skjorte H&M STUDIO SS18 | jeans GINA TRICOT MOLLY | slingbacks H&M PREMIUM QUALITY | nettaske i læder H&M TREND PREMIUM QUALITY | ringe H&M CONSCIOUS EXCLUSIVE SS18

Sikke et vejr! For lige at begynde med sådan en kliché ;) Jamen det er da helt utroligt. Mine dage går med skiftevis at være ude og nyde vejret den ene dag og ligge brak dagen efter. Dumme kræfter. Og deraf manglende overskud til bloggen… Siden sidst har jeg bla. været i sommerhus med svigerfamilien, i De Små Haver på Frederiksberg og spise den årlige familie forårsfrokost, set anemoner en masse i skovbunden, plukket ramsløg og holdt picnic under de nyudsprungne bøgetræer i Dyrehaven. Med andre ord alle de sædvanlige skønne traditionelle forårsbeskæftigelser :)

Billederne er fra i lørdags inden vi mødtes med venner til en drink. Vejret var jo lige en anelse køligere (altså kun 20grader eller deromkring ;) ) så jeg kunne trække i den langærmede skjorte, lange bukser og lukkede sko på én gang, uden det var for varmt.

Noget andet der også er sædvanligt forårs-agtigt er min trang til at gå mere i hvidt henover foråret, sommeren og sensommeren. Den hvide skjorte har optrådt i mange år i min garderobe, især som skjortekjole (lang her og her knap så lang her), med særlige detaljer som flæse på ryggen, ekstra brede manchetteroff-shoulder, eller som her halvlang og oversize. Jeg er helt vild med bindebåndende og den vide facon med slidser i siderne.