Nå, men hvad fik jeg så købt efter at have sat denne regel op for mig selv? En sweater, en trenchcoat, 2 kjoler og et par pumps. Lad os kigge på dem enkeltvis:

HOPE Grand sweater. En ultimativ klassiker indenfor sin genre og et gammelt ønske. Tjek ✓ Det er et rigtig godt udgangspunkt for et køb jeg bliver glad for, som gør en forskel i garderoben og som jeg får brugt. Det er også tilfældet med denne. Jeg købte den sidst i januar lige inden jeg skulle til Oslo, så den kom straks med i kufferten og jeg gik med den det meste af februar og marts. Se den på til svajbukser her og nederdel samt høje Marant støvler her.

Stories kjole. Den her kjole måtte jeg bare eje, men den blev lynhurtigt udsolgt i min størrelse i både butikkerne (var i begge 2 fordi jeg var desp…) og online. Endelig var jeg heldig online og klikkede den hjem. Men…den er faktisk ikke så god til mig som jeg troede. Jeg var sikker på det var en 100% Stina-kjole, men jeg føler mig desværre ikke helt så godt tilpas i den. Øv. Mega øv. Stoffet er faktisk ret blankt og det gør sjælden noget godt for én. Og den falder lidt dumt. Ja, synes ellers den er super smuk, men måske bare ikke på mig. Må give den et par chancer mere i løbet af foråret, måske med bare ben og slippers. Det kan være det løsner den lidt op. Skrev om den her.

Pumps med sløjfe. Super fantastiske til den pris! Jeg har allerede brugt dem, en hel dag hvor jeg gik rundt i dem uden problemer. De har en super god højde. Klassiske og cute. Skrev om dem her, hvor der også er link.

Kort jakke i A-facon. Ja, det her er så jokeren. Nr 6 ud af max 5 køb, ups. Den skulle egentlig have været retur, men omstændighederne gjorde lige i de dage, at jeg ikke fik sendt den afsted før fristen for at sende retur var udløbet. Selvfølgelig havde jeg også trukket den, fordi jeg var i tvivl om jeg skulle beholde den eller trenchcoaten. Og så endte det med begge to. Den korte jakke er så lækker klassisk med et lille tvist. Løfter lige kashmirbluse+jeans konstellationen en del. Den har sådan en god facon og falder utrolig flot med den skarpe lange slids i ryggen. Stoffet er lidt groft så den falder stift på en god måde. Den er faktisk bare ret lækker. Sådan en man nemt lige kan smide over næsten hvad som helst. Find den her.

Studio trenchcoat. Den har jo hængt klar og ventet på foråret. Det kom heldigvis og nu er jeg så glad for at jeg beholdt den, selvom jeg havde mine tvivl. Den er bare god – dejlig at have på, chic og jeg påskønner mere og mere en god frakke. Er faktisk blevet helt vildt glad for den :)

Studio kjole. Så utrolig fin synes jeg. Se det brus af små læg. Den rammer rigtig meget en stil jeg har i hovedet til dette forår og sommer. Noget skødesløst lækkert med luksus feeling. Lidt romantisk, lidt klassisk og meget feminint. A la Damoy Antwerp.

Tanker. Jeg har været glad for at sætte denne regel op for mig selv. Jeg kan godt lide bespænd. Begrænsning fordrer kreativitet. Så jeg vil betegne det som en succes. På trods af at det blev 6 istedet for 5. Men det er ikke så vigtigt, det vigtige er at købene er gennemtænkte og at jeg ikke købte noget ligegyldigt. Jeg kan godt lide den forhandling der ligger i det. Og jeg har følt mig meget tilfreds og “mæt” undervejs. En ro og afklarethed. Ligesom hvis man følger en bestemt diæt eller kur i en periode. Sommetider kan der være brug for lige at regulere appetitten, måske bare for en periode, til man er rettet lidt ind og så bliver det en vane man ikke tænker over, men en naturlighed derefter. Jeg har i hvert fald tænkt mig, at fortsætte med en lidt mere minimalistisk shopping tilgang og garderobeplanlægning i skridtet mod eller rettere vedligeholdelsen af synes jeg godt, at jeg kan skrive nu – en enkel garderobe