H&M Studio

23 articles tagged as H&M Studio

INDEHOLDER AFFILIATELINKS

frakke H&M CONSCIOUS EXCLUSIVE | strik ACNE STUDIOS | nederdel FILIPPA K | ballerina CHANEL (billigere alternativ ARKET) | taske LOUIS VUITTON

Efter flere års vej mod en mere enkel garderobe er det nu helt automatisk, at jeg planlægger mine køb – kigger garderoben efter i sømmene, rydder op og renser ud, pakker det uaktuelle sæsontøj væk og derefter planlægger køb flere måneder frem. Det giver ro i hovedet. Behov bliver dækket. Det mærkes når jeg skal finde ud af, hvad jeg skal have på, både i hverdagen og til begivenheder. Færre fejlkøb. Klarhed og bevidsthed. Og jeg får oftere investeret i det jeg virkelig ønsker mig – OG, ikke mindst, ting der fungerer og bliver brugt igen og igen.

Flere og flere favoritter. Færre og færre fejlkøb.

Vil lige dele listen som jeg har noteret mig i min Bullet Journal. Det gør jeg bare sådan lidt sporadisk og løbende op til og i begyndelsen af sæsonen (I kan se i dette indlæg mine første tanker om efterårstilen tilbage i august). Og krydser derefter af eller streger ud, hvis det alligvel ikke var noget. Der ligger jeg også budget. Og justerer. Men her er listen som den foreløbig er endt op. Et par af tingene har jeg allerede købt. Og den er altså tiltænkt det halve år fra september til og med februar.

Pæn frakke✔️ Jeg er stadig virkelig, virkelig glad for min 2 år gamle Studio frakke, men den står desværre ikke så skarpt længere. Den trænger til at komme til rens, men jeg tør næsten ikke, har virkelig dårlige erfaringer. Nogen der kan anbefale et renseri på Østerbro eller andet sted i Kbh? Men derfor mangler jeg en rigtig pæn og nydelig frakke. Især til kjoler og nederdele. Frakken fra Conscious Exclusive efterårskollektionen, som I allerede har set på, er som en drøm! Og ovenikøbet i genanvendt uld og kashmir. Så bliver det ikke bedre.

Acne Deborah strik. En chunky ribstrik i god kvalitet. Løs, lidt kortere foran end bagpå, hvilket gør den super velegnet til nederdele, hvor de striktrøjer jeg ellers har er for lange og voldsomme og dur bedst til bukser.

Filippa K volume nederdel. En vinternederdel i rigtig god kvalitet og i favorit silhuetten. Potentiale til at gå hen og blive en kommende garderobefavorit. Der har allerede været mange gange, hvor jeg har tænkt, at jeg gerne ville kunne tage den på. Håber den kan blive min i november.

Louis Vuitton Alma pm epi noir taske ✔️ Den har stået på ønskelisten hele året og jeg har allerede købt den. Uddybende indlæg er på vej!

Ballerinaer i god kvalitet der kan mærkes når man går i dem. Optimalt et par fra Chanel, realistisk et billigere alternativ fra Arket. De skal være gode at gå i og fungere som en pæn sko, når jeg ikke magter hæle og ankelstøvler bliver for rå.

sockboots H&M CONSCIOUS EXCLUSIVE

 

Sock boots✔️ Lidt en trend ting, men jeg elsker disse! Var på udkig efter et par sock boots. Simpelthen så smart med sock boots og så slanker de benene fordi de sidder helt til. Ovenikøbet med kitten hæl – total redning! Jeg kommer aldrig op på de helt høje hæle igen…

kashmirbluse H&M PREMIUM QUALITY | tørklæde TOTEME | støvler TIMBERLAND | taske ATP ATELIER

Praktisk crossover hverdagstaske – Atp Atelier Arezzo taske. Ja, i første omgang kom den egentlig på listen, fordi jeg troede det havde lange udsigter med LV Almaen, så den var et mere opnåeligt alternativ. MEN den står der stadig. Fordi. Selvom Almaen lever op til forventningerne, så er den ikke så god som en hurtig hverdagstaske, og som erstatning for min Mini City. Arezzoen her har en størrelse imellem Mini Cityen og Almaen. Lille nok til lige at smide over skulderen når man skal ud at handle, men lidt større end Mini Cityen så der nemmere er plads til lidt mere.

