INDEHOLDER AFFILIATELINKS

frakke H&M L.O.G.G. | støvler H&M PREMIUM QUALITY | taske ATP ATELIER | baskerhue H&M PREMIUM QUALITY magen til HER| trøje HOPE | jeans GINA TRICOT | halstørklæde ACNE STUDIOS

Fra vores hyggelige dag i Oslo, hvor jeg fik udlevet min sne trang. Der lå et tykt lag over det hele som bare gør byen finere og så dalede der fine store snefnug på den helt eventyrlige måde. Sååå dejligt! Så kan foråret bare komme an ;) 

Vi var med Oslobåden (eller danskerbåden som nordmændende kalder den ;)),  jeg havde vundet turen og betalte kun lidt ekstra for at have vindue i kahytten, som jeg synes er et must! Det gør turen så meget mere eventyrlig. Indsejlingen til Oslo er noget af det smukkeste med små øer man sejler indimellem. Så kan man sidde der og bare nyde den smukke natur med en flat white i hånden. Oslo by er så lille at man kan nå en masse på de 6 timer man har. Vi gik stille og roligt op ad Karl Johan og lidt i butikker på vejen. Op til slottet. Bagom ad Henrik Ibsens Gate til bydelen Frogner, som er et lidt eksklusivt og charmerende område hvor, udover flere SKAM lokations, også butikker som Granit, COS, Aesop, Filippa K og By Malene Birger ligger. Derfra bagom igennem Slottsparken og kigge udover byen. Så ned i centrum hvor vi spiste mega lækkert på Nordvegan. Vi sluttede af med at gå (alt for langt) til Kunsthall Oslo da både Nasjonalgalleriet (det nåede jeg heldigvis selv sidste år og fik set Skriget og Kampen For Tilværelsen som hang fantastisk lige når man kom op ad den store trappe – et kæmpe maleri!), Munchmusset (som vi var på for 3 år siden) og Ibsenmusset er lukket indtil 2020 hvor å til gengæld et kæmpe nyt stort kunstmuseum åbner nede ved vandet. Så må vi komme tilbage. 

Jeg havde heldigvis klædt mig helt rigtigt på i teddybearfrakke, strik+jeans, forede støvler der holdt mine fødder varme og var gode at gå i, kæmpe halstørklæde og baskerhue som jeg købte vinteren ’17. 

INDLÆGGET INDEHOLDER AFFILIATELINKS

...fokus. Sundhed, museumsbesøg – og udsalg! ;).

…sundhed. Jeg (vi) holder som altid hvid alkoholfri måned og jeg prøver derudover at spise glutenfrit, for at se hvordan det virker. Indtil videre – en meget lettere og bedre fornemmelse i maven. Og der går sport i at finde glutenfrie alternativer, som jeg tænker, at jeg vil fortsætte med at vælge også efter januar.

...museer. Januar og februar er de hårdeste måneder, synes jeg. En metode til at komme igennem er at tage på museer, som er noget jeg holder meget af. Der er noget med rummene, det virker altid både beroligende, opløftende og inspirerende for mig. Jeg havde planer om udstillingerne “Månen” på Louisiana og Van Gogh på Arken, men kræfterne rakte ikke før de stoppede. Men Odilon Redon på Glyptoteket nåede jeg og den var også min førsteprioritet. Så inspirerende poetisk og drømmende. Og så havde Redon også en ting for sort. Var der nogen af jer der så udstillingen?

…udsalg. Er især godt når man kan få noget, man også ville have givet fuld pris for, nedsat. Nederdelen og tørklædet fra denne liste er nu nedsat. Jeg var heldig at få fat i Moon sweateren fra HOPE til halv pris. Og da vi var i Malmö sidst i december faldt jeg for disse spidse ballerinaer med kvaster.

…outfit. Den korte tætsiddende mohairstrik jeg havde på her til den plisserede nederdel. Eller den tætsiddende korte kashmirstrik udover flæsekjolen fra Stories som vist her. Acne Jensen støvlerne er på fødderne til det hele. Eller disse forede støvler. Overtøjet er en teddybearfrakke.

…rejse. Oslo. Sidste år tog jeg en lille tur til Oslo og det var faktisk så dejligt at gå i kedelige januar og kunne se frem til en lille rejse og det var ikke mindst skønt at være sikker på at kunne se sneee! Som jeg er nærmest afhængig af om vinteren. I år tager min mand med og det blir megahyggeligt med en lille getaway til Norges land.

