Berlin

10 articles tagged as Berlin

DSC_0007 (2)Christian Dell ‘KAISER idell’ lampe model 6556

 

Det lykkedes mig sandelig, at få en Kaiser iDell lampe med hjem som et minde fra Berlin! Jeg har ønsket mig sådan en Dell lampe i årevis, så det var det helt rigtige, selv at hente den hjem fra Tyskland. Dell lampen er endnu en udløber fra Bauhaus skolen, tegnet af Christian Dell i 1933.

Uge efter uge kiggede jeg efter en på loppemarkederne. Men de var enten for slidte, for dyre eller bare ikke helt rigtige ifht. stand, farve og pris. Jeg ville helst have en med lille skærm, og de var åbentbart sjældnere og dyrere end de store. Jeg håbede selvfølgelig at få den forholdsvist billigt, når nu jeg var i Tyskland. Jeg kan godt lide patina, men den måtte godt være i rimelig pæn stand og ikke alt for rusten eller med buler. Men priserne lå fra 150€ og helt op til 250€. Jeg havde forestillet mig/håbet på, at jeg kunne få en for ca 100€.

Håbet var næsten ude, men om torsdagen, inden vi skulle hjem om lørdagen, tog jeg på den sidste afskedstur til Kreuzberg. I den allersidste butik, stod denne og ventede på mig, til 120€. I en sjælden grå pudset nuance, som jeg synes er så fin! Har ikke set den i den farve før, men synes faktisk den er endnu finere end i sort eller hvid. Det gør den lidt blødere og varmere… Jeg er rigtig glad for, at det var lige præcis den, der kom med hjem.DSC_0016

Jeg faldt desuden lige over denne lille artikel om Dell lamper.

DSC_0015

Og denne side her har et fint online udvalg af vintage Dell lamper.

DSC_0018

Se mine andre loppefund fra Berlin lidt til soveværelset her,  en bunke nagelstager her, til køkkenet her og her og til kontoret her.

DSC_0011

DSC_1217Ih jeg har gjort mig sådan nogle gode loppefund de sidste par måneder!

Kaffekanden så jeg, i en af de gode antikbutikker i kvarteret, allerede en af de allerførste dage vi var ankommet. Jeg forelskede mig i den med det samme! Har alle dage syntes at disse kander med stål”hætte” er så cool, fine og rigtig funkis-agtige. Jeg har en til the ”derhjemme” (dvs i en flytteksasse et sted..), som jeg har haft i en 10 års tid og stadig er glad for. Men sådan en med sort fod har jeg aldrig set før – og jeg kender ellers kande-med-stålhætte-markedet rimelig godt ;) Men til 60€ var det lige i overkanten. Jeg skulle også lige lure markedet, om det var nogle, der var mange af. Det er det ikke. Jeg har kun set en anden på loppemarkedet på Arkona Platz, men den ville manden have 45€ for, det var stadig ikke helt billigt. Ugen efter spørger jeg så konen ved samme stand og hun siger 25€! Så var der ingen tvivl. Hjem med mig skulle den. Og kom den.DSC_1222-2Synes den er super fin og cool med den rillede sorte bund i plastik, kombineret med det hvide porcelæn og det matte stål. Alle de gode elementer i en. Faconen er skarp og Stelton-agtig. Og jeg tænker især, at den kommer til at stå sig smukt og ualmindeligt godt til mit sorte megamussel. Uh jeg kan glæde mig helt til at dække et kaffebord med dem (ja, nu begynder jeg at hausfraudrømme, sådan er det, når man ikke har haft egen bolig i et års tid snart…).DSC_1217Den anden dims er i samme serie som kanden, så derfor kunne jeg ikke stå for den.DSC_1228Men jeg aner faktisk ikke, hvad den skal bruges til?! Kan nogle af jer gennemskue det? En lille vase, til strøsukker, blyanter, tandbørsteholder eller hvad i alverden?? Den hører jo til et kaffestel, så det må være noget i den forbindelse. Flot er den om ikke andet, med dens firkantede facon i bunden, der bliver rund i toppen. Men lidt fjollet, at jeg ikke ved, hvordan den skal anvendes ;)DSC_1219Servietholderen er jeg også sååå glad for at have fundet!DSC_1229Den er fra DDR tiden, hvilket ikke fornægter sig i mønsteret i stålet. Den ligner lidt noget, der har stået i en kantine, men samtidig er designet faktisk ret skarpt, funktionelt og flot.DSC_1220Og egentlig meget moderne i plexiglas. Servietholdere er noget af det sværeste at finde synes jeg, men denne er da super sej og unik.DSC_1222 DSC_1224DSC_1231Alle tingene har jeg efterfølgende fundet ud af, har stempler fra det tyske firma WMF. Det er et gammelt velrenommeret firma, som bla Bauhaus designeren Wilhelm Wagenfeld (ham der har designet selve den ikoniske Bauhaus lampe, som I sikkert kender) har arbejdet hos.