Toteme tørklæde. Tror jeg sælger mit gamle Lala Berlin tørklæde, er lidt træt af mønsteret og den grå farve, og vil egentlig hellere bare gerne have noget ensfarvet, super klassisk og uden dikkedarer. Det her for eksempel.

Praktiske støvler, Timberland? Tilbagevendende problem om vinteren. Sidste år købte jeg de her og de var sådan set også gode nok, men kun en enkelt sæson. Til sidst blev de utætte, så bedre var kvaliteten altså ikke. Men hvad i al verden skal jeg gå efter? Et par Timberland?? Lad mig endelig høre jeres erfaringer udi praktiske støvler, der også er pæne og i ordentlig kvalitet.

Løsere kashmirbluse ✔️ Lidt løsere og lidt længere end dem jeg ellers har, så jeg kan bruge den til bukser og nederdele hvor jeg gerne vil have at blusen går lidt længere ned. Jeg har købt den her og den virker efter hensigten. Hænger på mig hveranden dag. Til jeans og den fintstrikkede nederdel bl.a.

Hvad står på jeres liste?

Har I allerede investeret i noget spændende?

INDEHOLDER AFFILIATELINKS

skjorte H&M STUDIO SS18 | bukser BY MALENE BIRGER | tørklæde TOTEME | sneakers ARKK (gave) | taske H&M STUDIO AW17

Sidste billeder fra Bornholm! Har haft travlt de sidste uger med mine forældres guldbryllup, så derfor blev de forsinket. Det er over en måned siden billederne blev taget og vejret er jo siden blevet noget mere efterårs-agtigt end den dejlige sensommersøndag, hvor vi gik rundt i hyggelige Svaneke. Fik frokost på Svaneke Bryghus og købte souvenirs med hjem fra Svaneke Chokoladeri. Efter vi tidligere på formiddagen havde tjekket ud fra hyggelige Sandkås Badehotel der drives at et sødt ungt par. Man kunne virkelig mærke deres personlige touch i det hele og vi vil meget gerne komme tilbage :)

Jeg kombinerede skjorten som jeg havde på lørdag aften, og strikbukserne som jeg rejste derover i. Et godt trick når man pakker til en weekend er at tænke to måder hvert item kan bruges på. Og så kombinere det med lidt andet tilbehør og detaljer. Så kommer man rigtig langt med lidt. Jeg satte mit nye tørklæde fra Totême om halsen både til at give lidt varme og mønster til outfittet. Strømpebukser under og stadig sneakers på fødderne. Studio tasken om skulderen der er en rigtig god efterårstaske, fordi den er så stor, blød, varm og hyggelig. Som at gå rundt med en kæmpestor squeezy eller pude ;)

INDEHOLDER REKLAMELINK

Sååå er det allerede i overmorgen på torsdag, at det igen er tid til en af min yndlings kollektioner kommer ud, nemlig efterårsudgaven af H&M Studio. Den plejer at være god. Jeg har køb der er op til 5 år gamle fra tidligere kollektioner. Det bedste må være min uldfrakke. Der er som regel gods i stylesne og kvaliteten er god.

I år er kollektionen inspireret af den ikoniske tv-serie Twin Peaks med en blanding af ladylike statement styles, lidt lån fra herregarderoben og nostalgisk 50’er stil. Start 90’er vibes synes jeg også der er at spore.

