Gestuz

7 articles tagged as Gestuz

læderleggings agtigtagtigt.dkDet kan virkelig være en udfordring at finde læderleggings der passer ordentligt. Både for os med gode lår, at finde nogle der er store nok, og for de petite piger at finde nogle der er stramme nok. En løsning jeg har været glad for, er nogle med elastik i siden eller på bagstykket. Så regulerer læderet sig automatisk og man får en rigtig god pasform. Jeg har haft et par stykker af dem fra Surface to Air, men de er ikke røget på udsalg endnu, og jeg synes heller ikke at modellen er så spændende denne sæson, som de plejer at være (jeg ærgrer mig virkelig over at jeg ikke slog til på disse da de var på udsalg).

Men jeg har fundet et par danske alternativer hos Black Lily og Gestuz. Jeg er især vild med dem fra Black Lily der hedder Fiol nr fra venstre. De er i krakeleret gedeskind med glimmer effekt. De andre fra Black Lily hedder Frida og har et mere mat og enkelt look. Så er der Gestuz der har lavet de to par til højre. Parret yderst til højre er der en kraftig ribkant ned langs siden. De andre er der vist ikke elastik i, jeg havde læst forkert i første omgang, men nu får de lov at komme med alligevel. Det ser ud til at de er lidt mere løse i modellen, og en mellemting mellem bukser og leggings.

Alle par er sat ned med 50% og koster 7-800,-, pånær de dyreste i krakeleret læder der lander på 1000,-

Hvilke erfaringer har I med læderleggings? Og har I fundet en god model, eller set andre på udsalg I kan anbefale?

Blonder, læder, draperinger, ruskind og python – i sort selvfølgelig! Mørk romantik når det er smukkest. Alt er fra Gestuz. Blondekjolen her er da virkelig noget af det smukkeste! Jeg ville tage en længere underkjole indenunder, men ellers synes jeg, at en lang kjole helt udført i blonder, med stramme lange ærmer og tæt hals er så smuk en kombination. Gennemsigtige blonder i en tækkelig facon. Den draperede kjole er sådan en, der kan bruges både til hverdag med en strik cardigan udover, eller til fest med høje sko til. Lædernederdele elsker vi jo, og her i en gulvlang version, så man rigtig kan svælge i materialet. Den ville være så flot til hverdag med strik, eller lidt finere med en top til. Og to seje par støvler med elastik i siden, enten flade eller de behagelig høje i materialeblanding.

Kan blonder, læder og draperinger få jer til at drømme med?

 

I min søgen efter den draperede nederdel fra Gestuz, fandt jeg denne korte udgave, af den kjole jeg havde på som nederdel den anden dag. Hvis nogen af jer skulle være interesseret kan den købes her på en lidt mærkelig tysk webshop (; Det jeg godt kan lide ved kjolen, er at den har et sommerligt og sødt udtryk pga snittet/kjolemodellen, men på en cool og rå måde pga det pæne, pæne print. Den slags sammensætninger elsker jeg.

Jeg er simpelthen så vild med denne her nederdel fra Gestuz! Jeg er meget glad for mine draperede nederdele, og når denne her så tilføjer et lækkert print, ja så skriger den altså bare mit navn. Men jeg ved ikke om der er stræk i? Ret essentielt. Og jeg kan heller ikke helt bedømme hvor lang den er. Er der nogen der har set den i nogle butikker? Gestuz er altså bare gode til det med print

 

nederdel GESTUZ // t-shirt T BY A. WANG // sandaler CARIN WESTER // taske  TOPSHOP

Idag bager solen ned i Aalborg, og når det er så varmt får jeg lyst til at hoppe i nogle flagrende gevandter. Derfor blev det denne Gestuz sag, som i virkeligheden er en helt lang kjole med smock foroven, men idag fungerer den som nederdel. Elsker printet…

 Oxideret er en forholdsvis ny dansk netshop, som er god til at udvælge lidt men godt og til rimelige penge. Man fornemmer virkelig at tingene er håndplukket til butikken. Her er nogle af mine favoritter derfra:

Det her er jo den vildeste læderjakke! Med så mange lækre detaljer, og den kan sættes på mange måder. Fra bARBARA i gONGINI i den dyre ende til 5500,-

Man får, som jeg har skrevet om før, meget print for pengene hos Gestuz. Tank til 300,-

Jeg mangler så meget et par sorte jeans. De her fra FiveUnits, deres nyeste model – Sharin, er et rigtig godt bud. Højtaljede og med masser af stretch. Til 700,-

Igen et pænt print. Something Else Love taske i kraftig bomuld til 400,-

Jeg har halskæden, der matcher dette armbånd fra Sowat, og jeg har længe ønsket mig armbåndet der passer til. Synes stadig det er så fint. På udsalg til 400,-

SÅ pæne oxiderede grenarmbånd i sterling sølv til 290,- Det synes jeg er meget rimeligt for et armbånd i ægte sølv! Og de vil være så gode at sætte sammen med andre tynde armbånd – jeg går feks. med nogle blandede i sølv og sort læder fra Line&Jo, Julie Sandlau og Samer, hvor de vil passe rigtig godt ind. Det må jeg simpelthen få købt!

Denne her sten er så flot! Made Her Think Spike sølv ring til 400,-

…udover den lækre netshop, kan jeg også anbefale at følge med i Oxiderets blog hvor der dukker fine billeder op, som feks dette af en af Camillas yndlingshalskæder

Synes Gestuz kan noget med deres print, især taget i betragtning at det ikke er et super dyrt mærke. Prøv at se dette, fra deres forår/sommer kollektion. Pænt.