DSC_1078DSC_1065 DSC_1071 DSC_1073Kan I huske denne her? Den røg ret hurtigt, men kom tilbage i min størrelse (har fundet ud af at det godt kan betale sig at holde øje med udsolgte varer på Asos, der bliver jævnligt opdateret så enkelte størrelser kommer tilbage). Jeg var meget spændt på kvaliteten af denne, det var lidt svært at greje ud fra billederne. Især selve læderet – hvor tykt og blankt ville det være, og ville det falde pænt. Men jeg er godt tilfreds! Læderet er blødt og ser ikke for billigt ud (den er lige pakket ud på billederne, så den har rettet sig mere ud siden). Elastikken der binder de to materialer sammen er også lavet rigtig pænt, og er tilpas, hverken for stram eller for løs, synes jeg. T-shirt delen er også kraftig og holder forhåbentlig længe. Øhm den bliver jo lidt vanskelig at vaske… det blir noget med at forsøge at håndvaske t-shirten uden at gøre læderet vådt. Der står også i at den skal renses. Men jeg vil prøve at passe ekstra på, når jeg har den på og hænge den hurtigt til udluftning bagefter. Og bliver t-shirten med tiden for grim vil jeg klippe den af, og så har jeg bare en lækker lædernederdel istedet.

I får den snart at se på, for jeg trak i den til Ordkraft i dag og den var dejlig rar at spankulere rundt i. Fornemmelsen af at have en (ny) kjole på, er altså lidt noget særligt i forhold til andre beklædningsdele;)