Det endte altså med kjolen fra By Malene Birger:) Det var et virkelig svært valg, da de to kjoler havde hver deres fordele, og I var mange der stemte for Isabel Maranten. Det kan jeg egentlig godt forstå, og jeg er helt enig med jer i begrundelserne bla at den er mere enkel (gid man kunne få 2 for 1 pris;). Maranten er også mere løs (og dermed rarere at have på), og ukompliceret, og jeg ville nemmere kunne bruge den til hverdag bagefter. MEN kjolen her vandt alligevel, fordi der er mere “kjole” over den pga taljen, der giver mere figur. Jeg kan også vældig godt lide ærmerne der er smalle, og det smukkeste stykke forneden både på ærmerne og nederst. Den kræver heller ikke så meget ekstraudstyr som den anden, hvor der skulle findes en løsning indenunder. Denne står mere i sig selv.

Og så får I altså lige en billedstorm af alle de fine og romantiske detaljer. Det er lidt sjovt, som en afveksling til det enkle og rå, at købe noget SÅ romantisk, med en masse fiiine detaljer. Den er jo på en måde lidt overdrevet.

Nu skal jeg så bare finde ud af hvilke sko jeg skal have på til. Wangerne duer alligevel ikke rigtig, der er noget forkert ved faconen og højden til kjolen. Men faktisk er pumpsene ikke så dårlige til. De gør kjolen mere kvindelig, så jeg ikke bliver total lillepigeagtig. Hvis I er interesseret kan I se hvordan den ser ud med stilletter på Malene Birgers egen hjemmeside her.  Eller med rå støvler, ring med stor sort sten og høj hestehale her. Det look kan jeg rigtig godt lide! (…og forresten så er kjolen ikke ligeså kort til mig, som på de høje modeller;)

Hvad siger I til valget?