strik H&M TREND | nederdel H&M | støvler H&M PREMIUM QUALITY | taske ZARA

Sidste lørdag, hvor disse billeder er fra, tog vi også nogen indendørs uden pelsfrakken. Det var den dag hvor det var smukt solskindsvejr, men isnende koldt og kraftig blæst. Vi brugte mit årskort til Louisiana og tog op og så på Picassos keramik, meget hyggelig udstilling… Fik kaffe og lækre kager (dem er de altså gode til!) i cafeen. Og da vi kørte hjem med toget langs kysten var himmelen fuld af lyserøde pudderskyer i solnedgangen. En rigtig dejlig lørdag eftermiddag.

Jeg havde min mest anvendte nederdel denne vinter på igen – den fintstrikkede. Og så en kort strik på til. Jeg kan godt lide, hvordan ærmerne er længere end blusekanten, så de får fokus og giver en anderledes silhuet (end hvis det var en typisk lidt oversize og længere strik). Og når ærmerne poser, har klokkefacon og tar plads, er det pænt at resten er “glat” og simpelt. Nederdelen der går nedover støvlekanten, gør også at det hele “går ud i et” og der ikke er nogen kanter der forstyrrer.

En smule variation er der da trods alt over endnu et strik+nederdel+støvler forårsvinter outfit ;)

kjoletrenchcoat

Åh forår kom nuuu… Selv jeg har fået nok sne for denne vinter. Glæder mig til at iføre mig lettere sager, som fx. disse 2 ting jeg endte op med at købe fra H&M Studio SS18 kollektionen. Frakken som jeg nævnte her og så en kjole.

Kjolen så jeg først da kollektionen kom til salg, men faldt for den straks! Det er en rigtig Stina-kjole. Løs, midilængde og med fine detaljer. Synes det er utrolig smukt med biserne, der danner hele bærestykket. Stoffet er lækker let crepet viscose, som falder tungt og lækkert. Kan også godt lide hvordan den går lidt op i halsen. Den har sådan noget skødesløst lækkert over sig…

Frakken gik jeg jo målrettet efter, men har faktisk været lidt i tvivl om jeg skulle beholde den, da jeg fik den hjem. Den er lidt smal foroven og så går den meget ud i A-form forneden og er lidt meget lang. Den er flot, men nok også mere en statementjakke, der fylder lidt mere i sig selv, end en neutral klassisk. Og jeg tror også, at jeg vil bruge den og tænke den som sådan. Et stykke tøj der larmer lidt og ikke bare er en praktisk frakke der kommer udenpå tøjet. På den måde håber jeg også den bliver et godt supplement til Rodebjer frakken jeg havde på hele sidste forår og meget af sommeren, bliver dejligt at kunne skifte og variere lidt. Tænker også at den bliver forfriskende at kunne bruge når jeg har hvidt på. Der tror jeg det vil være fint, at den har de hvide stikninger og sølv detaljerne.

Jeg plejer jo at blive rigtig glad for mine Studios køb, så mon ikke også jeg gør det for disse :) Synes stadig man får ret meget for pengene ift. kvalitet og design! Jeg havde ovenikøbet en 10% klubkode, så jeg fik dem med lidt rabat. Hvis ikke jeg havde min regel for, hvor mange køb jeg må gøre mig, havde jeg også købt denne skjorte.

Har I købt noget fra kollektionen?

pels VINTAGE┃støvler H&M PREMIUM QUALITY┃taske ZARA

Jeg følte mig lidt som en fin gammel dame, eller endnu bedre lidt 60-70’er agtig med de knælange støvler, halvlang figursyet pels og fin taske. Lidt a la fru Olsen eller Karla i Huset på Christianshavn ;) Jeg mangler bare en stor pelshat!

Kan simpelthen så godt lide det klassiske damede look med frakke og lange støvler. Og så gælder det om at gøre det til sit eget med “mig”-agtige udgaver af tingene. I mit tilfælde helt i sort selvfølgelig. Genbrugspelsen i smukkeste persianer. Støvlerne i ruskind med en lille ikke for høj hæl og med snuden der ikke er spidse, ikke er firkantet, men et eller andet midt imellem der giver den pæneste facon. Tasken med ruskindsbroderier der på underspillet vis matcher støvlerne. Voila! Klassisk look der bliver Stina-agtigt.