Mine favoritter er… sorte! ;) Der er et par fine kjoler, især den med bindebånd i halsen og stofbetrukne knapper ned af ærmerne. Blusen med bindebånd er også fin. En trenchcoat med alle de klassiske detaljer. Denimnederdelen er så nostalgisk for mig! Dem vandrede der nogen stykker rundt af i mit barndomsland. Lige i den længde, med det snit og med en lille slids foran. I sort bliver den moderne. Bukserne er til gengæld meget 50’er -agtige med det brede opslag, de er i en blanding af uld og silke. Et par cowboystøvler er det også blevet til, meget 90’er, men jo også en stor trend netop nu. En trend jeg er ret vild med (har som bekendt et stort svagt punkt for cowboy/westernstilen). De her er lidt grove i det uden nogen form for pynte syninger, men de ser ud til at være gode at gå i med den tykke gummisål.

Sidst men ikke mindst er der også noget ret lækkert læder i kollektionen. Min absolutte favorit i hele kollektionen er lædernederdelen! Elsker lædernederdele og garderoben kunne godt trænge til en update på den front. Denne her er i midilængde -tjek ✔️ Med syninger og læg. Spændt på at se hvordan den falder når den kommer på. Læderskjorten er jo også så cool! Læderjakken ligeså med en flot krave. Mmm… skønt det er årstid for at gå med den slags igen.

Jeg går først og fremmest efter lædernederdelen og nok også læderskjorten.

Har I udset jer nogle favoritter?

INDEHOLDER AFFILIATELINKS

skjorte H&M STUDIO SS18 | nederdel H&M | strømpebukser CALVIN KLEIN | mules & OTHER STORIES | taske BALENCIAGA

Grunden til vores bornholmertur sidste weekend var, at min mand skulle anmelde teaterstykket ‘Leve Livet‘, som der var premiere på lørdag aften. I kan læse anmeldelsen her. Det var overraskende godt! Jeg havde ikke de store forventninger, men blev faktisk ret berørt. Og samtidig var det også super sjovt og charmerende. En skøn oplevelse. Efter stykket var der herlig premierestemning med champagne, kransekage og takketaler. Og et lift tilbage til Allinge – bornholmsk gæstfrihed :)

Billederne er taget lige efter det vildeste regn og tordenvejr før forestillingen udenfor det gamle teater. Jeg havde gået rundt i Gudhjem den dag med hævede fødder efter mit fald (av av også derfor jeg ser så træt ud), men kunne heldigvis alligevel lige akkurat klemme fødderne ind i mules istedet for sneakers, som ellers var det eneste mine fødder kunne passe om morgenen. Jeg ville have haft de spidse Conscious Exclusive sko på, så det blev lidt finere, men skidt pyt…

Jeg kan godt lide silhuetten af den vide skjorte udover den vide nederdel. Lidt à la det jeg viste fra Toteme her. Volume på volume. Synes den skjorte (- den var altså strøget! ;p Men først pakket ned i kuffert og derefter under en jakke…) egner sig godt til det, fordi den har slidserne i siderne, så det ikke bliver for tungt eller tillukket. Samt ærmerne med bindebånd der er en fin detalje, så det ikke bare er stof på stof det hele. Og så flade sko til at grounde og balancere.

INDEHOLDER AFFILIATELINKS

frakke TOTEME | strik ACNE STUDIOS | lædernederdel H&M STUDIO AW18 | pumps H&M PREMIUM QUALITY | taske LOUIS VUITTON | tørklæde TOTEME

En lille søndagsdrøm, denne første efterårssøndag. Modsat sommeren hvor min stil bliver mere bohemet og etnisk, det sorte bliver tilsat hvidt og der kommer lidt flere mønstre, får jeg om efteråret lyst til en mere ladylike og klassisk stil. Med et tvist selvfølgelig. Det hele må gerne være ensfarvet (sort – slet ikke noget gråt til mig i år) og mixet består istedet af materialerne. Kvaliteten får lov at træde tydeligere frem. Som her kashmir, læder, ruskind og uld.

