Genbrug

85 articles tagged as Genbrug

trenchcoat H&M STUDIO SS18 | sneakers ADIDAS STAN SMITH | tørklæde VINTAGE KØBT I LONDON | taske BALENCIAGA

Så blev det endelig forår! Og jeg kunne få indviet trenchcoaten. Den er jo nærmest som en kjole i sig selv og jeg havde da også bare en simpel tynd kashmirbluse under og nederdel. Lige et lille tørklæde i halsen så jeg ikke redder mig en forårsforkølelse i kådheden over det gode vejr. Hvidt på fødderne og som små detaljer i mønsteret på tørklædet og frakken – min beklædnings form for forårsbebuder ;)

Billederne er fra en dag hvor vi gik fra Østerport igennem Østre Anlæg til Botanisk Have. Derfra tog vi til Nørrebro og jeg fik årets første iskaffe ved søerne. Så til Brus og få den første øl udendørs i solen. Og til sidst burger hos Jagger (der er åbnet en god stor en på Nørrebrogade) også udendørs i aftensolen. Så skøn en forårsfejringstur! :)

Lige inden den første forårsmåned ebber ud og selvom temperaturen stadig siger vinter, så er det tid til at kigge tilbage på, hvad har jeg været glad for at bruge i november, december og januar. Se hele vintergarderoben samlet her i indlægget om capsule wardrobe.

Bedste overtøj. Jeg har virkelig haft glæde af at jeg købte denne varme jakke først i december. Jeg havde den bla. med da jeg var en tur i Oslo og i Malmö her. Men de helt iskolde og blæsende dage var det alligevel kun den gode gamle lange persianerpels der duede.

Bedste fodtøj. Og disse støvler har der også været rigtig meget brug for. Alle de iskolde dage har de kunne holde mine fødder varme og gjort at jeg kunne stå fast på de glatte fortorve. Men jeg er dog ikke sikker på at de holder distancen til næste år… Der var én dag jeg fik våde fødder i dem og jeg tror det bliver nødvendigt at investere i fx. et par Sorel støvler, som er i en mere professionel vandtæt kvalitet.

Bedste nye køb var et gammelt ønske som har levet op til forventningerne. Det har været den sweater jeg har rakt ud efter de allerfleste dage og været en rar afveksling til mine angora og kashmirtrøjer. Det har især været smart at den er lang ift. hvad jeg ellers har, så den har været et stykke længere end skindjakken når den har ageret overtøj. Jeg har brugt den både til nederdel og jeans. Og så synes jeg det er rigtig lækkert, at den har en stor rullekrave. Elsker rullekrave!

Bedste tilbehør har helt klart været tørklædet fra Acne, som passer til alle mine frakker, har stået distancen og været dejlig varm i sne og blæst, og som er fint at beholde på indendøre efter man har smidt overtøjet som et tørklæde/sjal.

Bedste bukser. Det var en overraskelse at svajbukserne endelig kom til sin ret i den sibiriske kulde. De er lavet i tyk jersey og med strømpebukser indenunder var de det eneste der duede at have på de der ishamrende kolde dage.

Favoritsamensætning. Hope sweateren, den strikkede nederdel, Acne tørklædet, skindjakken, Calvin Klein strømpebukser har alle været favoritter hver for sig og her samlet. Og så har jeg været rigtig glad for mine gamle chelsea støvler i pony fra Acne. En god “pæn” støvle om vinteren.

Nu er jeg som så mange andre ved at være træt af kulde og sne og længes efter sol, lunere temperaturer og milde vinde. Så jeg kan hive Rodebjer frakken frem igen, gå en masse i kjole og nederdel og fine flade sko.

Snart tid til forårsgarderobe!

pels VINTAGE┃støvler H&M PREMIUM QUALITY┃taske ZARA

Jeg følte mig lidt som en fin gammel dame, eller endnu bedre lidt 60-70’er agtig med de knælange støvler, halvlang figursyet pels og fin taske. Lidt a la fru Olsen eller Karla i Huset på Christianshavn ;) Jeg mangler bare en stor pelshat!

Kan simpelthen så godt lide det klassiske damede look med frakke og lange støvler. Og så gælder det om at gøre det til sit eget med “mig”-agtige udgaver af tingene. I mit tilfælde helt i sort selvfølgelig. Genbrugspelsen i smukkeste persianer. Støvlerne i ruskind med en lille ikke for høj hæl og med snuden der ikke er spidse, ikke er firkantet, men et eller andet midt imellem der giver den pæneste facon. Tasken med ruskindsbroderier der på underspillet vis matcher støvlerne. Voila! Klassisk look der bliver Stina-agtigt.

