Chanel

Page 9

90 articles tagged as Chanel

Inspireret af mit forrige indlæg om Wang velournederdelene (og måske af at det er lørdag aften og jeg ikke har noget at lave he he (; ), fik jeg lyst til at lave et indlæg om festlook. Som sædvanlig vil I kunne genkende min vanlige stil, det meste på collagen er noget jeg før har vist, men især til en fest er det vigtigt at man føler sig godt tilpas og “som sig selv”. Derfor kan man sagtens gøre en forskel ifht hverdagen. Man skal bare tænke i elementer, og hvordan man sætter det sammen.

Det vigtigste er nok skoene – høje, skulpturelle sko er et godt udgangspunkt.

Sølv er et rigtig godt element til at shine lidt op. Det kan være på tøjet, som pallietter, nitter eller andre detaljer. Eller på skoene. Sølvsko er pr definition festlige (;

Tasken skal helst være lille og clutch agtig. Man kan også ligeså godt nyde og benytte sig af, at man ikke behøver at slæbe på mere, end hvad der kan være i en lille taske. Alle de tasker jeg viser ville jeg også bruge til hverdag, men så er det måske bare til jeans, tee og støvler – og ikke til en gulvlang kjole og høje sko. Det er er den slags der gør forskellen i balancen mellem et hverdags og festlook.

Tøjet kan i og for sig være ret enkelt. En kort sort kjole er selvfølgelig oplagt (Acne free fringe har reddet mig mange gange). Detaljer som draperinger eller assymetri er gode. Det der er så fantastisk ved de veloursager fra Wang er, at de er lavet i tungt, tykt velour, istedet for skrøbeligt silke som man forventer. Den overraskende kontrast elsker jeg! Det gør dem mindre “fine”. Man kan også nøjes med en enkel bluse og en draperet nederdel, og har man så høje sko, lille lækker taske og store smykker på til er man festlig.

Smykkerne må godt være lidt større. Store ringe eller store øreringe, blot ikke begge dele på en gang…

Som grundregel skal man nøjes med at lade en ting være bemærkelsesværdig. Altså /specielle sko til enkelt tøj/ eller /speciel detaljerig kjole til mere enkle sko/

…og så kan tasken og smykkerne understøtte looket.

For nylig (jeg er ikke altid den hurtigste knallert på havnen, hvad topmodeller og generel celebrity-viden angår) fik jeg for alvor øjnene op for Natasha Polys virkelig lækre stil. Jeg har godt set hende på billeder sammen med Freja Beha (hvis stil jeg elsker), men ikke lige bidt så meget mærke i hvor cool en stil hun selv har. Jeg blev fuldstændig grebet og søgte og søgte efter streetstyle billeder af hende. Det jeg lægger mærke til er det sorte tilsat grå detaljer, som feks. Wang støvlerne i tye die, en grå Chanel re-issue (den er jeg meget misundelig på) og grå strømper. Blandingen af det rå med klassiske elementer, Wang kontra Chanel. Rick Owens læderjakker, Balenciaga sandaler, Sweatpants/shirts og lædervest… Og sådan en småstribet skjorte med emblem vil jeg til at kigge efter – føler egentlig at jeg har ejet noget lignende engang, måske fra Day?

Ved sådan et billedtungt indlæg som dette her synes jeg det nye blog format er super godt, fordi man så ikke behøver at scrolle igennem det, hver gang man måske er på udkig efter et tidligere indlæg og skal forbi (:

Ifølge mig. Nogle af dem ejer jeg. Nogle har jeg ejet. Nogle kan man ikke få mere.

Jeg har altid været en taskepige! Fra barnsben vel at mærke. Men jeg har det ikke fra fremmede. Det ligger til familien, min mor og faster har det ligesådan. Så jeg er ramt fra begge sider. Selvom jeg også elsker og køber mange nye sko, er det mere markant for mig at få en ny taske. Selvom det faktisk gør en større forskel for et look hvilke sko du har på. At få en ny taske er som at få et lille nyt hjem, hvor man kan have sin egen lille lukkede verden med sig rundt…

Der er visse ting som er den ultimative, originale og mest perfekte model inden for dens “genre”. Herunder hører Chanels re-issue. DEN ER SMUK. Intet mindre. Og den står på min lille liste over ting jeg ved, jeg vil investere i engang. Og aldrig fortryde det. Den er det pæneste pæne. Nærmest perfekt. Prøv lige at se hvordan den løfter en grå sweatshirt! Den kan jo bruges til alt. Det fine. Det rå. Det afslappede. Klassisk og moderne. Jeg ville vælge den i sort (selvfølgelig) og samme størrelse som Sidsels fra Fashionpolish (billedet med den lille pige) og Camilles mors fra Clamour4Glamour som det nederste billede er lånt fra. På det kan man iøvrigt virkelig fornemme kvaliteten af læderet. Åh… Engang skal den blive min. Det skal den altså.

Øvrige billeder fra Carolinesmode. Stockholmstreetstyle.

Prøv lige at se de fine detaljer tæt på – fingerhandsker, blomster flerfingerring, sølvneglelak, herrebukser med pressefold til eksempel. Er helt vild med strukturen på de krøllede læderbukser(?) der ender i en kort løs benvarmeragtig kant, og så i herrestøvletter. Ret cool og på mærkværdig vis med en vis hjemløs reference. Lidt zorro er der over sættene med de hvide skjorter. De sædvanlige boucle jakker. I det hele taget oser kvaliteten på vævninger, stoffer og materialer ud af billederne, i særlig Chanel standard. Taskerne er også virkelig pæne og lidt nye, dog Chanel genkendelige, med kanten og spændet. Når man ser de enkelte elementer i kollektionen, kan man bedre få ideer til at overføre det til ens egen garderobe.

Billeder fra style.com

Karl Lagerfeld tager elementer fra grungen, herremoden, 20’erne og det gotiske og får en meget smuk, og meget mørk nærmest dyster, a/w 11 kollektion ud af det. Jeg synes det er så flot!

Billeder fra style.com

…ja jeg er også vild med hendes stil…enkelt..hvide t-shirts…sorte jeans…lækre skindjakker… GODE tasker…. og læg lige mærke til mine støvler på sidste billede mmm…