Frakken fra Toteme lavede de også sidste år (hvor den hurtigt blev udsolgt) kun i farven camel, men i år altså også i sort. Den er i kashmirblanding – så en luksuriøs wrap frakke! Kraven er virkelig flot og kan sættes på forskellige måder. En ret smuk frakke. Den ultimative striktrøje der kan gå til alt og især til nederdele i midilængde vil jeg bruge den. Her en i læder og med læg. Længe siden jeg sidst har set en interessant lædernederdel, men denne ser umiddelbart ret pæn ud og har den helt rigtige længde. Pumps for at understrege det ladylike. I ruskind kan de godt gå til lædernederdelen og der kommer endnu mere materialespil. Et simpelt lille ensfarvet uldtørklæde der vil pynte i v-halsen. Og prikken over i’et – en smuk klassisk dametaske til at have over armen. I riflet skind og med en fantastisk silhuet.

Sådan drømmer jeg om at se ud i dag, selvom det trods alt endnu er for varmt ;)

INDEHOLDER AFFILIATELINKS

strik ACNE STUDIOS DEBORAH | nederdel FILIPPA K VOLUME SKIRT | tørklæde TOTEME DAUPHIN | taske LOUIS VUITTON ALMA PM EPI | sko CHANEL

Den ene dag var det årets varmeste dag, et par dage senere var temperaturen faldet 10-15grader og det var sensommer med efterårsvibes i luften. Efteråret er min yndlingsårstid. Både i sig selv – den sprøde luft, det skarpe lys, farverne – og beklædningsmæssigt. Jeg nyder sommeren og de lette gevandter, men lider også altid mere af tøjkriser og føler mig hurtigere utilpas. Hvorimod efterårets strik, støvler, de bløde varme materialer – kashmir! Læder, ruskind og lag på lag… Det er mere mig. Her følger noget af det jeg ønsker mig, allerede har købt, elementer jeg elsker, forbinder med og glæder mig til at være iført til efteråret.  

Striktrøjen. En rigtig god striktrøje er en af efterår- og vintergarderobens hovedhjørnestene. Jeg har altid elsket ribstrik og været ret glad for den her oldgamle sag fra Gina Tricot. Billig og i polyester. Se den på her, her og her. Det der var så fint ved den er, udover det chunky rib, at den er kortere foran og også v-halsen. Det tilføjer lethed til den ellers tunge strik. Præcis det samme med den nye kandidat her fra Acne. Og den er så i 100% uld og i en helt anden kvalitet. Normalt ofrer jeg ikke så mange penge på strik, synes H&M laver ret mange lækre i udemærket kvaliteter, men denne her er højt på listen over køb til den nye sæson. Tænker den er tidløs, robust og vil kunne holde i årevis.

Statement nederdelen. Silhuetten af en vid midinederdel er et favoritlook. Filippa K har lavet en der i snittet minder meget om den ultimative fra TIBI, men i et mere kraftigt vinter-agtigt materiale. Den skal jeg så meget have fingrene i! Perfekt til strikken. Forestil jer lige den chunky strik og så nederdelen der rigtig kan poppe ud og fylde under. Mums.

Drømmetasken. Ja og så er vi tilbage ved det helt store taskeønske. Alma fra Louis Vuitton i sort mat epilæder. Så klassisk. Smuk. Jamen altså silhuetten! Spare, spare spare…

Klassikerskoene. …ooog drømmeskoene. Chanel ballerinaer i kvilt. Behøver vist ikke at forklare yderligere.

