Anine Bing

4 articles tagged as Anine Bing

fredag agtigtagtigt.dk

1| ISABEL MARANT ÉTOILE blazer 2| GANNI kjole 3| ALEXANDER WANG sandaler 4| ANINE BING taske

Hvor er det længe siden vi har haft sådan en omgang fredagsdrømmeri til inspiration og stilmæssig fokus!

Looket med en lidt oversize Isabel Marant blazer er bare så evigt parisian chic, og et jeg egentlig ikke er blevet træt af. Optimalt gøres det jo med en blazer fra selv samme dame, og jeg har ladet mig fortælle de holder sig pænt i årevis, så måske det kan betale sig at investere i originalen┃Gannis ‘California lace’ blondestof er simpelthen så poetisk smukt! De har brugt det til flere forskellige modeller. Denne kjole er bare helt simpel, så det fine stof træder frem i sig selv. Kjolen kræver selvfølgelig en underkjole, og jeg tror faktisk det kunne være ret cool og dog stadig fint med en sort┃Jeg har så småt startet min søgen efter et par hvide sandaler til sommer, og disse fra Wang ser så kvalitets solide ud. Enkle, med signatur cut out, dejlig grov hæl til at give komfort og robusthed og med en fin tynd rem til elegancen┃Uh Anine Bing vokser på mig med hendes klassiker potentiale designs. Tasken her er så fin med de forsigtige nitter, på den helt rene, skarpe og stive firkantede facon.

Hvad siger I? Er det ikke bare blevet til en pæn sammensætning :)

affiliate links

ANINBINGSALESHOP-NOWMARBLESMALLVil lige tippe om at Anine Bing (aff.) har udsalg indtil på mandag!

Jeg er altså lidt fascineret af Anine Bings univers. Som jeg har forstået det, kommer der ikke decideret kollektioner, men istedet løbende enkelte items. Det er også ligesom om, at brandet har alt, hvad en basis garderobe bør indeholde, tilsat lidt rock og romantik. Men stadig meget pænt, skandinavisk, enkelt og med gode detaljer. Og, hvad det ser ud til, også i god kvalitet. Jeg har desværre ikke selv nogen erfaring med ting derfra. Disse støvler  og denne strik (aff.) står på ønskelisten.

Synes der er rigtig god inspiration at hente i universet! Også på hendes blog. Tjek også dette indlæg, hvor man kan få en fornemmelse af, hvordan brandet bruges i en meget skarp monokrom garderobe, fra en af mine andre yndlingsbloggere.

Nedenunder ses nogle af mine favoritter fra udsalget, som bla. tæller den helt utrolig fine hvide kjole øverst i midten. Silke stropkjoler både korte og lange. En kviltet ruskindsjakke. Sort boho kjole. Læderleggings med slids på knæene. Luksus joggingbukser (pæææne sammen med de støvler). Gode striber på t-shirt i helt rigtigt snit. Og skoene, som hun altså er virkelig god til – ballerinaer i kroko eller med sløjfe i den helt rigtig spidse model. Lækre kroko snørestøvler. Stilletter i perforeret læder. Og tasken også i perforeret læder.

Pænt!

aninebingsale agtigtagtigt.dk

fre agtigtagtigt.dk1| frakke H&M TREND 2| strik ANINE BING 3| støvler ANINE BING 4|cardigan H&M TREND 5|nederdel GANNI 6| armbånd NEEDS

…om sort frakke, striber, mønstret cardigan, varm nederdel, Anine Bing støvler og perler til armen!

En sort frakke er det jeg mangler allermest for tiden. Det er virkelig et irritationsmoment for mig, når jeg skal ud af døren. Til det vejr vi har lige nu, er det overtøj jeg har for varmt, tykt og besværligt at have på. Jeg ved ikke hvordan jeg kunne misse det, når det ellers er gået godt med at være på forkant med sæsonen. Jeg mangler en, der er stor nok til at kunne have en tyk strik under, uden det generer. Den må gerne være halvlang og klassisk, enkel og elegant i stilen. Jeg opdagede lige den der hos H&M – den kunne måske være et meget godt bud? Jeg er lidt betaget af Anine Bings univers for tiden, hvor strikken og støvlerne er fra. Det er nogle meget lækre tidsløse ting hun laver, feminine, lidt franske i det og med et råt touch. En strik både med striber og knapper på skuldrene, står også på ønskelisten, men ikke i behov afdelingen ;) Støvlerne er meget fine og smukke! Har savlet over dem på insta de sidste måneder og liker nærmest hvert et billede de er på ;) De er så fine til sort/hvid/grå og den monokrome stil, skulle jeg hilse og sige. Cardiganen er altså ret fin i overfladen, har kigget på den mange gange i butik. Vil være et fint alternativ til de ensfarvede cardigans. En varm nederdel i strik eller med uld er et must, og et af de items jeg virkelig elsker om vinteren. Simpel og fin er den fra Ganni, og det ser også ud til at længden er god nok. Og til sidst lidt perler der kan lyse op i mørket.

