INDEHOLDER AFFILIATELINKS

Grand sweateren fra HOPE er en klassiker inden for sweatre. Nu er den endelig en del af min garderobe! Et ud af kvartalets fem køb. Et gammelt ønske som også stod på listen i efterårets garderobeplanlægning. Jeg fandt den med -20% og slog til en weekend, hvor der var en yderligere 15% rabatkode. Det er altså dejligt at få kvalitetsklassikerne, der bliver produceret sæson efter sæson, med lidt rabat.

Jeg modtog den lige inden, jeg skulle en tur til Oslo og der var den perfekt i de kolde temperaturer. Under min varmeste jakke som er kort, går den nemlig lige et stykke nedover numsen. Derudover iført sorte jeans og de forede vinterstøvler var jeg godt klædt på til at gå rundt i/på de isbeklædte norske gader.
Den er også god til den fintstrikkede nederdel med ankelstøvler og til bukser med svaj. Den er min favoritbeklædningsdel for tiden. Jeg elsker at den er så chunky i vaffelstrik og med en god stor rullekrave. Længden er også virkelig skøn og med slidser i siderne og en kantet kant, der gør at den falder lækkert. Selvom jeg fik købt den lidt sent på vinteren (men det bliver jo åbentbart rigtig koldt nu), kommer jeg til at kunne bruge den et stykke ind i foråret, da det er bomuldsstrik og den på en eller anden måde regulerer temperaturen, så den ikke er super varm, men altså alligevel varm.

Jeg elsker at finde de der ultimative klassiker items indenfor de forskellige kategorier! Der er altså en grund til at de får den status og bliver produceret år efter år. Og chancen for at det er noget jeg bliver glad for og kommer til at bruge er stor. Derfor er det også tilfredsstillende at få investeret i den ultimative chunky rullekrave sweater :)