Et enkelt tørklæde. Som et sort/hvidt mønstret tørklæde er godt til sommergarderoben, er et ensfarvet anderledes smukt i den mørke tid. Toteme har lavet et helt simpelt trekantet uldtørklæde. Fuldstændig uden dikkedarer.

nederdel H&M TREND | kashmirtrøje DAVIDA CASHMERE | slingbacks BALENCIAGA KNIFE SLINGBACK PUMPS | taske ATP ATELIER AREZZO | sock boots & OTHER STORIES | tights TOTEME

Kashmirtrøjen. Noget af det jeg virkelig forbinder efterårsgarderoben med er kashmir. Sidste år var jeg som svøbt i kashmir, da jeg også havde flere kashmirbukser og strømper egentlig også. Men ellers er kashmirtrøjen noget af det jeg altid glæder mig til at kunne tage på igen, som noget af det første. Jeg er på udkig efter en løsere sort kashmirtrøje, dem jeg har er tætsiddende, men det er svært at finde den helt rigtige.

Den plisserede nederdel. En plisseret nederdel i midilængde er jo bare altid så pænt! De fleste er dog udført i enten for blankt eller for tyndt chiffon-agtigt stof. Og hvis stoffet så endelig er mat og kraftigt, er de uden elastik, som den jeg har på her der er flot i kraftig bomuld, men i stift stof der gør den mere besværlig at have på. Endelig fandt jeg den på collagen, som er i elastisk, mat halvkraftigt stof der falder pænt og ikke for let. Så nem og ubesværet at have på, men med flot effekt.

De dyre trendy slingbacks. Jeg har været simpelthen så glad for mine knivskarpe spidse slip-ins. De dur bare ikke med strømpebukser. Derfor ønsker jeg mig de fine knife slingbacks fra Balenciaga (suk) der har en fin lille rem, der går bagom foden. Og en ligeså fin lille sløjfe der gør dem mere feminine. Kittenhæl der gør at man kan gå i dem, men alligevel tilføjer så meget elegance i.f.t. at det er en flad sko. Meget smukke.

Den praktiske taske. Tasker med både håndtag og lang skulderrem. Skriver det igen og igen, men det er alfa og omega og får mig til at kigge en ekstra gang. Denne fra ATP Atelier har jeg fået øjnene op for via Stilbloggen (Karin er min største stilinspiration og stiltvilling hvis nogen skulle være i tvivl) og da jeg i Grandpa i Malmö mærkede på den for første gang var jeg helt solgt. Det er den lækreste kvalitet!

Sock boots i ruskind. Sockboots er flotte fordi de smyger sig om benet og bliver, ja som navnet antyder, som en strømpe. I ruskind og med en kittenheel bliver de blødere i udtrykket og det kan jeg vældig godt lide.

Strømpedetaljen. Jeg har ikke spor imod at skulle have strømpebukser på, faktisk synes jeg det er vildt rart. Men det gør det vanskeligere at bruge mine mules/slip-ins sko, som jeg er så glad for. Disse her leggings fra Toteme løser det problem! Med åben tå og hæl vil de kunne forlænge den halvåbne skosæson en del, og jeg synes samtidig det er så lækker en detalje.

silkeskjorte H&M PREMIUM QUALITY | taske H&M STUDIO AW17 | fløjsbukser H&M TREND | loafers H&M PREMIUM QUALITY | pumps H&M PREMIUM QUALITY

Silkeskjorten. Den hvide skjorte om sommeren – den sorte silkeskjorte om vinteren. Jeg synes det kan være lidt tricky med silkekvaliteter, det kan hurtigt være for tyndt og så sidder det dårligt og bliver nemt elektrisk. Jeg har ikke så gode erfaringer med H&Ms silke, men skjorten her ser lidt anderledes, lidt tykkere, stivere og mere mat ud. Så den måske holder faconen lidt bedre og ikke bare slasker. Jeg er ret vild med det oversize snit, de sorte knapper der falder fuldstændig ind i stoffet og den afrundede kant forneden.

Fløjsbukserne. Åh en anden hyggelig, hyggelig ting ved efterårsmoden er fløjl. Og i særdeleshed fløjsbukser. En gammel, gammel favorit. De her har jeg allerede købt. I bred fløjl, med svaj og masser af stretch. Glæder mig helt til det bliver køligt nok til at trække i dem.