…bog. Jeg læser Havboka på originalsproget norsk. Efter anbefaling fra min mand der sagde den er helt fantastisk, hvis man har lidt saltvand i blodet ;). Jeg kan godt lide at læse bøger i forbindelse med rejser og jeg synes den passer godt til en sejltur til Oslo.

…ønsker. Ikke nogen nye, men de samme levn fra denne liste, som nu er på udsalg. Nederdelen og tørklædet. Samt forresten! Et par gode vintersneakers helt i sort. Jeg er en Adidas-pige og har kig på deres Falcon eller Young 96 model.

...skønhedsprodukt. Jeg har længe gerne ville prøve Verso, så jeg købte det lille rejsekit, men allerede efter den første dag var min hud simpelthen så tør. Jeg ved ikke om det var fordi jeg ikke brugte deres olie under, men det var meget voldsomt. Huden var så tørstig og jeg blev helt stram i betrækket he he… Efter en uge kunne jeg ikke holde det ud længere, så jeg gik efter en creme fra Kiehls jeg havde hørt skulle være ret god især i koldt vejr. Da jeg kom ind til kosmetologen hos Kiehls i Magasin blev hun helt bekymret da hun så min hud og anbefalede en endnu federe creme, som er en balm. Den smelter ind i huden og virkede med det samme! Altså efter jeg havde haft den på bare et par timer var min hud gennemfugtet. Den er så skøn, men nok for fed når det bliver lunere.

…inspiration. Suzanne Brøgger i denne her skjorte på By Malene Birgers insta. Se lige printet. Og så gør det en del at se den på Suzanne Brøgger, hvis stil jeg ELSKER. Den tykke eyeliner, de store smykker og altid noget på hovedet hat, tørklæde eller turban. Elsker det! Skjorten er kun kommet online med korte ærmer og stolpekrave. Jeg kan bedst lide den med lange ærmer og skjortekrave, den skulle vist komme på lager i midten af februar.

Hvordan har jeres januar set ud? Hvad har I fokuseret på? Lavet? Læst? Købt?

INDLÆGGET INDEHOLDER AFFILIATLINKS

Tak for støtten ♡

kjole & OTHER STORIES | kashmirbluse H&M PREMIUM QUALITY lignende HER | støvler ACNE STUDIOS JENSEN GRAIN | taske LOUIS VUITTON ALMA PM EPI

For nogle uger siden var vi på Glyptoteket og se Odilon Redon udstillingen – så drømmende! Jeg havde en for-tiden-favoritkombination på: den korte tætsiddende kashmirbluse (som jeg også havde på her) over flæsekjolen fra Stories. Strik over kjole er en fin måde at få brugt kjolerne over vinteren. Kjolens underdel falder mere let end en nederdel der sidder til i taljen. Og på denne her kjole, er der en lille fin flæsekant der lige stikker frem i halsudskæringen på strikken. Alma tasken synes jeg tilfører sådan en fin silhuet til kjole og nederdel. Jensen støvlerne fungerer som det moderne indslag.

juni

Vi var i Porto og Lissabon og besøge vores venner. Sommeren var jo allerede kommet til Danmark, så paradokset var at vi faktisk rejste ned til dårligere og koldere vejr. Det regnede og krævede overtøj. Frakken fra Rodebjer var skøn at have med og ellers havde jeg mest den stribede skjorte på til jeans eller strikbukserne fra By Malene Birger. Og Jensen støvlerne som jeg havde købt i april, ellers var det kun sneakers der duede op og ned af de skrå skrå gader. Da vi kom tilbage fra ferien lå jeg i sengen resten af måneden så kunne ikke rigtig nyde det gode vejr hjemme.

juli

Sommeren over alle somre 2018 blev nydt på stranden ved mine forældre i nyt badetøj. Sommerkjolerne blev luftet og de simple sandaler. Når jeg ikke havde kjole på blev det til en tynd og blød viscosenederdel med knapper, en crisp skjorte stoppet ned i eller t-shirten med bindebånd på ærmerne. Nemt.