Det tænder mig helt vildt sådan noget design historie. Synes det er noget så interessant, når man finder ud af nye sammenhænge. Som sagt er jeg stor Bauhaus fan/tilhænger/beundrer, eller hvad man nu skal kalde det, så det er lidt sjovt, at jeg falder for en Bauhaus designers ting uden først at vide det. Og at alle tingene så oven i købet er produceret samme sted, WMF. Så går det hele ligesom lidt i ring, eller op.

DSC_1135 SILO

Som jeg før har skrevet om, er det ikke nemt for mig at få internet hernede. Jeg må ty til steder med gratis wifi. Så jeg kombinerer det at blogge med en god kop kaffe. Min nye stamcafé på min egen gade (jeg bor i nr1, cafeen ligger i nr4), hedder SILO. De laver både fremragende kaffe og har wifi.

Udover kaffen, som de går meget op i og brygger med omhyggelighed – og det kan smages, jeg syntes de er på højde med Bonanza Coffee Heroes i Prenzlauer Berg – holder jeg af stedet på grund af dens afdæmpede urbane stemning og den enkle, rå og rustikke indretning. De mange små træborde i hjørner, kroge og ved vinduerne, gør at man nemt kan sidde for sig selv. Jeg er absolut ikke den eneste der tager på SILO for at arbejde på laptoppen.

Udover kaffen serverer de hjemmebagte kager og hyggelig mad såsom, surdejsbrødssandwiches med sød kartoffel, avocado og gedeost. Man kan også købe kaffebønner til hjemmebrug, vin, vodka og endda øl fra danske Mikkeler – alt i pæn lækker grafisk sort/hvid indpakning. Betjeningen er sortklædt og sød, men afmålt og cool på typisk berlinermanér. Man får lov at passe sig selv – dejligt!

Jeg sidder stadig indenfor, men stolene er for længst stillet ud og i forgårs, hvor vi var i Zoo Berlin var temperaturen oppe på 18 grader. Det bliver knap så varmt de kommende dage, men man kan mærke foråret i luften. Håber I kan det samme i Danmark :)

hvor: Garbiel-Max-Strasse 4, 10245 Berlin

 s+u-bahn: Warschauer Strasse

 hvordan: https://www.facebook.com/silocoffee

 hvad koster det: GOD kaffe 2,5-3€, morgenmad og frokost 3,8-9€

DSC_1134DSC_1141DSC_1138DSC_0029DSC_0851 IMG_3935DSC_0027 DSC_0037 DSC_0038DSC_0853 DSC_0849 DSC_0228DSC_0846 silo agtigtagtigt DSC_0858 DSC_1105 DSC_0855DSC_1103 DSC_0032 DSC_0036DSC_0031 DSC_0025  DSC_1136 DSC_0042

DSC_1110En onsdag for et par uger siden tog vi til Charlottenburg for at komme på fotografimuseet (og for at gå rundt i bydelen bagefter, vi havde stort set ikke været i det gamle vestberlin med Kurfurstendamm og KaDeWe). Jeg har købt et årskort der gælder til 19 museer, hvoraf Fotografimuseet er et af dem. Det ligger bagved Bahnhof Zoo, banegården fra Christiane F.

Så snart man træder ind i selve musset, er der en stemning af respekt og elegance. Med alvorlig skrankedame og uniformeret vagt, der skal tjekke den billet, han lige har set, man et minut inden har købt to meter ved siden af ham. Der er sort trappeparti, hvide søjler, røde tæpper og sorte kvadratiske lædermøbler.

Vi gik op øverst for at se en udstilling om farvefotografier fra 1 verdenskrig, som ville lukke et par dage senere, derfor skulle vi lige nå den. Den var virkelig interessant!

Men, men, men – ved I hvad? Det er jo modefotografiets fader Helmut Newtons museum! Han har doneret sine værker hertil Berlin. Og de er fantastiske. Vi kiggede kun en lille del af det, da vi var næsten mætte af den anden udstilling. Men dem vi så gjorde hurtigt indtryk, også for den mandlige knap så modeinteresserede part. Det er heller ikke kun modefotografier, men portrætter af skuespillere, forfattere, filminstruktører og den slags personager. Han formår virkelig at få et stærkt personligt udtryk frem i ansigterne og i øjnene på de fotograferede.

