnatter hos venner i sommerhus til imorgen. Lørdag bliver vi nok nødt til lige at skulle en tur forbi Skagen Fiskerestaurant og have et Skagen Rev, og bagefter eftermiddagskaffe på Brøndums Hotel. Aah… klassiske sommerferiedage i DK.

…jeg tænker på i øjeblikket:

Et par hvide sneakers, Reeboks Classic. En hvid taske, Marion med sølvhardware fra Alexander Wang. Boston sneakers fra Isabel Marant.