Iøvrigt er tingene købt for henholdsvis 1, 2 og 3 år siden… Så skønt at lave nye sammensætninger ud fra den eksisterende garderobe :)

1234567891011

1213141516171819202122

2324252627282930313233

Når man gerne vil blive klogere på at få en mere enkel garderobe kun med favoritter, hvordan man undgår tøjkriser, at tøj skal fylde mindre både fysisk og i overført betydning kan man næsten ikke undgå at støde på begrebet capsule wardrobe. Jeg går ikke ind i en længere afhandling omkring begrebet, det er bedre I selv søger på det og læser kvalificerede forklaringer fx. her. Men det går meget kort ud på, at man udvælger et bestemt antal stykker tøj til hver sæson.

Jeg bliver nok aldrig decideret minimalist og min umiddelbare reaktion har været, at det er for restriktivt for mig, men jeg oplever en større og større frihed i begrænsningen, så for sjov prøvede jeg, at samle de stykker tøj jeg har haft brugt de sidste 3 måneder – og det landede på 33stk.! Jeg tror, jeg har husket det hele…

Det sjove er, at dette her er et tilbageblik, på det jeg faktisk har anvendt i den forgangne sæson. Beklædningen har altså primært bestået af strik, nederdele, lidt bukser, gode jakker/frakker og flere forskellige slags fodtøj. Det er også det jeg selv oplever, at overdelene er rimelig enkle og basis-agtige i gode materialer og at det mange gange er fodtøjet der ændrer på udtrykket om det bliver fint, råt eller praktisk. Silhuetter, materialer og små detaljer i snit gør det interessant. Jeg har faktisk aldrig følt det nemmere, sjovere eller mere behageligt at klæde mig på :)

Måske skal jeg overveje på forhånd at udvælge en capsule wardrobe til foråret…

Er der nogle af jer der lever med såkaldte capsule wardrobes?

Hvordan gør I?

Hvilke regler følger I?

Hvad består den primært af i store træk?

strik HOPE | bukser H&M TREND | pels VINTAGE | støvler H&M PREMIUM QUALITY | tørklæde ACNE | taske BALENCIAGA

Min redning i den sibiriske kulde har faktisk været svajbukserne! De er i tyk, tyk jersey og med et par strømpebukser under er de mine varmeste bukser. Jeansene har været for kolde og nederdel glemmer jeg bare alt om, når det føles som 10-15graders frost… Persianerpelsen er også kommet til sin ret, for i blæsevejr er den det eneste, der kan modstå den isnende kulde. De forede vinterstøvler med den grove hæl er selvsagt på fødderne og til de bukser passer det også perfekt, med den smule ekstra højde de giver. Som en slags undertrøje har jeg haft denne i merinould som er genial.

Så ligepludselig er mine svajbukser alligevel rigtig kommet i brug!

Hvad har I andre haft på de super kolde dage?

1|bluse H&M PREMIUM QUALITY 2|nederdel H&M PREMIUM QUALITY 3|sko H&M PREMIUM QUALITY

Kashmirbluse, ruskindsnederdel og ballerinasko!

Den der ruskindsnederdel? Den er røget direkte ind som kandidat til et af andet kvartals fem køb! Har søgt efter en ruskindsnederdel i årevis og jeg håber at denne er the one. Blusen er i en tynd, fintstrikket, blød kashmirblanding – som forårets udgave af en kashmirbluse. Perfekt lidt løst fit og med fine ribkanter i hals og på ærmer. Som sagt den ideelle basis bluse som overgang fra de tykke vinterstrik til opstarten på foråret. Skoene er de fiiineste ballerinasko med en stor sløjfe henover vristen. Dem kommer jeg også helt sikkert til at købe, synes de er så søde.

Lækre materialer, fine detaljer, sort i sort og lidt forårsagtigt…

Så er det i morgen at dette forår og sommers Studio kollektion kommer! Jeg holder altid øje med H&Ms særlige kollektioner, særligt Studio og Conscious Exclusive plejer at være ret fine og jeg har købt nogle virkelig gode ting, som jeg har haft glæde af længe.