august

Den skønne sensommer blev spenderet i den vidunderlige Toteme kjole. Mine forskellige favorit slip ins/moules kom i brug igen istedet for sandaler. Jeg købte de første par sommeren 2017 og nu er de en fast, naturlig og elsket del af min skogarderobe i forskellige udgaver. Til nok årets smukkeste kulturoplevelse i Tivoli bar jeg den fine Studio kjole. Vi var i Lund og på Bornholm, det blev efterhånden tid til leggings og så småt strømpebukser. Og et silketørklæde i halsen.

september

I september havde mine forældre guldbryllup og jeg havde til åbent hus den plisserede kjole på, som har været min to go kjole, når jeg skulle noget de sidste 4-5 måneder. Den bliver bare stylet forskelligt med forskelligt tilbehør. Elsker items der kan bruges på mange forskellige måder, til forskellige anledninger og årstider. Til selve festmiddagen havde jeg Studio kjolen på med ruskindspumps. Til hverdag var det blevet tid til fløjlsbukser og overtøjet bestod af Rodebjer frakken igen og trenchcoaten fra Studio.

oktober

I oktober fik jeg NY TASKE! Og den smukkeste frakke i genanvendt kashmir kom i brug. Men den gode gamle Studio uldfrakke blev også med glæde hevet frem endnu en sæson, der er bedre plads til en tyk striktrøje under den. Det var også blevet tid til alle de dejlige ankelstøvler – Jensen, Susanna og Toga Pulla.

november og december

I årets sidste måneder levede jeg i kashmirbukser derhjemme og ellers meget enkelt basis og behageligt ude. Jeans+strik+støvler fx. Eller kashmirbluser og nederdel. Jeg var til et par koncerter bl.a. en klassisk i DRs Koncerthuset hvor jeg fik luftet sockboots og kashmirblusen med klokkeærmer. Når jeg havde den plisserede kjole på var det med pelscapen udover så blev den både lidt finere og mere vintervenlig. En chunky strik over den mere sarte nederdel med applikationer og så igen sockboots (åh dem glæder jeg mig til at bruge endnu mere!) var en anden fin kombi.

...jeg fortsætter i januar med kashmirbluser over kjoler, rullekravetrøjer og jeans, forede støvler og teddybear frakke…

Oookay det er altså lykkedes mig (tilbage i begyndelsen af oktober), at kunne erhverve mig en meget fin ikonisk og klassisk taske. At jeg kunne det, er fordi jeg købte den brugt til under en 4. del af nypris! Jeg havde godt nok sparet noget op, men ikke nok i forhold til hvad de plejer at koste brugt.

Det er en lidt ældre dame, så den har ikke fødder/dutter under. Ej heller nøglering/clochette, men den vil jeg gå ind i LV butikken og høre om jeg kan bestille. Den er trods den gode pris i rigtig fin stand. Et par små ridser hist og her, men virkelig ikke noget der springer i øjnene, når den er i brug eller gør så meget. Ikke hvis man tænker på at alternativet var, at jeg skulle ligge mange, mange flere tusind kroner for en ny. For slet ikke at tale om, købe den i butikken fra ny. Og så er det jo tilmed også mere bæredygtigt at købe brugt.

Jeg har aldrig før købt eller ønsket mig noget fra Louis Vuitton. Skulle man kigge i den liga, har det altid været Chanel, som har draget. Grunden til at jeg fik øjnene op for denne skønhed var via Stilbloggen, som har den i størrelsen mindre – BB.

Da jeg så den i denne større model, og desuden læste taskens historie, forelskede jeg mig! Jeg synes denne størrelse – PM – klæder modellen rigtig godt. Fordi modellen udspringer af en lille rejsetaske, som den minder mere om i denne størrelse. Men den lille er jo også super cute. Som jeg har skrevet om tidligere har jeg været i tvivl om hvilken størrelse jeg ville gå efter, fordi jeg egentlig også søgte en taske som erstatning for min Mini City

Skulderremmen har jeg købt ved siden af, den følger ikke med tasken, som den gør ved en BB. Men den er lavet til at man kan sætte en på. Den fineste lille underspillede detalje faktisk, at to af de små metalringe der holder hankene fast lige er lavet lidt længere i en smuk buet spids, der svarer til faconen på indersiden af hanken forneden. Sådan er det når med ypperlig kvalitet! Selve skulderremmen fra LV er jo også så lækker i sig selv med gennemførte perfekte kvalitetsdetaljer. Tasken er dog pænest at bære i hankene eller over håndleddet, som en rigtig dame ;) Men skulderremmen er en rar sikkerhed og gør den nemmere at få brugt.

