DSC_0446DSC_0445 DSC_0456 DSC_0457 DSC_0458 DSC_0459 DSC_0462…nu må jeg snart komme med nogle lchf MAD opskrifter, jeg ved det godt. Men kager er bare så meget pænere at fotografere… ;)

Jeg lavede en variation over denne cheesecake, med citron istedet for lime, hindbær istedet for blåbær. Og så tilsat en spiseske rålakridspulver i cremen. De 3 smage – citron|hindbær|lakrids – klæder hinanden så godt!

Cheesecake er sådan en dejlig kage fordi den er frisk og syrlig, og på en eller anden måde både tung og let. Den knasende lidt salte bund. Den bløde syrlige creme. Og til sidst den friske frugttop. Og den bund er genial! Så nem at lave, uden mel, kun med gode nødder (he he) og alligevel stadig med den salte sprøde kikseagtige fornemmelse.

Man kunne også lave en variant med hyldeblomst i cremen, hvor man opløser agar agaren (eller husblassen) i hyldeblomstsaft og så med friske jordbærskiver på toppen. Man kunne måske også lave en kaffe-chokolade variant? Med instant kaffe i cremen og chokolade på nøddebunden. Eller chokolade i cremen og kaffetopping ovenpå på en eller anden måde…

Kun fantasien sætter grænser for gode kombier. Har I andre forslag? Opskriften man kan gå ud fra findes her (den på billedet er forresten dobbelt portion, så cremen bliver det højere).