Chanel neglelakken Attraction er virkelig blevet min yndlings neglelak denne sommer. Jeg synes farven er så smuk, og jeg kan slet ikke blive træt af den. Den lyser simpelthen så friskt op! Nu prøvede jeg så at kombinere den med en mat overlak. Det er egentlig en lidt omvendt affære, at putte mat overlak på en perlemorslak, men effekten er faktisk utrolig fin. Den lyser stadig for vildt, men har en helt anden dybde og stoflighed. Blødere. Det fremhæver sølvskæret i den, og det klæder den. Nu synes jeg næsten den er pænest sådan.

Elsker fornemmelsen af nylagt neglelak… Det er lige den lille prik over i’et/afrunding af beklædningen. Og det lille farvevalg understreger og komplimenterer hele det samlede udtryk.