Acne

Page 12

179 articles tagged as Acne

Da jeg fandt disse til et stykke under halvdelen af nypris, slog jeg til, selvom det var “contrast”-udgaven, dvs kanten eller sålen rundt om var kernelæderfarvet. Den helt sorte udgave er virkelig svær at få fat på. Den lyse kant giver støvlerne et noget andet udtryk, og forstyrrer for meget ifht at konstruktionen, og de andre detaljer træder tydeligere frem i sig selv. Så jeg farvede sålen sort. Det er blevet ok fint synes jeg. Man kan godt ane at kanten ikke er knaldsort, men jeg farvede også bare direkte oven på den lysebrune farve. Men man kan vist få noget til at rense den gamle farve af med først (nogen der har forstand på den slags?), så overfladen bliver mere rå og tager bedre imod. Det kan være jeg gør det senere og så farver dem op igen.

Jeg har længe manglet et par høje støvler, der ikke var plateau, men med et mere klassisk/basis udtryk. Og der er de rigtig gode. De vil jo passe til alt! Jeg kan rigtig godt lide at forstykket er højere end bagstykket. Og at støvleåbningen (er der et ord for det?) er bred, det får anklerne til at syne mindre.

Det fine ved at det endte med denne model, istedet for dem der var helt sorte i forvejen, er de lidt anderledes detaljer: Ruskindstykket bagpå og på siden. Remmen, der forbinder forstykket med bagstykket, som krydser og sidder fast i et spænde. Og den tydelige stikning der ligger ovenpå sålen (den runde cirkel man kan ane er ikke en fejl, men Acne logoet der er syet på indersiden…?).

(….. og så prøver jeg bare fra nu af, at fortrænge alt om, at jeg spildte narvsværte på vores trægulv, da jeg farvede dem – GISP!! Husbonden tog det heldigvis rigtig pænt… Notetoself: Husk Stina – LAD VÆRE med at gøre den slags når du er overtræt!)

skovmandsskjorte+halskæde-WEEKDAY // jeans-H&M // støvler-ACNE DRAW // ring-YSL // tørklæde-LALA BERLIN

Det er så rart at trække i sådan en skovmandsskjorte, de er bare så bløde og behagelige at have på… Så det feminine må den store blomsterring og de høje grå støvler stå for.

Jeg har haft en udmærket mandag indtil nu, med blå himmel og solskinsvejr. Fået ordnet nogle små praktiske gøremål. Og nu vil jeg tage i IKEA.

Idag er det bare helt nedtonet, enkelt og afslappet. Aaarhh… Øjnene får helt ro af at se på det (:

Jeg ønsker mig en ny pæn grå sweatshirt. Synes det er så fint at sætte til en nederdel, over en kjole eller læderleggins, som en måde at nedtone et look på. Den på billedet er fra Acne og nok den fineste sweatshirt jeg har set! Med gode detaljer som de 3/4 lange raglan ærmer, der er en tone lysere end resten, og så har den silkeryg.

Nye sorte sweatpants, man kan bruge udenfor hjemmets fire vægge, er også på min liste. Dem jeg har fra T by Alexander Wang kunne godt trænge til en udskiftning.

Og så mangler jeg også noget så simpelt som et ensfarvet tørklæde. Lavet i gode naturmaterialer. Det gør virkelig en forskel når man har det på.

Platform sneakersne kunne være de skønneste forårsko! Kanvas materialet gør dem perfekte til det formål. De er så simple, og ligner noget man har set før, men af en eller anden årsag er de alligevel dragende… Jeg forestiller mig at de er vildt gode at gå i, og det vil være sådan nogle man kan bruge til alt, og vælger i hverdagen når det skal gå stærkt.

skjorte-ACNE // angorastrik-H&M TREND // jeans-H&M // mokkasiner-ACNE // halskæde-MARIA BLACK (gave) // ringe-LINE&JO

Jeg arbejder på, at blive bedre til at blogge mere “live”, når jeg har mulighed for det – kan I mærke det? Synes selv det kan give lidt mere energi og nerve til en blog… Således er disse billeder netop taget, og tøjet er det, jeg har på mig netop nu, i lige præcis dette øjeblik (:

Efter alle mine udsalgskøb, og da der ikke er så meget af det nye der er ankommet endnu der siger mig noget, er det mest de tilbagevendende ønsker og mere basisagtige ting, jeg drømmer om denne fredag.

