INDEHOLDER AFFILIATELINKS

…første dag blev tilbragt i Lund: Vi var en tur i Lund sidste sensommer, som jeg skrev lidt om her. I år skød vi så sommeren igang i den sydsvenske universitetsby. Den er så hyggelig! Om aftenen tog vi til Malmö, hvor vi havde reserveret bord på OCCO. Det var en virkelig god restaurantoplevelse som jeg varmt kan anbefale. De talte om at de åbner i København til januar i nærheden af Kongens Nytorv, hvis ikke I når til Lund inden, kan den altså snart prøves i vores egen hovedstad.

første kaffe i 3 måneder: Var en espressotonic fra Love Coffee i Lund. Uhm bedste sommerkaffe! Efter Hormonkuren er kaffe ikke en daglig ting, men en god kop engang imellem valgt med omhu.

…3 mest brugte: TOTÊME ALASSIO kjole, TOTÊME VENEZIA silketørklæde og ATP MONTALCINO taske. Kjolen er et af mine bedste PPA (pris pr anvendelse) køb! Min go to når jeg skulle føle mig godt tilpas og velklædt. Tørklædet har alle dage ligget i min taske og været fantastisk også på rejser, til lige at tage frem hvis det har været lidt for køligt om halsen, skuldrene eller til at bruge om håret. Tasken har jeg også haft med på rejser til når vi skulle ud at spise om aftenen. Kan både gå på skrå og bæres i hånden – lille og fix.

første strandtur: Var på Charlottenlund Fort. Iført stor hat og den skønne MONKI bikini (i samme crepede stof som min badedragt) blev indviet.

…udsalgskøb: Jeg fik aldrig råd til/prioriteret at købe sandalerne fra HERMÈS, som jeg ellers havde tænkt skulle være sommerens store garderobe investering. Valgte istedet at have mere luft til udelivet, mad og drikke – sommeren er bare dyr! Men jeg fik istedet gjort flere gode udsalgskøb. Kun ting jeg i forvejen havde kigget på og ønsket mig, selvfølgelig. Den stribede kjole fra MALENE BIRGERS kollektion for ELLE STYLE AWARDS solgt på BOOZT. Den er måske lidt cirkus-agtig, men jeg har en svaghed for striber især om sommeren og jeg fik også brugt den flere gange i løbet af sommermånederne. TOTÊME PEONE bluse fik jeg til omkring halv pris på Boozt. Jeg er ret vild med signatur halsudskæringen med en høj v-slids, ligesom på ALASSIO kjolen. Blusen er i samme stof og faktisk lidt en bluse udgave af ALASSIO kjolen bare tilsat pufærmer. Den har noget gammeldags over sig. Et par strikkede COUR bukser også fra TOTÊME. Jeg elsker strikkede bukser og har længe kigget efter disse som må være de ultimative. De kom ned på en tredjedel af nypris så det var virkelig et kup!

…skokøb: Selvom det også kunne gå ind under udsalgskøb, måtte jeg lige dele det op, for jeg gjorde faktisk hele tre skokøb (nu det ikke blev til ORAN sandalerne). Et par Sock Boots fra HENRY KOLE. Super stilede, skønne at gå i, smuk hæl. Også fra HENRY KOLE de spidse ADELIE slingbacks. Total Nina Löwander-agtige og dem fra BALENCIAGA jeg viste her. Og til sidst et par flettede ballerinaer fra H&M til sølle 100kr. Synes de er super snygge, men bare i plastik desværre. Men dem har jeg faktisk brugt utrolig meget! De er rigtig gode at gå i og er man bange for en lille regnbyge kan de jo så sagtens tåle det. Har ofte haft dem på til ALASSIO kjolen.

…hårtilbehør: En velour hårbøjle fra PICO. Har altid gået meget med hårbølje, så priser mig lykkelig, hver gang det er moderne igen.

…skønhedsprodukter: Solkys æske fra Amazing Space indeholdene dagcreme med 30 spf samt en Cool Cucumber hydrating gel. Køber dagcremen hver sommer, så min hud er beskyttet. Den er dejlig i konsistensen til trods for at der spf i. Geleen var så skøn om aftenen efter en dag i solen. Så snart jeg kom hjem rensede jeg huden og puttede den kølende gel på aaahh…

…makeup: CHANEL er stoppet med at lave min absolutte yndlingspudder: Vitalumière Loose Powder Foundation, som jeg har haft købt mindst 10 af! Så indtil jeg har fundet en erstatning blev det til en TROMBORG mineralpudder. Jeg har brugt den før og den er meget shiny, så bedst om sommeren synes jeg. Jeg bruger stort set altid vandfast mascara og har hørt godt om DIORSHOW, så den fik et forsøg. Men når den er brugt op går jeg tilbage til CHANEL volume mascara. 

…rejse: Gik til Prag. Vi havde en skøn uge, der begyndte godt med besøg på rooftop bar i solnedgangen. Vi spiste på Eska. Så Mozarts San Giovanni opera der, hvor den havde haft urpremiere i sin tid. Nød mange timer på Kuchyns terasse med udsigt over byen og i fred fra turisterne omkring slottet. Nød endnu flere aftentimer på vores egen lille altan med udsigt til floden. Var på vinbar, museer og spiste autentisk brun tjekkisk mad på Lokal. En rigtig dejlig afslapnings storbyferie.

Sommeren 2019 var en god sommer ☀︎