pels agtigtagtigt.dk┃fusk pels→H&M TREND | støvler→ISABEL MARANT BEKET| taske→BALENCIAGA WORK PONY

Så blev graderne alligevel så kolde, at jeg igen kunne snige mig i den pels, jeg har været så utrolig glad for igennem vinteren. Den er ikke ægte, men jeg synes nu, at den er pæn alligevel. Og modellen er bare den helt rigtige, tilpas oversize, med krave og lommer. Kvaliteten er også lækker – den er meget let i det, foret og med hægter som lukning, nøjagtig ligesom på vintage pelsene. Ved godt man bliver to numre større i sådan en sag, men sådan er det vel bare med pelsfrakker… En del af looket siger vi ;) Men det hjælper lidt med høje støvler og faktisk også en crossover taske, til ligesom at holde den lidt inde. Mens Balencigaen her til gengæld understreger stilen i pelsen mere…

Den er fra H&M og jeg gav 800kr for den. Jeg skyndte mig at klikke den hjem, da den i sin tid dukkede op på hm.com. Jeg så den aldrig i nogen fysiske butikker.

Kan I huske L I S T E N? Der kan jeg jo så krydse pels af. Kan godt være jeg skal overveje en opdatering på den… og måske en ny for 2014?