Historien siger at den oprindeligt blev lavet til Coco Chanel som en costume order helt tilbage i 1925. I 1934 blev den så sat i produktion. Altså over 80 år gammelt design! Elsker tanken…

Inspirationen stammer fra tasker man brugte sidst i 1800 tallet til at bære linned i på rejser. Jeg ELSKER den smukke art deco facon – bred forneden, smal foroven. Og som den buer smukt. En fast taske, der alligevel har et blødt feminint udtryk. En ægte klassiker.

Epi læderet blev introduceret i 1985. Udover den smukke struktur, gør det også læderet utrolig holdbart i vind og vejr. Jeg er ikke bange for at bruge den i regnvejr. Så tørrer jeg den bare lige af med en serviet.

Størrelsen gør at der nemt er plads til både iPad, vandflaske, en bog osv. Perfekt til et møde for eksempel. 

Åh jeg er virkelig glad for den! Føles så dejligt og lidt voksent ;) med sådan en rigtig tidsløs dametaske. Synes den er smuk. Elegant. Tjekket og moderne i sort. Samtidig lidt hyggelig faktisk. Lidt 80’er i epi læderet. Bærer historien i sig. Elsker silhuetten! De buede faste håndtag. Den kan bruges til alt i garderoben og vil bare tilføre stil og klasse til et hvilket som helst outfit.

januar

Jeg begyndte året med at gå en masse i den vide nederdel, kashmirtrøjer og de flade spidse sling backs. Shearlingjakken var det foretrukne overtøj i årets første måneder.

februar

Jeg var et smut i Oslo og havde på mig HOPE Grand sweateren, jeans og forede støvler. Den kom på de fleste dage også til nederdel. Studio kollektionen blev sluppet og jeg købte en mere forårs-agtig frakke og kjole, som jeg dog måtte vente et par måneder med at bruge…

marts

…for i marts kom den sibiriske kulde! Så det gjaldt persianerpelsen og svajbukser med strømpebukser under for at kunne holde varmen. Den fintstrikkede nederdel var stadig ofte i brug. 

april

Så blev det forår! Og som altid begyndte der at snige sig hvide detaljer ind i beklædningen. Jeg blev inspireret af Toteme, fik luftet Studio frakken og købte Conscious Exclusive.

maj

Sommeren kom lige pludseligt og tidligt, så det blev vejr til bare ben, mules, tunika, kaftankjole og den skønneste nettaske i læder. Og ellers spadserede jeg rundt i hvide skjorter og med Chanel taske i hånden, der kun ser dagens lys når jeg er 100% sikker på tørvejr.

fortsættes…

INDEHOLDER AFFILIATELINKS

frakke H&M CONSCIOUS EXCLUSIVE | strik ACNE STUDIOS | nederdel FILIPPA K | ballerina CHANEL (billigere alternativ ARKET) | taske LOUIS VUITTON

Efter flere års vej mod en mere enkel garderobe er det nu helt automatisk, at jeg planlægger mine køb – kigger garderoben efter i sømmene, rydder op og renser ud, pakker det uaktuelle sæsontøj væk og derefter planlægger køb flere måneder frem. Det giver ro i hovedet. Behov bliver dækket. Det mærkes når jeg skal finde ud af, hvad jeg skal have på, både i hverdagen og til begivenheder. Færre fejlkøb. Klarhed og bevidsthed. Og jeg får oftere investeret i det jeg virkelig ønsker mig – OG, ikke mindst, ting der fungerer og bliver brugt igen og igen.

Flere og flere favoritter. Færre og færre fejlkøb.

Vil lige dele listen som jeg har noteret mig i min Bullet Journal. Det gør jeg bare sådan lidt sporadisk og løbende op til og i begyndelsen af sæsonen (I kan se i dette indlæg mine første tanker om efterårstilen tilbage i august). Og krydser derefter af eller streger ud, hvis det alligvel ikke var noget. Der ligger jeg også budget. Og justerer. Men her er listen som den foreløbig er endt op. Et par af tingene har jeg allerede købt. Og den er altså tiltænkt det halve år fra september til og med februar.

