Så er det fredag <3 og idag drømmer jeg fortsat om masser af frynser, sweat og læderdetaljer... Frynsejakken er fra Isabel Marant og derfor total ude af økonomisk rækkevidde, men jeg håber at finde en eller anden sydstatsfrues aflagte westernjakke brugt et sted… Den pæne sweatshirt med oprullede ærmer, ribdetalje ved skuldrene, og runding forneden er også fra den franske dame, dog Étoile linjen, men der er H&M Trend flink til indimellem at lave lignende billigere alternativer… Der er ikke mange læderkjoler med det helt rigtige udtryk og snit, men så er kjoler med læderdetaljer et godt alternativ, som disse fra COS med læderærmer, og lædermancheter… Tasken er også fra COS og ret fin faktisk. Enkel i blød firkantet facon og cool åbning… Alma støvlerne fra Acne i den glatte udgave vokser på mig. Jeg prøvede dem i Nue i KBH og de er virkelig det blødeste at have på. De får et andet mere skarpt udtryk i det glatte skind, og syningerne ved elastikken træder tydeligere frem. De bliver mere underspillet western-agtige. Det opkradsede skind er jeg ellers meget forelsket i, men disse er også utrolig fine på en lidt anden måde, hvis nu de andre ikke er til at opstøve… Ringene fra Line&Jo er stadig to absolut yndlinge, jeg ikke har glemt, og som en dag vil sidde på mine fingre. Den ene på yderleddet, den anden, der matcher mit armbånd, alene eller til at skabe lag på lag overfladeeffekt… Jeg har altid haft en lille ting for handsker og disse med frynser er da bare de fineste! Forestil jer effekten frynserne vil give når man bevæge hænderne.

Er der noget af det I drømmer med om idag?:)