Så modtog jeg den metalliske strik. Og den er altså pæn! Overraskende let i materialet. Meget oversize. Den består af sort, blød vel at mærke, strik, og udenpå er der så kommet sølvglimmerfarve, men det sorte træder igennem så den får den der lækre mørke sølvfarve ligesom oxiderede sølvsmykker. Den føles slet ikke knitrende polyesteragtig at have på, som jeg frygtede lidt. Forneden træder de sorte tråde meget igennem i en uregelmæssig kant, meget pæn effekt, tilsigtet eller ej (; I det hele taget er jeg utrolig tilfreds med købet (som kom ned på 150,- pga 25% rabatkode). Det er dejligt at købe dyre mindre almindelige designerting, men det er altså også skønt når man kan finde og vælge noget ud i h&m som man føler er et godt køb.