Hvad synes I om det?

Indlægget indeholder afilliatelinks

efterår:vinter agtigtagtigt.dkSom sædvanlig er det ikke fordi, der er det store nye, i de tanker jeg har om efterårs og vintergarderoben ’15, men det er (trods alt) lidt forskelligt fra sæson til sæson, hvor jeg har mit fokus.  Sidste år så det foreksempel så enkelt ud. Og for 2 år siden sådan. Og for 3 år siden her. Der er flere ting på de lister, jeg stadig har og er glad for. Noget er slidt op igen. Og så er der ting der aldrig rigtig blev til noget. Jeg synes, jeg har mange ting på listen i år? Nok en blanding af, at jeg ikke købte så meget sidste vinter, at noget stadig er opmagasineret (deriblandt mange af mine bedste støvler) og andet er blevet brugt flittigt og trænger nu til fornyelse og udskiftning. Det er meget godt at få samlet tankerne og se det samlede billede. Også bare for hyggens skyld og til inspiration :) Efterår og vinter sæsonen er klart den mest spændende beklædningsmæssigt! Og der jeg gør mig de køb, der bliver til substansen i garderoben.

For det første har jeg ikke tænkt mig at gå ned på strik! Hverken kashmir eller mohair. H&M leverer den ene fede model efter den anden, og jeg forsyner mig.

Dernæst gør et stykke tøj i læder underværker. Om det er nederdel eller bukser. Når det er i læder er det ligesom noget i sig selv, og man kan bare sætte en af de førnævnte striktrøjer til og man er kørende.

Normalt plejer jeg cirka én gang om året at gøre mig et stort dyrt taskekøb, som jeg så er glad for i årevis. I år vil jeg istedet prioritere et par dyre sko. Eller, ikke fordi de skal være dyre, men mere et par klassiske kvalitetssko som jeg længe har ønsket mig. Og de koster. I en højde der er til at gå med til hverdag. Jeg er god til at få købt specielle høje Isabel Marant støvler, men det er jo ikke dem, der kommer på flere gange om ugen. Og når det handler om de flade, har jeg købt efterligninger af dem jeg i virkeligheden har ønsket mig, som fx. Acnes Jensen i Zara udgaven. Eller dem fra Asos der ligner Toga Pullas. Det er også fint nok, men kunne som sagt godt tænke mig at have et par virkelig gode hverdagsstøvler. Fodtøjet kan i den grad løfte beklædningen, og hvis de så samtidig er gode at gå i, så bliver det ikke nemmere.

-På taskefronten har jeg jo så lige for tiden en forunderlig forelskelse i op til flere Zara tasker, så det bliver istedet der fornyelsen skal hentes. 

Kjoler er jeg glad for året rundt og om vinteren må de gerne være i strikPrintet fra Raiine er jeg bare helt vild med især på tunikaenPonchoer har jeg det lidt on and off med, men lige nu er det on og den på collagen er ret pæn på en mere afdæmpet og monokrom måde…

På en sidenote kunne det være så fint med et par grå støvler og en grå taske. Hvis jeg får råd og det rette dukker op til den rette pris.

Egentlig burde der også figurere noget overtøj, men der har jeg ikke rigtig noget på bedding. Er super glad for at jeg fik købt rulamen sidste år, så den glæder jeg mig til at bruge når det bliver koldere. Pels har jeg også. Og en grå frakke – den er jeg så tilgengæld lidt træt af, så der kunne jeg godt trænge til lidt fornyelse, hvis jeg ser den rigtige model. Og jeg kunne faktisk også godt bruge en plain lidt oversize halvlang sort uldfrakke, som kunne være mere skarp og klassisk end det jeg ellers har.

Har I bestemte items der kommer til at kendetegne jeres beklædning dette efterår?

Eller ting der går igen?

Trends I kan lide?

Noget I mangler?