Gode t-shirts. Et par læderleggins. Kassiske “ikke så meget pjat” støvler. Et ensfarvet sort cashmere tørklæde. Earcuff til det andet øre. En tilføjelse til armbåndssamlingen. Ysl arty ring med sten. Evig og altid Chanel tasken!

Dette her gad jeg virkelig godt at have på imorgen! Må se hvad jeg kan finde i klædeskabet og erstatte det med…

Nu vil jeg snart gå ud og lave nogle nachos, og derefter står den på X-factor. Er ellers (nu kommer forsvarstalen) normalt slet ikke til den slags programmer, men X-factor har haft mig fra sæson 1. Absolut grundet en vis hr Blachman jeg faldt for tilbage til dengang, han var med i Smagsdommerne før X-factor. Elsker at høre ham tale! Må se hvad han kan komme med af citèrbare vendinger i aften (: Og at Pernille Rosendahl nu også er med, gør slet ikke spor. Altid spændende at se hvad hun har på.

persianer pels-GENBRUG // bukser-H&M TREND // taske-ALEXANDER WANG smykker-LINE&JO // sko-ACNE

Endelig kom solen og lyset frem! Så idag er det muligt at se detaljer og fornemme struktur. Er selv virkelig træt af grumsede billeder og beklager med tilbagevirkende kraft. Jeg arbejder på sagen, og har nu lært at bruge selvudløser, og vil hurtigst muligt anskaffe mig et stativ. Så kan jeg nemlig selv tage billeder i det øjeblik lyset kigger forbi…

Bukserne er nye og fra H&M Trend, i tykt stretch stof, og med en lille slids forneden, hvilket giver dem et mere bukseagtigt look ifht leggins, selvom de fungerer ligesom dem på (og er præcis ligeså behagelige). Meget dejlige til at kunne bruge indenunder alt, hvor jeans ikke duer og leggins eller strømpebukser er for tynde.

Nu vil jeg smutte på bogcafe. Håber I også får en dejlig start på weekenden (:

kjole-COS // bluse-GENBRUG // sko-ACNE // ringe-LINE&JO

Kjolen lå i pakken fra COS, og er den som jeg var i tvivl, om jeg skulle købe her. Nu fik jeg den så nedsat istedet. Den er i 100% merinould, så dejlig varm lige nu! Den er egentlig fuldstændig enkel, men i kappefacon, med huller til ærmer, og båduskæring. I hver side er der syet trekanter ind, så den falder rigtig fint. Den vil være endnu bedre til høje støvler, men nu kunne jeg ikke lige nære mig for, at tage mine nye mokkasiner på til (;

Beklager det trætte ansigtsudtryk og det forblæste hår…

Går iøvrigt all in på (kvalitets) tv-serier i øjeblikket! I dette mørke, våde, kolde vejr… Den nyeste forsøger jeg at følge med i lige nu, imens jeg laver dette indlæg – Downtown Abbey på DR1. Den virker også god.

Mød Stinas nye mokkasiner! Så hyggelige… Jeg er vildt glad for de andre mokkasiner jeg har fra Acne, men de kan godt være ret pågående i deres udtryk, så disse helt i sort er mere diskrete ifht. Med bredt læderbånd syet rundt i kanten, og en lidt pudsig facon. Skæve og skønne!

De blir gode både til smalle bukser, evt med et lille opsmøg og skjorte til. Til at få mine ruskind/læderleggins ned på jorden, tilsat en oversize strik. Men også vildt fine til en løs bohemet kjole eller nederdel til foråret…

Jeg fik dem til 600kr, nyprisen var over 2000,- Og de er vitterligt fuldstændig som nye – man kan ikke engang se at de har været prøvet på! Føler virkelig det er et scoop (:

Kan I se det skønne i dem?