Iøvrigt er tingene købt for henholdsvis 1, 2 og 3 år siden… Så skønt at lave nye sammensætninger ud fra den eksisterende garderobe :)

1234567891011

1213141516171819202122

2324252627282930313233

Når man gerne vil blive klogere på at få en mere enkel garderobe kun med favoritter, hvordan man undgår tøjkriser, at tøj skal fylde mindre både fysisk og i overført betydning kan man næsten ikke undgå at støde på begrebet capsule wardrobe. Jeg går ikke ind i en længere afhandling omkring begrebet, det er bedre I selv søger på det og læser kvalificerede forklaringer fx. her. Men det går meget kort ud på, at man udvælger et bestemt antal stykker tøj til hver sæson.

Jeg bliver nok aldrig decideret minimalist og min umiddelbare reaktion har været, at det er for restriktivt for mig, men jeg oplever en større og større frihed i begrænsningen, så for sjov prøvede jeg, at samle de stykker tøj jeg har haft brugt de sidste 3 måneder – og det landede på 33stk.! Jeg tror, jeg har husket det hele…

Det sjove er, at dette her er et tilbageblik, på det jeg faktisk har anvendt i den forgangne sæson. Beklædningen har altså primært bestået af strik, nederdele, lidt bukser, gode jakker/frakker og flere forskellige slags fodtøj. Det er også det jeg selv oplever, at overdelene er rimelig enkle og basis-agtige i gode materialer og at det mange gange er fodtøjet der ændrer på udtrykket om det bliver fint, råt eller praktisk. Silhuetter, materialer og små detaljer i snit gør det interessant. Jeg har faktisk aldrig følt det nemmere, sjovere eller mere behageligt at klæde mig på :)

Måske skal jeg overveje på forhånd at udvælge en capsule wardrobe til foråret…

Er der nogle af jer der lever med såkaldte capsule wardrobes?

Hvordan gør I?

Hvilke regler følger I?

Hvad består den primært af i store træk?

strik HOPE | bukser H&M TREND | pels VINTAGE | støvler H&M PREMIUM QUALITY | tørklæde ACNE | taske BALENCIAGA

Min redning i den sibiriske kulde har faktisk været svajbukserne! De er i tyk, tyk jersey og med et par strømpebukser under er de mine varmeste bukser. Jeansene har været for kolde og nederdel glemmer jeg bare alt om, når det føles som 10-15graders frost… Persianerpelsen er også kommet til sin ret, for i blæsevejr er den det eneste, der kan modstå den isnende kulde. De forede vinterstøvler med den grove hæl er selvsagt på fødderne og til de bukser passer det også perfekt, med den smule ekstra højde de giver. Som en slags undertrøje har jeg haft denne i merinould som er genial.

Så ligepludselig er mine svajbukser alligevel rigtig kommet i brug!

Hvad har I andre haft på de super kolde dage?

kashmir bluse H&M PREMIUM QUALITY | nederdel H&M | strømpebukser CALVIN KLEIN | slingbacks H&M PREMIUM QUALITY | taske MORS GEMMER

Hermed beklædningen i sin helhed fra da vi var til åbning af Njord BiennaleCharlottenborg. Det var en fantastisk aften der begyndte med samtalesalon med Knud Romer som moderator imens vi sippede økologisk hvidvin. Derefter mad fra Apollo Bar. Og til slut en åbningskoncertkavalkade i Kunstakademiets smukke festsal der var en stærk drømmende, poetisk og næsten fysisk oplevelse. Musik som jeg aldrig har oplevet før. Især Anna Thorvaldsdottir værker gjorde dybt indtryk. Aftenen sluttede perfekt af med bobler på de smukke gamle trapper i foyeren. En torsdag aften jeg vil huske i lang tid frem.

Jeg havde den nederdel på, som jeg har nævnt flere gange, men ikke fået vist på før. Jeg er vildt glad for den! Det er bare sådan en H&M poly udsalgsting, men den er lige det, jeg har lyst til at iføre mig. Fyldige midinederdele. Den ultimative er jo den fra Tibi i silke og med læg, så denne her er ligesom en prøve på den. Den er så dejlig nem at have på og jeg elsker at den fylder så meget. Jeg havde taget en simpel kashmirbluse på til, og så slingbacksene som detalje. Rigtig rart tøj at have på, men alligevel følte jeg mig lidt fin.

