Jeg overvejer at købe denne skovmandsskjorte fra 5 Preview. Dette er den eneste jeg har set, hvor jeg kan lide ternene og farverne (er selvsagt ikke så vild med at der lige er en rød eller grøn tråd, hvad der ofte er). Den er dejlig underspillet. De er så bløde de skjorter, og det kan se så lækkert ud åben over en printet t-shirt feks. Men den koster 850 ialt inkl. fragt. Det er lidt for dyrt synes jeg… På den anden side har jeg længe ønsket mig at få en skovmandsskjorte (igen, dyrkede grungen i 90’erne…), og det ser ud til de kun har en tilbage i webshoppen. Sådan noget stresser mig altid. Jeg har endda gemt dette billede af hunden, som de lagde ud på deres blog for et år siden eller sådan noget, som en teaser på deres efterårskollektion, fordi jeg bare synes det er de pæneste tern jeg har set… Skal, skal ikke? Har I set andre pæne skovmandsskjorter?