fredagsdrøm agtigtagtigt.dk

 

Bootcut bukser – nu skal det altså snart leves ud! – igen. Havde et par sorte i stretch med pressefold, som jeg gik rigtig meget med i midthalvfemserne, fundet i en genbrug selvfølgelig ;) Jeg bryder mig ikke så meget om snittet i jeans (medmindre de er sorte, så går det), det ser næsten for hippie agtigt ud på den dårlige måde. De skal helst være sorte og stylet rigtigt, så kan de faktisk give meget klasse til et outfit. Selvom stoffet godt kan se lidt billigt ud på de her, så er de umiddelbart det bedste bud (til mig selv), som jeg har kunne finde. De går heller ikke så meget ud forneden, som andre bootcut bukser, så de er en lidt blid opstart.

Sandalerne er mit højeste ønske lige nu og har været det de sidste par måneder. Jeg er jo bidt af en gal Balenciaga Giant, så selvfølgelig ville det være en drøm, med et par sandaler der matcher. Ikke fordi de ligefrem er årstids højaktuelle, men vinterjakker og sandaler er noget jeg altid er for sent ude med, og først får styr på, sidst på sæsonen. Denne vinter var jeg i god tid med overtøjet, og det var virkelig så dejligt. Så det kunne jeg godt tænke mig at være med sandaler også inden sommerens komme. Desuden har disse jo sådan set stået på ønskelisten i årevis, først i den høje model og sidste år kom de så i den flade, som jeg helt sikkert vil få brugt meget mere. Måske det skal være det ufornuftige “penge tilbage i skat køb”…

Jakken fra Monki, som jeg har set hos Nouvelle og efterfølgende mærket på i butik. Den har en smuk lang silhuet. Lang og let. God nu som en indendørs blazer, og senere som udendørs jakke.

Jeg har faktisk ikke rigtig nogen sweatshirt med print. Måske fordi jeg  endnu ikke har fundet den rigtige tekst, jeg kunne lide. For selve det grafiske element synes jeg er så lækkert. Men det her, Stargirl Tech, siger mig noget. Det lyder både poetisk og drømmende, men også moderne og urbant. Måske lidt en blanding af de verdner jeg selv føler, jeg færdes i ;)

Og så en evig pæn Proenza Schouler PS1 taske… Kvaliteten og praktikken er jo formidabel – er så glad for min lille pouch. Men en medium eller large størrelse med hank, tilfører ligesom noget seriøst til et look.

Drømmer I med på noget af dette?

indlægget indeholder affiliatelinks