De spidse pumps. Den klassiske pump med lidt opdaterede detaljer. Den spidse udskæring der ser smukt ud på foden, den spidse snude, en hverdagsvenlig kittenhæl og så i ruskind. Nem måde at gøre et outfit lidt mere voksent og “put together”.

Den bløde og hyggelige taske. Den her taske er fra sidste års Studio kollektion, men jeg har faktisk købt den for nylig. Den dukkede pludselig op og så slog jeg til. Den er meget a la Stina, som jeg godt kunne lide tasker som ung pige. Blød, med læg og i en retrofacon. Så jeg blev lidt nostalgisk… Det er en ret hyggelig taske lige at smide over skulderen og lidt statement-agtig fordi den er så stor. Den er rigtig rar og dejlig i brug og har plads til en masse. Et lidt fjollet køb, men det skal der også være plads til en gang imellem og jeg er blevet ret glad for den.

Loafersne i ruskind. De her sko er så bløde som gymnastiksko! Jeg har købt dem og kunne stikke i dem med det samme og gå en halv dag rundt i byen uden problemer. Synes også de er hyggelige og lidt nørdede. En rigtig god overgangssko. Og så i ruskind, som giver alting et mere særligt look.

Hvad forbinder I efterårsstilen med?

Og hvad glæder I jer til at gå med? :)

INDEHOLDER AFFILIATELINKS

kjole H&M STUDIO SS18 | leggings WOLFORD | slip-ins H&M CONSCIOUS EXCLUSIVE SS19 | taske CHANEL JUMBO | jakke H&M modern CLASSIC | sølvring H&M CONSCIOUS EXCLUSIVE SS19

Så fik vi sandelig taget outfitbilleder igen. Endda helt friske fra i går – bered jer på en billedstorm! De sidste var helt tilbage fra maj og jeg har derfor slet ikke fået vist jer sommertøj i praksis. Nu er det endda mere sensommer og der er kommet leggings på benene (nok også meget godt, de nåede aldrig rigtigt at få farve), skoene er lukket og en lille jakke må der til om aftenen.

I skal nemlig lige se den der er “min fine kjole” for tiden på. Har, nok ca. et års tid af gangen, en kjole der er “min fine kjole” som ryger på, når jeg skal noget lidt ekstra og det samtidig skal være nemt. Så ved jeg, at jeg om ikke andet kan tage “min fine kjole” på. For et par vintre siden var det fx. den sorte plisserede vintagekjole. For endnu flere år siden en kort Acne kjole med læderfrynser og som gik ned i ryggen. Der har også været et par kandidater fra By Malene Birger da hun selv var designer og stilen var mere salon-agtig. Nå. Tilbage til den der er min “fine kjole” i øjeblikket. Studiokjolen i crepet viscose og med en masse små læg. Elsker hvordan den falder tungt, men samtidig er let i udtrykket p.g.a. farven. Et brus af stof! Skoene fra Conscious Exclusive kollektionen har jeg også været rigtig glad for henover sommeren. De er super gode til at være ” de fine sko”. Fordi de er spidse og har en lille hæl giver de en rigtig fin effekt næsten som stilletter på foden, men er selvfølgelig bare 1000 gange nemmere at gå i. En fin sko der er ukompliceret. Og så er jeg helt forelsket i, hvordan de er beklædt med satin som er lagt på i læg. Fineste sko altså. De fås stadig i alle størrelser her. Jeg er forresten gået en størrelse op.

Og til “min fine kjole for tiden” og de fineste sko må min allerfineste taske selvfølgelig komme med. Den passer jo også (næsten for) perfekt i nuancen til kjolen.

