Proenza Schouler

Page 3

42 articles tagged as Proenza Schouler

DSC_0462DSC_04701-700x808DSC_0471t-shirt kjole⇢H&M+ | sandaler⇢& OTHER STORIES | taske⇢PROENZA SCHOULER

Det var ret varmt i Barcelona, men heldigvis holdt det sig alligevel lige under de 30 grader. Tror det kunne ha været meget “værre”. Men det var rigeligt varmt til mig, og når man skal bevæge sig meget rundt og se en masse er det så dejligt med easy peasy og ultra behagelig beklædning. Min ferieuniform blev t-shirtkjolen – så jeg er lykkelig for, at jeg fandt i sidste øjeblik! Den var min store redning. Og de simple og praktiske sandaler gjorde også deres job, og kunne holde til støvede grusveje og noget der mindede om bjergvandring. De sidder jo bare godt og ugenert fast på foden, har en kraftig sål og er tilmed simple og pæne at se på, til trods for deres praktiske funktion. Dejligt når den slags kan kombineres.

DSC_0500 DSC_0506DSC_0541 DSC_0529 DSC_0554 DSC_0557kjole⇢COS | leggings⇢WOLFORD | sandaler⇢OTHER STORIES | taske⇢PROENZA SHOULER POUCH | armbånd⇢JANE KØNIG, LINE&JO

Jeg elsker at være iført denne kjoles sprøde, knitrende og kølige bomuldsstof. Og dens lillepigede, opknappede og artige udtryk – på den sorte og simple måde. Så fungerer den nemlig nemt at sætte til mere rå og skæve ting, så kontrasten opnås. Sorte løse kjoler MED ærmer er i det hele taget det rareste om sommeren, men de er faktisk ikke så nemme at opdrive synes jeg… Ikke hvis de skal have lidt kant og karakter, men samtidig være simple og ukomplicerede at være iført. Følelsen af bare at trække en kjole over hovedet, et par sandaler på fødderne og så ud i det blå er skøn om sommeren!

2013-06-15 16.06.452013-06-15 16.06.59Untitled2013-06-15 16.07.34-2 2013-06-15 16.08.07-1 2013-06-15 16.07.02 2013-06-15 16.07.33┃sweatshirt⇢GINA TRICOT | blonde skaterskirt⇢DIVIDED | tube⇢WOLFORD | støvler⇢ISABEL MARANT | taske⇢PROENZA SCHOULER | smykker⇢JANE KØNIG, LINE&JO, KCW FOR BY BIEHL┃

Total safezone comfywear for Stina – sweatshirt til feminin nederdel, yndlings støvler, lækker taske og masser af smykker. Så føler jeg mig godt tilpas! – sådan en lørdag eftermiddag efter veloverståede ærinder om formiddagen, efterfulgt af gåtur der endte ud i impulsiv biograftur. Jeg fik endelig set The Great Gatsby. Jeg har netop læst bogen, og jeg må indrømme, at jeg tyggede mig igennem den… Den kunne bare ikke rigtig fange mig, men jeg ville gerne få den læst, da det er vigtig litteratur og manges yndlingsbog. Jeg forstår dog godt dens betydning ifht den amerikanske drøm, kultur og historie, og det synes jeg filmen fangede rigtig godt. Smukt og mættet i Baz Lurhmanns univers som er overvældende, men også skaber lidt en distance ifht hvor meget man lever sig ind i figurerne, deres følelsesliv og beslutninger (det lykkedes dog i Lurhmanns Moulin Rouge som var virkelig rørende til tider). Men hold da op, hvor er Leonardo DiCaprio perfekt i rollen, som mr Gatsby, fuldstændig som man forestiller sig ham i bogen. Kan den mand spille alt?

Nå, jeg har egentlig super travlt og er lige ved at pakke og på vej ud af døren med 4 timers bus og færge tur foran mig. Til gengæld ender jeg ud i sommerhus:) God mandag til jer!

DSC_0215 DSC_0217 DSC_0231 DSC_0234 DSC_0238kjole⇢COS | leggings⇢BLACK LILY | sandaler⇢ACNE | taske⇢PROENZA SCHOULER | smykker⇢JANE KØNIG, LINE&JO┃

Jeg tænker altid i kontraster, når jeg sammensætter beklædningen! Og kontrasten til sådan en artig pigekjole, må da være et par rå læderleggings. Og kontrasten til dem, et par sandaler i kanvas. Udover kontrasten i materialer, ligger vejret også op til at kombinere det lette og luftige, med noget mere lukket og varmt. Synes kombinationen af en let overdel til læderleggings afsluttet med sandaler er rigtig fin og brugbar disse dage…

Untitled 2DSC_0072-700x921DSC_0117DSC_0064 DSC_0095 DSC_0139DSC_0145 DSC_0162bluse⇢DIVIDED GREY | hørbukser⇢H&M TREND | støvler⇢RICK OWENS | taske⇢PROENZA SCHOULER

I blæst ved Østre Havn i perfekt tempereret tøj – elsker når det lykkes!;) Hader at have det for varmt eller koldt og synes det kan være lidt en udfordring at ramme rigtigt på de der mellemdage, med både sol og blæst… Støvlerne fra Rick Owens er oplagte til hætteblusen synes jeg, og det blev første gang jeg fik dem luftet uden strømper i, så man rigtig kan se de fine syninger. Det var til gengæld for varmt til læderleggings, selvom det havde været prikken over i’et, men så hev jeg et par gamle smalle bukser frem der består af hør og stretch. De er gode om sommeren.

