fredagsdrøm agtigtagtigt.dkSå drømmer vi lidt om fredagen igen… Og som vanligt en typisk Stina-blanding af highstreet tøj, markante sko, kvalitets taske og et sølvsmykke.

Allerførst bliver vi altså nødt til lige at snakke om de sandaler der! – en flad udgave af disse drømme sandaler fra Balenciaga. Det er jo perfekt. En anke (udover prisen) var nemlig, at de høje vist ikke er så gode at gå i, og investerer man i sådan et par skal de altså også skambruges. Det problem er vi jo ude over her. Men stadig er de smukke som et smykke til fødderne. Åh… står der ikke bare Stina på dem?

Skaterskirt kjole der ligner den ikoniske hvide kjole fra By Malene Birger. Er så klar på en sort udgave af den denne sommer, hvor jeg er mere til det sorte end hvide. Romantisk og cool.

Hvis jeg skulle have en Balenciaga taske skulle det være en i pony. Til at skabe struktur variation med tasken. Det her er mini city modellen, den er meget lille. Men det jeg rigtig godt kan lide ved en, er at der både er lang rem til crossover, og hanke til at bære den i hånden. Klassisk, lille og funktionel.

Og så er jeg virkelig i mangel af en ny halskæde. Denne her fra Camilles 6.10 jewellery er helt simpel, med diamanter på begge sider af indfatningen, så der kan sendes små lysglimt afsted uanset hvilken vej den ruller. Den er kort, og det ser virkelig så fint og feminint ud, at man lige kan ane en kæde langs kravebenene.

Hvad siger I idag?