Man må ikke fotografere på fotografimusset (?!). Men vi var rebeller og sneg os til et par stykker med mobilen (deraf den grumsede kvalitet). Man fornemmede på de andre besøgende, at det var virkelig fotografi-interesserede typer. I øvrigt et helt andet klientel, end dem vi er vant til at omgås i Friedrichshain…

Der er en ret god museumsbutik, hvor jeg købte en kamera nøglering – lige noget for en blogger ;), med blitz og gammeldags pressefotografs-lyd. Fine små blokke med museets Helmut Newton logo på som er rigtig pænt. Der var holografibilleder, fotodimser, skrivesager og utallige lækre coffee table books.

Jeg synes helt klart museet og Helmut Newton fotografierne er et besøg værd og et must for en modeblogger ;) Jeg glæder mig til at komme tilbage og se resten af Newtons fotografier.

hvor: Jebensstrasse 2, 10623 Berlin

 s-bahn: Bahnhof Zoo

 hvordan: www.smb.museum/en/museums-and-institutions

 hvad koster det: 10€/5€ for studerende. Gratis entré tors. fra 18. til 20

 DSC_1116 IMG_3682IMG_3709 IMG_3704 IMG_3714 IMG_3731 IMG_3741DSC_1159DSC_1169

 

DSC_0841frakke WEEKDAY COLLECTION / sneakers ADIDAS SUPERSTARS / net LALA BERLIN / kashmir halstørklæde H&M

Så kom jeg tilbage til min stamcafé ’SILO’ og har dermed fået hul igennem til bloggen. Vores internet er gået helt død, derhjemme, så det bliver nok lidt vanskeligt at blogge dagligt hernedefra, desværre… Men jeg kigger forbi, så tit jeg kan. Jeg har ellers haft nogle skønne dage siden sidste indlæg!

Først en virkelig god Berlinale. Torsdag fik vi i sidste øjeblik billetter til premieren på Elser. Det var i Berlinale Palast, festivalens hovedbiograf. Der var rød løber, pressefotografer, skuespillere i galla, og det hele var meget glamourøst. Og så var det en virkelig god film. Det var super sjovt, at opleve sådan en rigtig stor filmfestival. I Starbucks, der ligger ved biografen, fik jeg købt mig en rædsel af en turist berliner-kop, med byen og Berlinale Bjørnen på, som jeg skal drikke min morgenkaffe af de næste 3-4 måneder ;)

Henover weekenden har mine forældre været på besøg. Det var rigtig hyggeligt, og dejligt at kunne vise byen frem. Vi turen rundt til Brandenburger Tor, Holocaust Monumentet, i Pergamon museet osv. Vi skulle også havde været oppe i Rigskansleriets glaskuppel, men vi var for sent ude med bestillingen. Kan se at man nok skal bestille plads senest en uge før på hjemmesiden.

Og så har vi spist en masse lækker mad! Det kan jo næsten ikke betale sig selv at kokkerere ;) Vi var på Vapiano, kæden som vi opdagede da vi var i Hamborg. Pastaen bliver lavet, imens man står og venter og ser på – super lækkert. Currywurst (i vegetar udgaven til mig), Kässpatzen, de mest lækre pizzaer nogensinde (mere præcise anbefalinger følger) og Dunkin Doughnuts til kaffen.

I morgen bliver det til en tur på Fotografi museum i Charlottenburg, og så satser jeg også på selv at få fotograferet til bloggen ;)

DSC_0836

 

090215 agtigtagtigtskjorte WEEKDAY COLLECTION / strikbukser ZARA / strik H&M TREND / støvler ISABEL MARANT

Komfi-Stina er på banen igen og matcher vejret!

Og så blev det hverdag i Berlin. Det er gråt, koldt, vådt og tåget. Vi fryser, og jeg har både haft blærebetændelse og forkølelsessår (oh yes – skal nok spare jer for yderligere detaljer), og er syg igen i dag. Vi skrantede begge i weekenden, som derfor ikke bød på de store udskejelser …ah og dog, lidt blev det til.

