Imorges frøs jeg sådan, så jeg trak en stol hen foran klædeskabet, for at kunne komme til at nå ind bagerst på den øverste hylde, hvor mine striktrøjer lå – og sikke et glædeligt gensyn! Jeg vil ikke sige jeg ligefrem havde glemt dem, men bare ikke lige for nylig tænkt på, at jeg havde flere så lækre striktrøjer. Det er fordelen ved at pakke tøj væk for sæsoner, så er det næsten lissom at få nyt igen…

Den helt til venstre er fra Gina Tricot i det værste acryl, men jeg har alligevel været helt vild glad for den og brugt den ret meget. Den er tilpas enkel og oversize, og jeg elsker den der helt lysegrå farve.

Den næste er Wham modellen fra Acne. Den er vildt varm, helt tæt strikket i 100% uld. Den har lange smalle ærmer, bådudskæring, og pæne små ribkanter. Det er sådan en slags klassisk mørkegrå striktrøje, man altid har (bør ha’) i en eller anden udgave.

Så kommer den skønneste trøje fra H&Ms herreafdeling, jeg fik på udsalg til 30kr! Oversize, v-hals og med det pæneste mønster. Elsker den! Faktisk er den tilbage her i en xs, og jeg har også set nogle enkelte i butikkerne for nylig dog til fuld pris (mærkeligt). Men den er overdrevet dejlig og jeg sidder med den på i skrivende stund.

Den sidste er en Rimi Patch cardigan fra Acne. Den er meget let, og løs i det, så det gør den nem at bruge og lige kaste over alt muligt. Alligevel er den varm. Den har noget hjemmestrikket over sig, og jeg elsker blandingen af de forskellige strukturer…

Det er nu dejligt med strik…