Anledningen til alle de fine sager var at vi skulle til gallapremiere på New York City Ballet i Tivolis koncertsal på dagen for Tivolis 175års jubilæum, som min mand var inviteret til. Og da der var rød løber, gallakjoler og kongeligt besøg følte jeg mig bestemt ikke overdressed ;)

Jeg havde taget den korte lille jakke med, som jeg købte i starten af året. Den er rigtig god som en lille jakke om aftenen her i sensommeren. Den er i A-facon og har et kraftigt wienerlæg bagpå, som giver den en sød silhuet og passer godt til en voluminøs kjole, hvor en jakke i almindelig figursyet habit facon ville blive for stiv.

…I pauserne i balletten var den god lige at have over skuldrene i sommernatten.

Balletten er noget af det smukkeste jeg i mit liv har set! Virkelig. Så vidunderlig, let, poetisk, drømmende, eventyrligt, uvirkeligt og flygtigt…

Jeg siger som Anne fra Grønnebakken:

“Hvordan skal jeg kunne vende tilbage til hverdagen efter dette?”

;)

skjorte H&M STUDIO SS18 | jeans GINA TRICOT MOLLY | slingbacks H&M PREMIUM QUALITY | nettaske i læder H&M TREND PREMIUM QUALITY | ringe H&M CONSCIOUS EXCLUSIVE SS18

Sikke et vejr! For lige at begynde med sådan en kliché ;) Jamen det er da helt utroligt. Mine dage går med skiftevis at være ude og nyde vejret den ene dag og ligge brak dagen efter. Dumme kræfter. Og deraf manglende overskud til bloggen… Siden sidst har jeg bla. været i sommerhus med svigerfamilien, i De Små Haver på Frederiksberg og spise den årlige familie forårsfrokost, set anemoner en masse i skovbunden, plukket ramsløg og holdt picnic under de nyudsprungne bøgetræer i Dyrehaven. Med andre ord alle de sædvanlige skønne traditionelle forårsbeskæftigelser :)

Billederne er fra i lørdags inden vi mødtes med venner til en drink. Vejret var jo lige en anelse køligere (altså kun 20grader eller deromkring ;) ) så jeg kunne trække i den langærmede skjorte, lange bukser og lukkede sko på én gang, uden det var for varmt.

Noget andet der også er sædvanligt forårs-agtigt er min trang til at gå mere i hvidt henover foråret, sommeren og sensommeren. Den hvide skjorte har optrådt i mange år i min garderobe, især som skjortekjole (lang her og her knap så lang her), med særlige detaljer som flæse på ryggen, ekstra brede manchetteroff-shoulder, eller som her halvlang og oversize. Jeg er helt vild med bindebåndende og den vide facon med slidser i siderne. 

Nå, men hvad fik jeg så købt efter at have sat denne regel op for mig selv? En sweater, en trenchcoat, 2 kjoler og et par pumps. Lad os kigge på dem enkeltvis:

HOPE Grand sweater. En ultimativ klassiker indenfor sin genre og et gammelt ønske. Tjek ✓ Det er et rigtig godt udgangspunkt for et køb jeg bliver glad for, som gør en forskel i garderoben og som jeg får brugt. Det er også tilfældet med denne. Jeg købte den sidst i januar lige inden jeg skulle til Oslo, så den kom straks med i kufferten og jeg gik med den det meste af februar og marts. Se den på til svajbukser her og nederdel samt høje Marant støvler her.

Stories kjole. Den her kjole måtte jeg bare eje, men den blev lynhurtigt udsolgt i min størrelse i både butikkerne (var i begge 2 fordi jeg var desp…) og online. Endelig var jeg heldig online og klikkede den hjem. Men…den er faktisk ikke så god til mig som jeg troede. Jeg var sikker på det var en 100% Stina-kjole, men jeg føler mig desværre ikke helt så godt tilpas i den. Øv. Mega øv. Stoffet er faktisk ret blankt og det gør sjælden noget godt for én. Og den falder lidt dumt. Ja, synes ellers den er super smuk, men måske bare ikke på mig. Må give den et par chancer mere i løbet af foråret, måske med bare ben og slippers. Det kan være det løsner den lidt op. Skrev om den her.

