DSC_0752 DSC_0731 DSC_0727DSC_0755Så endte sandalføljetonen endelig! – lykkeligt ;) Efter 5-6 år… Nu synes jeg det er heldigt, der gik så lang tid, for så endte det med denne model, som giver lidt højde, men som samtidig er rigtig gode at gå i. Og som iøvrigt kan anvendes hele året med strømpebukser i, hvad de helt flade ikke ville kunne. Og som kan styles til nærmest enhver lejlighed også. Så kan jeg nemlig få brugt de fine sandaler rigtig ofte, som de fortjener.

På Nathalie Schuterman hvor jeg købte dem (og som er det eneste sted jeg har kunne opstøve denne kombination i sort og med sølv), kan man ikke købe Balenciaga varer direkte online, men skal bestille dem via mail. Efter jeg havde gjort det og jeg havde fået bekræftet at min størrelse var hjemme og hvordan jeg ville betale, gik der til sidst lidt tid før jeg fik svar tilbage. I mellemtiden kom der så en nyhedsmail fra webshoppen, om at man fik 20% på hele ordren ved køb af 2 ting eller mere. Så når jeg lagde armbåndet oveni for at få rabatten, blev det samlet billigere end hvad sandalerne kostede i sig selv! Derfor fik jeg pludselig hele to Balenciaga ønsker opfyldt på én gang og derfor har jeg faktisk fået armbåndet gratis.

Så nu kan et par kvalitets sandaler også krydses af L I S T E N (som jeg iøvrigt arbejder på en opdatering og opfølgning af).

Og så lige i rette tid til det gode vejr. Sikke en timing! De blev også allerede luftet lidt igår… Det kommer der billeder af imorgen :)