SÅ god (og billig) fredags-øl på et lokalt bryghus, Hops & Barley. Traditionel tysk mad (WWM Gastronomie & Event), nu ville min mand altså have schnitzel (og jeg kan alle steder hernede få et vegetarisk alternativ, så dejligt) fredag aften. Det hyggeligste lokale madmarked på Boxhagener Platz lørdag. Kvarterets bedste burgere (at dømme efter den evige kø foran biksen – og virkelig gode var de!) på Burgeramt, kokkereret af unge anarkister søndag. Og også søndag skulle loppemarkedet RAW-Flohmarkt der ligger en gade væk, være rigtig godt, men der var ikke mange stande, sikkert pga årstiden. Man kan i det hele taget, på godt og ondt, fornemme at det ikke er højsæson. Så selvom Berlin bider en lille smule fra sig og ikke altid viser sig fra sin nemmeste side, udnytter vi byen efter bedste evne.

I går var vi heldige at få billetter til Christian Braad Thomsens dokumentar om Fassbinder, der havde verdenspremiere i Kino International. Det var en rigtig god oplevelse! Tror jeg dedikerer et helt indlæg til det og den gamle DDR biograf, som den blev vist i. Bare det at gå til og fra U-Bahn på den imponerende boulevard Frankfurter Allee (den der munder ud i Karl Marx Allee) op til Frankfurter Tor, når man skal afsted til biografen. Og hjem igen ad samme vej og gennem de grafitti malede gader i vores eget kvarter, hvor den ene sære butik efter den anden har åbent på uforudsigelige tidspunkter. Se de mest vidunderlige genbrugs bolig sager – ååh jeg har tabt mit hjerte til så mange lamper, bladholdere og thekander i funkis/industriel/retro/DDR/Bauhaus/art deco/Stina-stil… At kunne/skulle vælge imellem det ene spændende takeaway efter det andet og ende op med vietnamesisk, der ligger to huse væk fra hvor vi bor, der var så lækkert, og kun kostede 12€ for to store portioner. Ahmen altså, så er en tirsdag virkelig ikke helt værst i Berlin!

…og heller ikke en onsdag, selvom jeg er syg og alene hjemme imens manden er videre på filmfestival. For jeg kan kigge ud på TV-Tårnet, imens jeg sidder i sofaen og blogger :)

DSC_0945strik H&M TREND / ruskindsbukser ASOS / støvler+taske ALEXANDER WANG X H&M / kashmirtørklæde H&M

Som sagt (eller skrevet) er der bidende koldt i Berlin og når man går rundt den halve dag, skal beklædningen bare være varm. Og især fodtøjet praktisk og kunne tåle lidt af hvert. Det går ikke med mine sneakers, da der er masser af vandpytter og huller på fortovene der skal forceres, så de hvide såler bliver hurtigt beskidte. Dem passer jeg på, så de er klar til lidt lunere og tørt vejr. Savner mine kviltede Dr Martens, de havde ellers passet perfekt hernede (også i stilen, fodtøjET i Berlin), men de står desværre opmagasineret dybt nede i en flyttekasse.

Jeg var bange for at vintertøjet tog for meget unødig plads i kufferten, hvis det blev forår lige om lidt, men det er i hvert fald ikke tilfældet. Jeg har ikke for meget varmt tøj med brr… Jeg lever i den grå striktrøje. I dag tager jeg en hyggetur ind til Friedrichstrasse og ser om jeg kan finde et par varme strikbukser i Zara, H&M eller lignende genkendelig kædeforretning.

Billederne er taget lige inden det blev mørkt efter den obligatoriske tur til Prenzlauer Berg, hvor vi kom til at gå alt for langt, fordi vi skulle afprøve en sporvognsrute. Begynderfejl. Jeg havde ellers en god hårdag, men ikke efter flere timer ude i fugtigt vejr ;)

God weekend! Berlinalen åbnede jo i går, så vi prøver at få billetter til at komme ind og se en film. Det er sværere end som så, men vi sætter vores lid til uafhentede billetter. Håber vi er heldige! Kunne være fedt at opleve sådan en stor filmfestival.DSC_0903DSC_0981agtigtagtigt 040315DSC_0978DSC_0975

DSC_0987 DSC_0934DSC_0957

agtigtagtigt neue heimat┃Berlin, byen der er mit nye hjem de næste 4 måneder┃

Hej igen!

Så kom jeg på ny i nærheden af noget wifi (det er ikke nemt), så Berlinerføljetonen kan fortsætte.

Alt er gået fantastisk godt! Lejligheden er super dejlig. Større end den så ud til på billederne og er skønt delt op. Udsigten er simpelthen så fantastisk! Med TV-Tårnet i baggrunden. Den er allerede blevet et fikspunkt, vi stirrer ud på hver dag fra sofaen, hvor den skifter farve i al slags vejr.

