Untitled 21┃T BY ALEXANDER WANG strik 2┃ALEXANDER WANG BRENDA taske 3┃RICK OWENS nederdel 4┃RICK OWENS cashmere cardigan 5┃ISABEL MARANT AUBREY støvler 6┃T BY ALEXANDER WANG strik 7┃PROENZA SCHOULER taske 8┃T BY ALEXANDER WANG hoodie 9┃ALEXANDER WANG DIEGO taske 10┃ISABEL MARANT støvler

Jeg har ikke en rød reje til udsalget i år, så jeg nøjes med at drømme… Men normalt udser jeg mig ellers én dyr ting til januar udsalget, som jeg har luret på igennem hele efteråret og vinteren. Lokaliseret hvor den bliver forhandlet, holdt øje med at min størrelse er tilbage, haft is i maven og ventet på den ekstra nedsættelse. Tidligere år har det fx været Acne Comet støvlerne, Isabel Marant Scarlet støvlerne, Isabel Marant bouclé bomber jakken og Alexander Wang jersey trenchcoaten. Ting jeg stadig er glad for! Men som jeg aldrig ville få råd til, eller prioritere, at give fuld pris for. Men som så til gengæld har vist sit værd ifht. kvalitet og design.

Vinter udsalget er rigtig godt, fordi meget er holdt i de klassiske grå og sorte farver. Og der er flere langtidsholdbare styles, ifht. sommerudsalget der er mere sæson præget. Hvis man kan leve med en smule anderledes udgaver, kan man finde nogle af de klassiske modeller der bliver lavet sæson efter sæson fra de store designere. Som for eksempel Brenda og Diego taskerne fra Wang. Og PS1 fra Proenza Schouler. Derudover synes jeg, at det er godt at gå efter basis fra T by Wang, det er også noget der sagtens kan holde i mange sæsoner. Og også kigge efter “basis” fra Rick Owens, da det normalt er virkelig dyrt, men til gengæld også i en fantastisk kvalitet. Og man kan få fingrene i hans signatur modeller, der bliver ved med at være aktuelle.

Rigtig, rigtig pæn grafisk strik, №1, der ikke er for ulden og lidt speciel på den underspillede måde. Brenda tasken fra Wang, №2, i en virkelig lækker koksgrå nuance. Jeg har haft modellen tidligere og den er super praktisk. Den er nedsat med -40%, et virkelig godt udsalgsfund! Nederdelen fra Owens, №3, i “min” længde og med fin drapering forneden. Cardiganen, №4, også fra Rick Owens er en klassiker i kashmir. Støvlerne, №5, som jeg ikke rigtig kan stå for, selvom de ikke er praktiske. Min store svaghed for Marants støvledesign, spiller mig igen et puds så jeg håber der er et par tilbage til mig, når jeg igen har penge. Tasken, №7, i lige den sammensætning er ikke lige mig, men jeg tog den med fordi, det er en model man ikke så tit kan få på udsalg og hvis man er lidt vildere end jeg er, er det et godt køb. Den der rib serie, №6, fra T by Wang er jeg helt vild med. Og striberne, №8, er også skøn, i den gode jersey kvalitet. Endnu et par Marant støvler, №10, disse i den mere praktiske og hyggelige kategori – og varme! Burde tage mig sammen og investere i et par forede støvler…

Hvis jeg kunne/skulle vælge, ville Aubrey støvlerne Fra Isabel Marant være dette års store udsalgs investering. Eller Brenda tasken, hvis farven er lige sådan i virkeligheden. Kunne godt bruge en grå taske, og synes farven tilfører noget mere klassisk blødhed til den ellers rå taske.

Hvad ville I vælge?

Har I udset jer, måske allerede købt, noget luksus på udsalg?

indlægget indeholder adlinks