Idag drømmer jeg om fløjl og velour… Draperet meleret nederdel… Sort cashmere til halsen… Pelsfoer… Mer strik

I øjeblikket mangler jeg et par velour og/eller fløjsbukser i min garderobe. Det plejer jeg ellers altid at have, men de er efterhånden blevet slidt op, de foregående par, uden at jeg har fået købt mig nogle nye. Det er så blødt og varmt at have på. Dem fra collagen er fra 5Preview og noget så lækre med læderlapper på knæene og lynlås ved anklen. Det kunne også være rart med en velourbluse. Den viste fra Topshop er lækker i den farve, men desværre udsolgt i min størrelse. Strikken fra Won Hundred er helt fantastisk med et tyndt stykke henover skuldrene. Elsker den slags kontraster! Nederdelen fra T by Alexander Wang har jeg ikke set før i det stof. Er helt vild med det melerede mønster, og den kunne jeg virkelig godt tænke mig! Og så støvlerne. Støvlerne tror jeg altså, jeg køber på mandag når der kommer penge ind (;

I aften skal jeg ind og se Tintin – det glæder jeg mig til! Jeg forventer god klassisk filmmagi (: Mit nye Line&Jo køb viser jeg imorgen… I må ha en dejlig fredag aften!