Jeg vil virkelig forsøge, hele tiden at blive bedre til at få købt få men gode ting. Ting der kan fungere som en rigtig god base. De ting jeg bliver ved med at vende tilbage til, som jeg også kom ind på i dette indlæg, (lur mig om der ikke også kommer et indlæg om planlægningen af dette på et tidspunkt). Så da jeg uventet solgte et par sko, tænkte jeg pengene skulle bruges på noget godt, som jeg har haft kig på længe.

Og som jeg tippede om på min Facebook side gav Shopbob i 2 dage – 20% på alt, så jeg så muligheden for at få købt denne nederdel, der ellers er udsolgt stort set over det hele, med rabat. Selvom det var et lidt kedeligt valg, da jeg jo har draperede nederdele i forvejen, så er jeg bare forelsket i denne melerede udgave, at den måtte tilføjes samlingen.

Mønsteret er jo bare så pænt! Selvom det er underspillet, har det alligevel en stor effekt og dybde. Hver gang jeg har set billeder af den, er mine øjne blevet draget… Det er en fin tilføjelse til alle mine ensfarvede overdele. Den er anderledes i kvaliteten end de andre, nærmest strikket. Den kan jo bruges hele året, men forestil jer den lige til sommer bare med en hvid tee og sandaler til. Den bliver også god til de jakker jeg venter på fra H&Ms udsalg. Jeg tror den ryger på allerede i dag, hvor jeg skal på Skråen og høre Jørgen Leth og Søren Ulrich Thomsen.