Jeg bliver mere og mere forelsket i disse sandaler fra Won Hundred. De har lige blandingen af – og går til både – det rå og det fine. Blandingen af ruskind og læder som jeg elsker. Søde knuder og fine rynker. Og så vil man kunne bruge dem allerede nu med et par strømpebukser i. Iiihh…..hvor er de bare fine! Kan købes her hos Støy Munkholm hvor de har alle størrelser tilbage. Til 1500,-

Nogen gange kommer tingene lidt oveni hinanden, men jeg skal lige nå at vise jer denne nederdel inden den bliver udsolgt. I min jagt på hvide stykker tøj til sommeren faldt jeg over denne nederdel, der går ned til knæene, som jeg gerne vil have at mine nederdele gør… Og så lige kort efter poster Vanillascented et outfit med en lignende nederdel, hun har fundet vintage. Hvor er det pænt med det tynde grå og sorte bælte til! Nederdelen kan købes her, men er desværre lidt dyr 1103,- Hvorfor ved jeg ikke, måske stoffet har fået en speciel behandling? Der er et meget pænt hulmønster i. Elsker hulmønster…

En af mine yndlingsbloggere er Pagik. Især elsker jeg når hun lægger et dagens ud. Dette er et af mine yndlings. Shortsene har hun fundet vintage, men jeg så at Topshop har fået et lignende par hjem. Hvide og i læder. Perfekt. Til 577,- Endnu en cool måde at få hvidt ind i garderoben på, uden det bliver for sart og fesent. De kan købes her. Ja, og så er de jo her stylet perfekt med skjorte og støvler fra Acne. Støvlerne har jeg skrevet om flere gange.

Efter mit tip den anden dag bestilte jeg selv disse to ting fra The Outnet. En klassisk t-shirt i den lækre charcoal – koksgrå farve fra denne vintersæson. Og et par sorte (ved ikke lige hvorfor de ser lidt mørkeblå ud på billedet, de er helt kulsorte) bukser, heldigvis lidt tynde i stoffet så de er perfekte til lige nu. T by Alexander Wang er simpelthen så lækkert i kvaliteten – har aldrig fortrudt noget af det jeg har købt, selvom det lige umiddelbart er lidt mange penge. Men det har bare så meget lækkerhed over sig, og ekstra gennemarbejdede detaljer som virkelig gør en forskel. Elsker det!