Pumps med sløjfe. Super fantastiske til den pris! Jeg har allerede brugt dem, en hel dag hvor jeg gik rundt i dem uden problemer. De har en super god højde. Klassiske og cute. Skrev om dem her, hvor der også er link.

Kort jakke i A-facon. Ja, det her er så jokeren. Nr 6 ud af max 5 køb, ups. Den skulle egentlig have været retur, men omstændighederne gjorde lige i de dage, at jeg ikke fik sendt den afsted før fristen for at sende retur var udløbet. Selvfølgelig havde jeg også trukket den, fordi jeg var i tvivl om jeg skulle beholde den eller trenchcoaten. Og så endte det med begge to. Den korte jakke er så lækker klassisk med et lille tvist. Løfter lige kashmirbluse+jeans konstellationen en del. Den har sådan en god facon og falder utrolig flot med den skarpe lange slids i ryggen. Stoffet er lidt groft så den falder stift på en god måde. Den er faktisk bare ret lækker. Sådan en man nemt lige kan smide over næsten hvad som helst. Find den her.

Studio trenchcoat. Den har jo hængt klar og ventet på foråret. Det kom heldigvis og nu er jeg så glad for at jeg beholdt den, selvom jeg havde mine tvivl. Den er bare god – dejlig at have på, chic og jeg påskønner mere og mere en god frakke. Er faktisk blevet helt vildt glad for den :)

Studio kjole. Så utrolig fin synes jeg. Se det brus af små læg. Den rammer rigtig meget en stil jeg har i hovedet til dette forår og sommer. Noget skødesløst lækkert med luksus feeling. Lidt romantisk, lidt klassisk og meget feminint. A la Damoy Antwerp.

Tanker. Jeg har været glad for at sætte denne regel op for mig selv. Jeg kan godt lide bespænd. Begrænsning fordrer kreativitet. Så jeg vil betegne det som en succes. På trods af at det blev 6 istedet for 5. Men det er ikke så vigtigt, det vigtige er at købene er gennemtænkte og at jeg ikke købte noget ligegyldigt. Jeg kan godt lide den forhandling der ligger i det. Og jeg har følt mig meget tilfreds og “mæt” undervejs. En ro og afklarethed. Ligesom hvis man følger en bestemt diæt eller kur i en periode. Sommetider kan der være brug for lige at regulere appetitten, måske bare for en periode, til man er rettet lidt ind og så bliver det en vane man ikke tænker over, men en naturlighed derefter. Jeg har i hvert fald tænkt mig, at fortsætte med en lidt mere minimalistisk shopping tilgang og garderobeplanlægning i skridtet mod eller rettere vedligeholdelsen af synes jeg godt, at jeg kan skrive nu – en enkel garderobe

trenchcoat H&M STUDIO SS18 | sneakers ADIDAS STAN SMITH | tørklæde VINTAGE KØBT I LONDON | taske BALENCIAGA

Så blev det endelig forår! Og jeg kunne få indviet trenchcoaten. Den er jo nærmest som en kjole i sig selv og jeg havde da også bare en simpel tynd kashmirbluse under og nederdel. Lige et lille tørklæde i halsen så jeg ikke redder mig en forårsforkølelse i kådheden over det gode vejr. Hvidt på fødderne og som små detaljer i mønsteret på tørklædet og frakken – min beklædnings form for forårsbebuder ;)

Billederne er fra en dag hvor vi gik fra Østerport igennem Østre Anlæg til Botanisk Have. Derfra tog vi til Nørrebro og jeg fik årets første iskaffe ved søerne. Så til Brus og få den første øl udendørs i solen. Og til sidst burger hos Jagger (der er åbnet en god stor en på Nørrebrogade) også udendørs i aftensolen. Så skøn en forårsfejringstur! :)