INDLÆGGET INDEHOLDER AFFILIATELINKS

...fokus. Sundhed, museumsbesøg – og udsalg! ;).

…sundhed. Jeg (vi) holder som altid hvid alkoholfri måned og jeg prøver derudover at spise glutenfrit, for at se hvordan det virker. Indtil videre – en meget lettere og bedre fornemmelse i maven. Og der går sport i at finde glutenfrie alternativer, som jeg tænker, at jeg vil fortsætte med at vælge også efter januar.

...museer. Januar og februar er de hårdeste måneder, synes jeg. En metode til at komme igennem er at tage på museer, som er noget jeg holder meget af. Der er noget med rummene, det virker altid både beroligende, opløftende og inspirerende for mig. Jeg havde planer om udstillingerne “Månen” på Louisiana og Van Gogh på Arken, men kræfterne rakte ikke før de stoppede. Men Odilon Redon på Glyptoteket nåede jeg og den var også min førsteprioritet. Så inspirerende poetisk og drømmende. Og så havde Redon også en ting for sort. Var der nogen af jer der så udstillingen?

…udsalg. Er især godt når man kan få noget, man også ville have givet fuld pris for, nedsat. Nederdelen og tørklædet fra denne liste er nu nedsat. Jeg var heldig at få fat i Moon sweateren fra HOPE til halv pris. Og da vi var i Malmö sidst i december faldt jeg for disse spidse ballerinaer med kvaster.

…outfit. Den korte tætsiddende mohairstrik jeg havde på her til den plisserede nederdel. Eller den tætsiddende korte kashmirstrik udover flæsekjolen fra Stories som vist her. Acne Jensen støvlerne er på fødderne til det hele. Eller disse forede støvler. Overtøjet er en teddybearfrakke.

…rejse. Oslo. Sidste år tog jeg en lille tur til Oslo og det var faktisk så dejligt at gå i kedelige januar og kunne se frem til en lille rejse og det var ikke mindst skønt at være sikker på at kunne se sneee! Som jeg er nærmest afhængig af om vinteren. I år tager min mand med og det blir megahyggeligt med en lille getaway til Norges land.

…bog. Jeg læser Havboka på originalsproget norsk. Efter anbefaling fra min mand der sagde den er helt fantastisk, hvis man har lidt saltvand i blodet ;). Jeg kan godt lide at læse bøger i forbindelse med rejser og jeg synes den passer godt til en sejltur til Oslo.

…ønsker. Ikke nogen nye, men de samme levn fra denne liste, som nu er på udsalg. Nederdelen og tørklædet. Samt forresten! Et par gode vintersneakers helt i sort. Jeg er en Adidas-pige og har kig på deres Falcon eller Young 96 model.

...skønhedsprodukt. Jeg har længe gerne ville prøve Verso, så jeg købte det lille rejsekit, men allerede efter den første dag var min hud simpelthen så tør. Jeg ved ikke om det var fordi jeg ikke brugte deres olie under, men det var meget voldsomt. Huden var så tørstig og jeg blev helt stram i betrækket he he… Efter en uge kunne jeg ikke holde det ud længere, så jeg gik efter en creme fra Kiehls jeg havde hørt skulle være ret god især i koldt vejr. Da jeg kom ind til kosmetologen hos Kiehls i Magasin blev hun helt bekymret da hun så min hud og anbefalede en endnu federe creme, som er en balm. Den smelter ind i huden og virkede med det samme! Altså efter jeg havde haft den på bare et par timer var min hud gennemfugtet. Den er så skøn, men nok for fed når det bliver lunere.

…inspiration. Suzanne Brøgger i denne her skjorte på By Malene Birgers insta. Se lige printet. Og så gør det en del at se den på Suzanne Brøgger, hvis stil jeg ELSKER. Den tykke eyeliner, de store smykker og altid noget på hovedet hat, tørklæde eller turban. Elsker det! Skjorten er kun kommet online med korte ærmer og stolpekrave. Jeg kan bedst lide den med lange ærmer og skjortekrave, den skulle vist komme på lager i midten af februar.

Hvordan har jeres januar set ud? Hvad har I fokuseret på? Lavet? Læst? Købt?