Jeg har endelig fået taget billeder med den vide nederdel, som jeg er ret så glad for og bruger ofte. Den fylder skønt og har den helt rigtig længde. Og så har den lommer – stort plus!Slingbacksene er blevet indviet. Det er over 3 måneder siden jeg købte dem (til 100kr – budgetkup!), men det har været for vådt og koldt til at jeg turde tage dem på. Men i torsdags skulle vi til Njord åbning på Charlottenborg, og med bussen der kører næsten lige til døren, kunne jeg endelig stikke i dem. De er dejlige! Kan godt lide at de er spidse og den brede rynkede elastik. Og så har jeg overtaget denne fine taske fra min mor. Mine forældre er ved at flytte fra den (store) lejlighed de har boet i i 45 år, så der bliver ryddet godt og grundigt ud. Min søster, mine niecer og mig sad parate da mor gennemgik sine tasker (det ligger så meget til kvinderne i min familie at have en ting for tasker) og jeg var heldig at få denne. Den har en rigtig god størrelse, sådan mellemstor. Lidt af faconen fra den jeg ønsker mig og masser af forskellige lommer og rum. Forfriskende med en ny taske der er anderledes, end dem jeg ellers har.

kashmirstrik H&M PREMIUM QUALITY | twillbukser H&M TREND | uldfrakke H&M STUDIO AW16 | tørklæde VINTAGE | taske BALENCIAGA MINI CITY | støvler CHLOE SUSANNA

Jeg havde fuldstændig glemt disse billeder, der altså er taget for en måneds tid siden! Jeg kan huske, jeg tænkte at det var første dag, hvor jeg følte at tøjet var mere forårspræget – ingen strømper og kun et lille tørklæde i halsen. De er taget i vores eget hood og bagefter gik vi hen på den lokale Riccos og fik kaffe i solen.

Jeg ved ikke rigtig, hvor godt jeg egentlig synes det fungerer med den slags brede bukser, bare ben og så ankelstøvler. Det er ligesom om det hele skær et forkert sted… Jeg vil nok ikke gøre det om ;) Med den slags brede bukser der stumper, vil det fungere bedre med sko hvor man ser hele anklen, sneakers, slip in-loafers eller sandaler så det bare stykke fortsætter og forlænger istedet for det modsatte, at benene ser kortere ud… Ligesom.

I kan se bukserne på (med strømpebukser under!), da jeg havde dem på første gang HER og i Oslo HER. Åbentbart er det nogle bukser jeg hiver frem om foråret :)

sweatshirt WEEKDAY COLLECTION | treggings H&M TREND | blondejakke H&M TREND | sneakers ADIDAS | tørklæde VINTAGE | taske BALENCIAGA

Mit nr.1 at ty til udi at forårsificere garderoben, er at anvende mere hvid. Det frisker sådan op! Noget andet er at skifte uld og kashmirtørklæderne ud med et lille silke et til halsen. Det giver også et helt andet lettere udtryk (og tjener som et værn mod ondt i halsen og forkølelse pga. den første forårskådhed).

Her er det fra en lørdag, hvor jeg var så træt, men solidarisk tog med min mand til Historiske Dage i Øksnehallen. Så tøjet skulle først og fremmest være komfortabelt – deraf sweatshirt/treggings/sneakers uniformen. Men tilsat en sort blondejakke med hvid under så hulmønsteret tydeligere træder frem, et fint lille tørklæde i halsen og en lækker taske, blev det alligevel lidt finere end bare dovent ;)

jakke GENBRUG | strik H&M TREND | underkjole NOA NOA | bukser H&M TREND | støvler ASOS | taske BALENCIAGA

Søndag aften var vi på SMK til forestillingen 9x9x9. Den består af 9 skuespillere, der spiller små korte historier skrevet af 9 forskellige forfattere, foran 9 forskellige kunstværker. Det var en god og anderledes oplevelse! Stykkerne bliver spillet om og om igen i løbet af aftenen, så man går rundt i gangene i det ellers tomme museum til den næste forestilling og kan kun høre klapsalver engang imellem i det fjerne. En anderledes inspirerende måde at opleve kunstværkerne på. Det bedste stykke var det med Ellen Hillingsøe, tekst af Susanne Brøgger foran et værk af Elisabeth Jerichau Baumanns.

Jeg havde bare taget strik og treggings på, men med en perlejakke udover og spændestøvler med en lille hæl til for at gøre det lidt mindre afslappet og hverdags-agtigt. Kan altså godt lide den jakke og de støvler (og den taske iøvrigt) sammen! Det er det der med tilbehøret og de små detaljer, der gør hele forskellen…