Pæn frakke✔️ Jeg er stadig virkelig, virkelig glad for min 2 år gamle Studio frakke, men den står desværre ikke så skarpt længere. Den trænger til at komme til rens, men jeg tør næsten ikke, har virkelig dårlige erfaringer. Nogen der kan anbefale et renseri på Østerbro eller andet sted i Kbh? Men derfor mangler jeg en rigtig pæn og nydelig frakke. Især til kjoler og nederdele. Frakken fra Conscious Exclusive efterårskollektionen, som I allerede har set på, er som en drøm! Og ovenikøbet i genanvendt uld og kashmir. Så bliver det ikke bedre.

Acne Deborah strik. En chunky ribstrik i god kvalitet. Løs, lidt kortere foran end bagpå, hvilket gør den super velegnet til nederdele, hvor de striktrøjer jeg ellers har er for lange og voldsomme og dur bedst til bukser.

Filippa K volume nederdel. En vinternederdel i rigtig god kvalitet og i favorit silhuetten. Potentiale til at gå hen og blive en kommende garderobefavorit. Der har allerede været mange gange, hvor jeg har tænkt, at jeg gerne ville kunne tage den på. Håber den kan blive min i november.

Louis Vuitton Alma pm epi noir taske ✔️ Den har stået på ønskelisten hele året og jeg har allerede købt den. Uddybende indlæg er på vej!

Ballerinaer i god kvalitet der kan mærkes når man går i dem. Optimalt et par fra Chanel, realistisk et billigere alternativ fra Arket. De skal være gode at gå i og fungere som en pæn sko, når jeg ikke magter hæle og ankelstøvler bliver for rå.

sockboots H&M CONSCIOUS EXCLUSIVE

 

Sock boots✔️ Lidt en trend ting, men jeg elsker disse! Var på udkig efter et par sock boots. Simpelthen så smart med sock boots og så slanker de benene fordi de sidder helt til. Ovenikøbet med kitten hæl – total redning! Jeg kommer aldrig op på de helt høje hæle igen…

kashmirbluse H&M PREMIUM QUALITY | tørklæde TOTEME | støvler TIMBERLAND | taske ATP ATELIER

Praktisk crossover hverdagstaske – Atp Atelier Arezzo taske. Ja, i første omgang kom den egentlig på listen, fordi jeg troede det havde lange udsigter med LV Almaen, så den var et mere opnåeligt alternativ. MEN den står der stadig. Fordi. Selvom Almaen lever op til forventningerne, så er den ikke så god som en hurtig hverdagstaske, og som erstatning for min Mini City. Arezzoen her har en størrelse imellem Mini Cityen og Almaen. Lille nok til lige at smide over skulderen når man skal ud at handle, men lidt større end Mini Cityen så der nemmere er plads til lidt mere.

Toteme tørklæde. Tror jeg sælger mit gamle Lala Berlin tørklæde, er lidt træt af mønsteret og den grå farve, og vil egentlig hellere bare gerne have noget ensfarvet, super klassisk og uden dikkedarer. Det her for eksempel.

Praktiske støvler, Timberland? Tilbagevendende problem om vinteren. Sidste år købte jeg de her og de var sådan set også gode nok, men kun en enkelt sæson. Til sidst blev de utætte, så bedre var kvaliteten altså ikke. Men hvad i al verden skal jeg gå efter? Et par Timberland?? Lad mig endelig høre jeres erfaringer udi praktiske støvler, der også er pæne og i ordentlig kvalitet.

Løsere kashmirbluse ✔️ Lidt løsere og lidt længere end dem jeg ellers har, så jeg kan bruge den til bukser og nederdele hvor jeg gerne vil have at blusen går lidt længere ned. Jeg har købt den her og den virker efter hensigten. Hænger på mig hveranden dag. Til jeans og den fintstrikkede nederdel bl.a.

Hvad står på jeres liste?

Har I allerede investeret i noget spændende?

INDEHOLDER AFFILIATELINKS

frakke H&M CONSCIOUS EXCLUSIVE AW18 | kjole H&M TREND | slingbacks H&M PREMIUM QUALITY | strømpebukser CALVIN KLEIN | taske LOUIS VUITTON

Første gang jeg havde denne frakke på, var da vi tog ind til Grand for at se Lykke-Per. Jeg følte rigtig at mit tøj passede til de gamle gader i København og filmen hehe. Synes den er noget så smuk! Elsker at den er lidt gammeldags. Og så er den perfekt til lange kjoler og vide midinederdele, som den er lang nok til at gå nedover, men med slidser hele vejen rundt der diskret åbner op, så man kan skimte skørterne. Sååå fint. Filmen var iøvrigt også både rigtig god og meget smuk.

