Helmut Lang

12 articles tagged as Helmut Lang
fredag agtigtagtigt.dk1|hvid sweatshirt ASOS WHITE 300,-  2|jakke HELMUT LANG ca 3000,-  3|hvid strik MONKI 250,-  4| stribet nederdel WON HUNDRED 700,-  5|støvler WON HUNDRED 1800,-  6|taske BALENCIAGA 7000,-  7|cardigan LALA BERLIN 3400,-

Se nu der, hvordan en nederdel, næsten mage til min plisserede lædernederdel, er stylet – med kort (nemlig!) hvid bluse, ankelstrømper (tror jeg desværre ikke mine ben kan bære, men fint ser det ud…) og høje spidse sko med chunky hæl. Bare ben, høje sko og kort bluse er altså vejen frem til den nederdel.

Ellers trænger jeg til nye friske prints og sort/hvid mønstre! Cardiganen fra Lala Berlin er smuk og meget anvendelig. Nederdelen synes jeg ville være sådan en god og lidt anderledes måde at få striber i garderoben på. Måske er den ikke helt lang nok til mig, men man må forholdsvis let kunne sy noget selv. Vil da lige kigge lidt efter noget stribet stof. Jakken er så vanvittig smuk og en jeg har fået øje på hos Amalie. Men altså, se lige det mønster. Selve jakken er i sweatstof, og så er læderet der i form af kanter. Overvejer kraftigt at se om jeg ikke kan opstøve den, selvom den er fra i vinters. Blusen er som sagt fin med v-hals og runding foran, der er som skabt til den slags nederdele. Kunne godt tænke mig at tilføje en bluse i sådan en slags stof, det giver et meget clean look. Strikken er også en af de gode korte chunky af slagsen, ovenikøbet i bomuld og til en billig penge. Støvlerne tror jeg er af den slags man vil få brugt rigtig meget og de vil også være pæne med bare ben i. Tasken er en mini udgave af Balenciagas city model. Så sød, elsker at den er en tro kopi af en større taske, med cross over remmen, men også med små hanke så man kan holde den på flere måder. Ih den er fin!

 Drømmer I også om sort/hvid print, striber og hvide indslag?

indlægget indeholder affiliatelinks

toppe2 agtigtagtigt.dkSom jeg nævnte igår, vil jeg gerne anskaffe mig nogle flere toppe til at tage indenunder bluser, så man får brudt den lige kant. Det er sådan en lækker underspillet detalje, der er med til at skabe liv i beklædningen. Og under tunge striktrøjer letter det hele udtrykket en hel del!

Jeg har fundet nogle forskellige bud på effekten, fra mesteren Rick Owens (der vist står bag ideen, og hans toppe er de mest “originale” i den genre), over et par i meget rimelig pris fra Minus plus Camille Kaasby-Wang, til en enkelt helt billig fra H&M. Den fra H&M er ikke det allerbedste eksempel, da den ser ud til at være lidt løs i det, men det var den eneste jeg kunne finde med en kant der runder, og den er taget med for illustrere at man altså godt kan finde en til 100kr eller derunder for lige at prøve effekten af. Den jeg havde på igår, er en rigtig fin RO-agtig efterligning i halvgennemsigtig stof med en anelse rib effekt, som jeg købte sidste år til en halvtredser i H&M, så mon ikke de laver noget lignende igen. Jeg har også fundet en enkelt printet, det kunne være rigtig fint, hvis man ellers har helt ensfarvet på. Og stoffet i sig selv kan også være en effekt, hvis det fx er noget tyndt (net)strik eller chiffon.

Her er mine 9 bud:

Den første jeg selv vil bestræbe mig for at få købt, er den sorte nr 8. I mellemtiden vil jeg så drømme videre om den hvide nr 2…

Hvilken en kan I bedst lide?

En af mine yndlingskombinationer er læderleggins og en løs t-shirt. Synes det er så casual lækkert… Denne her udgave drømmer jeg om idag. Ville ikke have spor imod at hoppe direkte i det her. Ikke spor. Er ret sikker på, at jeg hurtigt ville føle mig meget hjemme i det;)

T-shirten med assymetrisk kant, den er kortere bagpå, er fra Helmut. En ny lidt billigere underlinje til Helmut Lang. Legginsene med stretch bagpå, og læder og ruskindsdetaljer, er som altid fra Surface to Air. Jeg missede sidste sæsons udgave, og håber på at få fat i disse på udsalg. Sneakersne fra Alexander Wang er en luksus udgave a la New Balance, bare uden NB overloadingen. Det brede læderarmbånd og halskæden fra Line&jo ville kunne gå direkte ind i hverdagssmykkesamlingen. Halskæden er så smuk og vedhænget har en rigtig god størrelse, formet som et æg og så kan det åbnes:) Jeg kan godt lide at armbåndet er grovere i det, med den smukke og seje kæmpestjerne, med sten i. Det ville være en cool tilføjelse sammen med de par stykker jeg altid har på.