Nu vil jeg prøve at ramme rigtigt igen og finde noget der passer til dagens vejr – og til brunch:) God mandag!

UntitledDSC_0010 DSC_0032 DSC_0040 DSC_0037t-shirt⇢WEEKDAY | nederdel⇢H&M TREND | jakke⇢VINTAGE | sandalstøvler⇢ALEXANDER WANG | taske⇢PROENZA SCHOULER

Så blev der lige tid til at kigge indenfor med et par billeder fra i lørdags, hvor vi gik en smuk solskins aftentur langs fjorden og hen til Sticchis hvor den stod på Gnocchi og vin. Bagefter var vi til fantastisk koncert med Mikael Simpson! Jeg er stor fan af hans musik, tekster og hele (regnvejrs)stemningen i hans lyd, men havde egentlig ikke forventet den store ekstra liveoplevelse + at jeg faktisk havde glemt, jeg skulle til koncerten, sådan er det når man har så meget andet i hovedet… men det var en dejlig overraskelse, han gav sig 100% og det var simpelthen sååå godt! Virkelig.

Håber I har det vel? Jeg regner med at kunne vende tilbage til bloggen i en mere stabil rytme fra på lørdag:)

PS: Har efterfølgende smurt sandalerne med sort skosværte og det pyntede da gevaldigt…

PPS: Jeg har prøvet at følge lidt op på jeres kommentarer. Og tusind tak for dem! Selvom jeg ikke lige har været så nærværende, bliver jeg altså rigtig glad for alligevel at høre fra jer:) Bla er der et par stykker der har skrevet, at de ærgrede sig over, at de ikke fik fat på Icons vesten, og den vil jeg nok godt sælge, hvis det skulle ha nogens interesse. Hvis der iøvrigt er noget jeg ikke har fået svaret på, så skriv lige igen:)

DSC_0845 DSC_0855DSC_0854 DSC_0852Jeg har i den grad, i alt for lang tid, manglet en lille sort crossover taske, så selvfølgelig var det en pouch helt i sort, som en læser ganske rigtigt gættede:) Jeg havde egentlig købt og betalt en mini Brenda fra Alexander Wang for et par måneder siden på Nués webshop, men fordi de havde lavet en fejl, var den alligevel ikke på lager. Og i mellemtiden blev den udsolgt alle andre steder. Så da en god rabatkode til Luisaviaroma kom mig en hænde og jeg fik solgt min Donna, investerede jeg i denne istedet. Mere klassisk, enkel og nedtonet, og anderledes i udtrykket end de tasker jeg ellers har. Kan på trods af dens lille størrelse (bare vent til I ser den i et outfit, så kan man bedre fornemme størrelsen, den er så lille og sød) rumme rigtig meget, (endda en lille 33cl vandflaske -vigtigt!). Og den er god at holde orden og fingerere rundt i. Jeg er vild med dens boxy look! Der er på en måde lidt noget gammeldags herretaske over den… Den er simpelthen så perfekt syet, at man ikke finder et lille sting der er skævt. Og kvaliteten af læderet kunne heller ikke være bedre. En investering der kommer til at holde i mange år. Jeg er meget glad for den, det er virkelig über luksus og den passer til alt. Især i denne sort-glat-læder-med-gun-metal-hardware, som jeg jo helt klart synes er den sejeste kombination;)

DSC_0789Jeg har gjort mit første Proenza Schouler køb! I PS1 familien. Men hvilken model, størrelse, farve og materiale-kombi tror I jeg har valgt? Lad mig høre jeres bud:)

fredagsdrøm agtigtagtigt.dk  3 rigtig fine sorte ting der ville skabe en fantastisk sommer basis. 3/4 kvart lang strop kjole i silke fra T by Alexander Wang. Meget smuk, enkel og tidsløs. Har haft en lignende en gang jeg sled op, og sådan en kjole er næsten et must om sommeren. De ikoniske Ann Demeulemeester cut out sandaler med masser af snører og stor effekt. Avantgardistiske og rå. Den klassiske PS1 taske som crossover. Så fin i den størrelse. Mere kvadratisk og sød.

Sort sommer – er I med mig?:)