INDEHOLDER AFFILIATELINKSMohairstrik. Mohairstrikken er en tilbagevendende favorit! I år er der kommet en med en flot bred rib v-hals der går helt ud til skuldrene. LINK

Ruskindsstøvler. Bred elastik i siden med hvide stikninger og smuk spids snude. Flot støvle!  LINK

Kashmirjoggers. Sidste år fandt jeg ud af, hvor meget det betyder for mig med ordentligt, pænt og lækkert hjemmetøj. Jeg sled flere par op, så i år har jeg købt disse og sidder i dem i skrivende stund. Aahhh… LINKKashmirbluse med klokkeærmer. Kan godt lide klokkeærmedetaljen og så kombineret med at blusen er i kashmir. Yndigt. Og fint til en plisseret nederdel (og knælange ruskindsstøvler). LINK

Smalt kashmirtørklæde. Et rigtig fint tørklæde at starte op med, når de store halstørklæder virker for voldsomme og varme i begyndelsen af efteråret/vinteren. LINK

Vanter i kashmir. Lange strikkede fingervanter i kashmir, rart. LINK

Oversize rullekravetrøje i uldblanding med kashmir. Så flot! Med slids foran i siden, så nederdelen lige kan stikke ud. Den har lidt old Céline vibes især i den lyse. LINK

INDEHOLDER AFFILIATELINKS

kappe H&M CONSCIOUS EXCLUSIVE SS18  | skjorte H&M | nederdel H&M | sneakers ARKK | taske BALENCIAGA

Sidst i august tog vi en dag til Lund. Det var stadig sensommer i fuld flor … og så er det altså også de sidste sensommeroutfitbilleder for i år ;)

Men nu er det jo løvfaldssommer, så måske man godt kan lade sig inspirere lidt alligevel tænker jeg… Jeg har da i hvert fald ladet kappen være fremme lidt endnu, da jeg tidligere på ugen pakkede sommertøjet væk. Og hvis jeg skulle gentage dette outfit nu, ville jeg tage strømpebukser på benene og nok også skifte skjorten ud med en tynd kashmirbluse. Og måske et silketørklæde om halsen f.x. det fra Totême.

Det var en vildt skøn og hyggelig dag i Lund! Det er jo en meget gammel universitetsby, som man kan fornemme på bygningerne i baggrunden på billederne. Det kræver kun lige 10-15 minutter længere i toget fra Malmö. Vi gik direkte fra toget og hen til byens bedste bager Broder Jakobs Stenugnsbageri købte kardemommesnurre og den lækreste svampetoast. Satte os i solen i gården. Der var mange gårdserveringer rundt om i byen, lækkert og stemningsfuldt sådan en solskinsdag. Derefter gik vi lidt længere ned ad gaden til Love Coffee og prøvede for første gang en espresso tonic. Espresso, isterninger og så (god) tonic vand – det fungerede overraskende godt. Så god en afveksling til de ellers sukrede og mælkede iskaffer. De små bobler gav en lidt ny dimension til en kaffetår. Raffineret. Derefter gik vi forbi den berømte Domkirke som ligger lige ved og videre til Botaniska Trädgården, som ikke var så stor, men fin og hyggelig og med en café ved søen, som vi må prøve næste gang vi kommer til byen. Så fortsatte vi til universitetsområdet/campus, der endnu ikke var fyldt op med studerende, men man kunne nemt forestille sig stemningen, som man har set det på film og man fik helt lyst til at slå sig ned i græsset og diskutere filosofi ;) Tilbage til byen (der er ikke så langt) og efter lidt shopping i Granit selvfølgelig, en stor og lækker butik bedre end den i Malmö, fik vi en øl i solen på Inferno. Vi spiste på Surf Shack i Saluhallen, men den var til gengæld ikke lige så god som den i Malmö. Næste gang skal vi spise eller i det mindste have bare en tår at drikke på Grand Hotel, hvor der ser så utrolig fint ud.

HarI været i Lund? Har I tips eller erfaringer? Vi skal helt klart tilbage en dag, gerne til foråret.