sandaler agtigtagtigt.dk1| chunky med perforeret detalje og velcro VAGABOND 635,- 2| hvid chunky i læder RIVER ISLAND 500,- 3| hvide flade DESIGNERS REMIX 1500,- 4| slippers ISABEL MARANT 2500,- 5| giant BALENCIAGA 4700,-  6| klassiske flade arena BALENCIAGA 3100,-

Som før nævnt vil jeg gøre et forsøg på at være i god tid med sandalerne i år! Det føles skønt, at være klar når solen endelig toner frem. Tror jeg… Jeg har ikke rigtig prøvet det endnu ;) Men det har jeg med vinterjakker og det var nemlig rigtig rart. Sandaler kan ligesom sætte stilen for sommeren det givne år. Det er lige før man kan huske, hvad man lavede den pågældende sommer man gik mest i de eller de sandaler…

I år synes jeg det nye allermest sommeren 2014-agtige er de chunky sandaler som nr 1 og 2. Ikke at vi ikke har set dem før, men for mig er det ligesom sæsonens sandalmodel. Og en model jeg kan se sat sammen med rigtig meget i min garderobe. De kommer i mange udgaver, men disse to er de pæneste jeg har fundet frem til. Man skal selvfølgelig have et par i sort og et par i hvid. Jeg satser stærkt på at få klikket dem hjem hurtigst muligt, når der igen er penge på kontoen, så de er i hus. Det er heldigvis ikke de dyreste sandaler i verden. Det er tilgengæld dem fra Balenciaga nr5, som er mit store ønske. Det stod på listen sidste år med et par specielle sandaler i høj kvalitet, men det blev ikke rigtig til noget. Jeg er bedre til at investere i vinterstøvler. Men i år vil jeg forsøge at spare op til dem og håbe på de ikke bliver udsolgt inden jeg får råd. Jeg er sikker på, det er nogle, jeg vil være glad for i årevis. En basissandal med kant. De andre fra Balenciaga nr6 er også så smukke, mere enkle og klassiske. De hvide nr3 er bare seje og praktiske. De minder om disse jeg købte sidste år og vandrede Barcelona tynd i, og det er i hvert fald rart, med et par der sidder godt på fødderne, og som man kan gå rundt i en hel dag. Og så nr4 der er de skønneste slippers ever! Feminine og søde, nemme og rare ser de ud. Total luksus badesandal.

Som sagt er jeg først og fremmest på nr 1,2 og 5 (og nr4 suk)

Hvad med jer, har I fundet sæsonens sandaler? Hvilket par kan I bedst lide?

indlægget indeholder affiliatelinks