Tasken er endnu engang Diego fra Alexander Wang, men en helt ny levering og farve fra den kommende efterårssæson, denne gang i PERFEKT GRÅ! Selvom sommerprojektet egentlig er en hvid taske, så er jeg også altid på udkig efter en grå (suk tasker er en dyr hobby…). Efter jeg solgte Brenda, har jeg ikke kunne finde nogen i en rigtig grå nuance, som jeg før har skrevet om. Hvis denne her farve holder, som den ser ud på billederne lover det godt. Måske kommer Brenda og mini Brenda i den farve også så. Det bliver spændende… Hvis man altså går op i den slags – er total nørd udi grå lædernuancer;)

Idag drømmer jeg om fløjl og velour… Draperet meleret nederdel… Sort cashmere til halsen… Pelsfoer… Mer strik

I øjeblikket mangler jeg et par velour og/eller fløjsbukser i min garderobe. Det plejer jeg ellers altid at have, men de er efterhånden blevet slidt op, de foregående par, uden at jeg har fået købt mig nogle nye. Det er så blødt og varmt at have på. Dem fra collagen er fra 5Preview og noget så lækre med læderlapper på knæene og lynlås ved anklen. Det kunne også være rart med en velourbluse. Den viste fra Topshop er lækker i den farve, men desværre udsolgt i min størrelse. Strikken fra Won Hundred er helt fantastisk med et tyndt stykke henover skuldrene. Elsker den slags kontraster! Nederdelen fra T by Alexander Wang har jeg ikke set før i det stof. Er helt vild med det melerede mønster, og den kunne jeg virkelig godt tænke mig! Og så støvlerne. Støvlerne tror jeg altså, jeg køber på mandag når der kommer penge ind (;

I aften skal jeg ind og se Tintin – det glæder jeg mig til! Jeg forventer god klassisk filmmagi (: Mit nye Line&Jo køb viser jeg imorgen… I må ha en dejlig fredag aften!

Collagen har ikke heeelt fået det udtryk jeg gerne ville have idag… Alligevel kan man nok godt fornemme at jeg er i det lidt mere klassiske hjørne og drømmer om pæne uldjakker, cardigans, løs silkeblazer, strikshorts, vig uldnederdel, enkel taske, pæne basisbluser og især, især drømmer jeg om de Acne sko. Meget drømmer jeg om dem. De ville være et under i min garderobe.

…fordi jeg elsker når man blander grå/sort – ruskind/læder og her får jeg begge dele...fordi den vil være så dejlig lige at kaste over hovedet, og jeg elsker printet og at den er assymetrisk...fordi de har en sjov facon...fordi det er i elastik, og helt enkelt bortset fra stjernerne der lige titter frem...fordi de skulle være helt vildt gode at gå i...fordi de er en god nyfortolkning af en ballerina, men med højde. Og så elsker jeg rynkerne bagpå, og at sålen er i ruskind...fordi den er i mat silke, og med elastik i ærmerne. Og nu laver de den ikke mere?...fordi de skulle være vildt gode at gå i, og så i lysegråt ruskind – lige mig...fordi de er de sejeste mokkasiner ever...fordi det er pænt…fordi jeg elsker, elsker måden der er lavet tie dye effekt på skindet + at det er en posetaske + nitterne

Jeg har købt en af tingene. Viser hvad det er en af de nærmeste dage… Bloggingen er ikke den mest stabile iøjeblikket. Jeg farer lidt rundt for tiden. På mandag tager jeg til Berlin, men jeg satser på at kunne blogge lidt fra hotellet om aftenen (:

Surface to Air leggins Helmut Lang printet top Hussein Chalayan sko Designers Remix draperet ruskindsjakke J Dauphin halskæde

Så er der blevet fyldt op med masser af gode styles fra Hr Lang på The Outnet. Jeg elsker jo hans prints… Men han er også ret fantastisk til læder, assymetri, indsat jersey, draperinger, og sort denim – bla er jeg ret hooked på shortsene, de pæneste denim shorts jeg nogensinde har set! Kan godt lide den brede facon og opsmøget. Og så er læderjakken med det perforerede læderblonde forstykke jo bare noget af det smukkeste… Men den er desværre stadig meget, meget dyr.

Netshops kan være gode steder at finde inspiration til styling, og især La Garconne er dygtige og gør noget ud af at præsentere tøjet. Her er mine yndlings looks fra deres nyeste varer. Synes der er så meget forårsstemning over billederne, og gode eksempler på at man godt kan få det frem uden brug af farver, men istedet ved hjælp af materialer, løsere pasform etc. Læg f.eks. mærke til hvide skjorter, ankelstrømper i chunky sko eller sandaler, jersey, drapering, sommerstrik, broderi anglaise og hvide jeans. Og beklager billedstorm hvis det er for mange, har endda valgt nogen fra…