La Garconne netbutikken har altid haft den fineste styling. Det har jeg også nævnt før. Nu har de så lavet deres egen tøjlinje la garconne moderne. Designet til at passe til en gentlewomans følsomhed. Den har den fineste afslappede elegance. Det er et udtryk og en stil jeg enormt godt kan lide, men har svært ved at få frem hos mig selv… Det er dyrt, men man kan jo nøjes med at lade sig inspirere. Hvis man kigger på elementerne er der bla et par bukser der ligner dem fra Monki en hel del. Skjorter. Striktrøjer. Løse blazere. Enkle, løse kjoler. Cardigans. Materialerne er bomuld, cupro, silke og uld. Farverne er støvede, matterede og vaskede. Fint, fint, fint.