fredagsdrømmerier agtigtagtigt.dk  4 ting jeg virkelig godt kunne bruge at iføre mig i dag! Okay vejret lige i dag er måske ikke decideret solbrillevejr, men jeg har manglet et par de andre solskinsdage. Det gør jeg altid, det er så svært for mig at finde solbriller der klæder mig, men så var der en der skrev at jeg skulle prøve Acne Frame. Og dem er jeg i forvejen helt vild med designmæssigt set, så hvis de også vil passe til min dumme lille brede næse vil jeg være lykkelig! Tænk at kunne gemme de trætte øjne bag et par cool solbriller… Denimjakken med læderstykke vil være perfekt disse lidt køligere sommerdage og aftener. Et sort skaterskirt i midi længde må jeg se at få købt, den perfekte nederdel til sandaler på en lun dag. Et par chunky sandaler med struktur i læderet, som sidder ordentligt fast på foden så de er nemme at have på længe og kan bruges med strømpebukser, er også en sommerdrøm. Er altid lidt for sent ude, hvad sandaler angår, men til gengæld når de så at komme på udsalg. Jeg vil prøve at se, om ikke jeg kan få samlet udvalget i et indlæg, så vi kan få os et overblik, for synes ikke lige umiddelbart, der er så forfærdelig mange spændende sorte sandaler derude…

Hvilken ting kan I bedst lide?

Idag skal jeg…ingenting. Og resten af weekenden skal jeg…ingenting. Vi har begge haft meget at se til det sidste stykke tid, så I denne weekend skal vi bare nyde at have tid uden nogen egentlige planer. Og så smutter jeg en uge til Sjælland på mandag, så bliver rart at få hygget sammen stille og roligt inden (desværre skal vi så heller ikke på Northside, vi var for sent ude på endagsbilletten lørdag, æv. Er der nogen af jer der skal afsted?). God fredag!