Kollektionen er ligesom sidste år en ‘See now, Buy now’ -kollektion. Man kan se showet live imorgen kl 22 på H&Ms insta og lige bagefter bliver den sat til salg på hjemmesiden. Sidste års show var virkelig smukt og jeg blev helt forført af forårsstemningen. Work wear inspiration, Japansk kunst og kultur, oversized, skarpe silhuetter og asymetriske snit er nøgleord for dette års kollektion.

Jeg er faldet for denne vildt flotte frakke! Jeg kigger jo altid efter de sorte sager ;) Den har et super smukt snit og mange lækre detaljer som fx. det ekstra lange bælte med hvide stikninger. Det er ikke hele kollektionen der bliver afsløret på forhånd, så det er spændende, om der er et par andre gode styles til showet i morgen. Jeg sidder i hvert fald klar og holder øje.

sweater HOPE | nederdel H&M | strømpebukser CALVIN KLEIN | jakke H&M TREND PREMIUM QUALITY | støvler ISABEL MARANT | taske BALENCIAGA WORK PONY

Den sweater hænger på mig hele tiden i øjeblikket! For det meste til jeans (men de er lige gået i stykker, så jeg skal ha købt mig et par nye af de fantastiske Molly fra Gina Tricot) eller denne nederdel. Her med de gamle Scarlet pony støvler fra Marant, som jeg stadig synes er sååå flotte, men som jeg ikke kan gå i særlig længe af gangen, hulk altså… Er kommet helt ud af træning. Høje hæle giver ellers så meget til silhuet og proportioner. Men prøver at gøre en dyd ud af nødvendigheden og forelske mig i flade sko ;)

Den aften var vi forresten til premiere på teaterstykket: Vanya and Sonya and Mascha and SpikeHouse Of International Theatre i Huset. Et Tony Award vindende teaterstykke og det var virkelig godt! Det foregik på engelsk og det var bare et plus med sådan et stykke. En af mine bedste teateroplevelser denne sæson. Go see! 

INDEHOLDER AFFILIATELINKS

Grand sweateren fra HOPE er en klassiker inden for sweatre. Nu er den endelig en del af min garderobe! Et ud af kvartalets fem køb. Et gammelt ønske som også stod på listen i efterårets garderobeplanlægning. Jeg fandt den med -20% og slog til en weekend, hvor der var en yderligere 15% rabatkode. Det er altså dejligt at få kvalitetsklassikerne, der bliver produceret sæson efter sæson, med lidt rabat.

Jeg modtog den lige inden, jeg skulle en tur til Oslo og der var den perfekt i de kolde temperaturer. Under min varmeste jakke som er kort, går den nemlig lige et stykke nedover numsen. Derudover iført sorte jeans og de forede vinterstøvler var jeg godt klædt på til at gå rundt i/på de isbeklædte norske gader.
Den er også god til den fintstrikkede nederdel med ankelstøvler og til bukser med svaj. Den er min favoritbeklædningsdel for tiden. Jeg elsker at den er så chunky i vaffelstrik og med en god stor rullekrave. Længden er også virkelig skøn og med slidser i siderne og en kantet kant, der gør at den falder lækkert. Selvom jeg fik købt den lidt sent på vinteren (men det bliver jo åbentbart rigtig koldt nu), kommer jeg til at kunne bruge den et stykke ind i foråret, da det er bomuldsstrik og den på en eller anden måde regulerer temperaturen, så den ikke er super varm, men altså alligevel varm.

Jeg elsker at finde de der ultimative klassiker items indenfor de forskellige kategorier! Der er altså en grund til at de får den status og bliver produceret år efter år. Og chancen for at det er noget jeg bliver glad for og kommer til at bruge er stor. Derfor er det også tilfredsstillende at få investeret i den ultimative chunky rullekrave sweater :)

LINKS TIL LINKS: ||kjole & OTHER STORIES ||sweater HOPE ||støvler ACNE ||kjole ISABEL MARANT ÉTOILE ||pumps H&M PREMIUM QUALITY

Så er det tid til en lille garderobe udfordring! Det er ikke sikkert, udfordringen er så stor for alle der følger med, men for os der har stil og beklædning som hobby og nørder igennem over stoffers kvaliteter, materialer, syninger, sammensætninger, modehistoriske referencer og andet detaljerytteri kan det godt blive nødvendigt at minde sig selv om, lige at holde sig lidt mere i skindet. Det kan hurtigt blive en dyr hobby.