Lige nedenfor har vi udsigt til et lille torv med gamle bygninger rundt i siderne og træer i midten. Vi bor virkelig helt perfekt. I det hyggeligste kvarter i Friedrichshain. Så charmerende med masser af kneiper, restauranter, cafeer, små butikker, en gade væk fra Boxhagener Platz, hvor der er marked om lørdagen, øko supermarkeder (slaraffenland!) og sporvognen der kører forbi hvert andet øjeblik. Et rigtig godt Berliner mix!

Her den første uges tid er det en mærkelig blanding af ferie, der ikke helt er ferie, fordi en form for hverdag venter. Vi lagde ud søndag med at gå turistruten til Brandenburger Tor, Rigskansleriet, Det Jødiske Monument, Potsdamer Platz og Museums Insel for lige at tage hul på byen og konstatere, at vi var kommet til Berlin. Det var vi.

Der er omvendt også lidt praktiske ting, der skal ordnes, som indikerer, at man skal være her lidt mere end blot et par dage. Som at finde et stort supermarked (det er nemmere at komme i et øko og de ligger tættere på, men der kan vi jo trods alt ikke købe det hele), et vaskeri (det er stadig ikke lykkedes), wifi und so… Ikke det store, men bare lige de små ting, der får hverdagen til at fungere.

Man vil virkelig ikke spilde en dag her i Berlin, men samtidig ved vi, at der venter masser af dage…

Her er simpelthen så koldt og den ene radiator i stuen virker ikke, så vi fryser og kan lege fattige kunstnere, der bor oppe under taget og må varme stuen op ved at tænde for komfuret (det lille køkken ligger bag en halvvæg i stuen). Det bliver dejligt at opleve forårets komme hernede. Jeg vender derfor tilbage som det næste med et varmt og praktisk outfit ;)10948851_1528986910722649_927584634_nDSC_0837 DSC_0988

DSC_0646Lørdag eftermiddag i ICE toget: Så er jeg på vej mod Berlin! I går gik dagen med de allersidste forberedelser og jeg nåede også lige Modeblogprisen på Børsen i går aftes. I dag var det så majet, majet tidligt op, slæbe tung, tung kuffert med 4 måneders oppakning til station og så trille af sted. Vi holder nu på Hamborgs banegård, hvor der lige var et hul igennem på netværket. Om et par timer er vi i Berlin og det bliver så spændende, at se den lejlighed der skal være vores nye hjem! Det er en taglejlighed med altan og badekar :) Jeg håber, jeg får mulighed for at sende en hilsen hernedefra i løbet af de første par dage.

 Vi blogges fra Berlin!

 UPDATE:

Det lykkedes så alligevel ikke at få dette udgivet i lørdags fra Hamborgs banegård. Men nu har jeg endelig fundet noget wifi, så sender det lige i luften med tilbagevirkende kraft. Så kommer der snart en hilsen direkte fra Berlin, med mere status herfra :)

DSC_0481┃håndtrykt plakat købt i Berlin 2011┃

Måske har nogle af jer lagt mærke til, at jeg har nævnt en plan B, måske har I ikke… En plan B ifht. vores boligsituation. Sagen er nemlig den fantastiske… – at vi flytter til Berlin!! Vi har i mange år haft en drøm om at bo en periode i udlandet, og nu er situationen og forholdende således, at det endelig kan lade sig gøre. Fra februar og 4 måneder frem. Imens min mand skal skrive speciale.

Jeg ville egentlig have fortalt det, så snart vi havde lejligheden på plads. Det har vi haft en lille måneds tid, i Friedrichshain med udsigt til TV-tårnet som på plakaten ;) Den sidste tid er bare gået enormt stærkt og nu er der pludselig kun et par uger, til vi flytter. Lørdag d.31. tidligt om morgenen tager vi toget derned. Ih hvor jeg glæder mig! Mildest talt.

Vi er begge vilde med byen (hvem er ikke det), og vi glæder os til at fortabe os i den. Komme i dybden, se det man overser, når man kun er der på kort visit, få nye perspektiver og inspiration. Glæææder mig til at opleve en anden form for tilstedeværd i en fremmed by, når man får en hverdag og har god tid. Jeg blogger selvfølgelig videre dernedefra (det eneste der bekymrer mig er internetforbindelsen), om alt det jeg finder spændende på min nye vej. Så der kommer masser af Berliner-billeder med agtigtagtigt filter!

Jeg håber, I har lyst til at følge med mig på eventyr til Berlin? :)