Jeg synes egentlig, at jeg i mange år har været bevidst om mit forbrug og fået meget for pengene. I og med at jeg kun har gået i sort, hvidt og gråt i mange år sætter det ihvertfald en form for begrænsning. Jeg går heller ikke op i at følge med i trends, eller får lyst til at afprøve alt muligt forskelligt, der kun holder en kort tid, andet end det der allerede passer til min grundstil. På det punkt er det en fordel at være mere langsom end legesyg ;) Og så har jeg i perioder simpelthen ikke haft så mange penge at gøre godt med.

Men alligevel har jeg brug for at få skærpet min garderobe og mit forbrug endnu mere. Jeg gør stadig små fejlkøb og vil gerne henimod at alt i min garderobe er 100% mig! Ikke nøjes. Men kun have og iføre mig ting jeg virkelig elsker og som jeg har det rigtig godt i. Og ikke mindst afskaffe det der bare giver dårlig samvittighed. Hellere lidt men godt.

Jeg har tænkt over, hvilke grunde der er til, at jeg alligevel får købt for meget. Bl.a. sidder det lidt i mig fra førhen, hvor der ikke var så meget i moden, der faldt i min smag og hvor jeg selv syede meget af mit tøj, simpelthen nærmest at føle mig forpligtet (skal forstås med et glimt i øjet) til at købe det. Fordi jeg kan være helt forundret over, at der bliver produceret ting, som jeg troede, at det kun var mig der ville gå i og med. Fx. strikkede bukser, romantiske sort/hvide kjoler, nederdele i midilængde, specielle sko og tasker. En anden ting er, som vi siger i min familie: “køb det hvis du kan passe det!” Hahahah… ;D Men sådan har jeg det faktisk lidt. Der er så meget, jeg har været vant til bare at gå udenom, så kan blive helt glad og overrasket, når der er så mange af de flotte ting jeg kan lide, som jeg så også kan passe.

MEN i disse år er der så meget fint i butikkerne. Og så meget jeg kan passe ;) Jeg behøver ikke have det hele (heller ikke at det nogensinde har været en mulighed eller et ønske, men altså overdrivelse fremmer forståelsen). Man kan godt bare synes at ting er fine og så lade dem hænge.

Jeg berørte det en lille smule sidste år, men det gik ikke heeelt efter planen alligevel. Så i år prøver jeg igen at sige max 5 køb pr 3 måneder. Altså fra januar til og med marts. Så ser vi på det derefter. Det gode ved sådan en regel er, at sådan et dogme åbner for en anden form for kreativ frihed. Jeg bliver tvunget til at vælge endnu mere bevidst. Ingen, absolut ingen klatkøb. Kun virkelig velovervejede køb “der er det værd”. Jeg må forhandle med mig selv. 5 køb på 3 måneder burde virkelig være nok!

Jeg har da også allerede tænkt fremad og forestillet mig, hvilke 5 ting jeg gerne vil stå med i garderoben efter de 3 måneder. Så må vi se om det bliver præcis dem. Det er ihvertfald dem, der rumsterer i hovedet, og det giver en ro at få specificeret hvilke 5. Og hvis der dukker andet spændende op i mellemtiden, må jeg forhandle med mig selv om, hvad der så skal gå fra. Jeg har faktisk også allerede kigget på de næste 3 måneder igen! Det er fordelen ved at planlægge sin garderobe så langt frem. Spare op og holde udkig ift. årstider, budget og behov. Tænke mere langtsigtet.

Og til sidst for en god ordens skyld: basis tæller ikke med, tilbehør i form af sko og tasker gør.

Er der andre der vil være med på sådan en garderobeudfordring? Har I allerede den regel for jer selv? Eller er det slet ikke noget problem?

PS: Prøv engang at tælle efter hvor meget du har købt over en given periode. Fx. de sidste 3 måneder eller hele sidste år. Alt! Også de der billige impuls udsalgsslutspurtskøb ;) Mange bliver overraskede. Jeg udleverer jo mig selv her, men har på den måde også et arkiv, jeg kan kigge tilbage og blive klogere på.