T-shirten jeg havde på igår var ny og fra H&M. Den har de helt rigtige og gode t-shirt detaljer som fastsyede opsmøg på ærmerne og stor rund halsudskæring. Den er tilpas løs uden at det er for meget. Stoffet er i en ret lækker bomulds kvalitet med en anelse struktur/melering, og det er lidt groft eller stift på den gode måde. Det eneste jeg måske ikke er så vild med er ribkanten i halsudskæringen, men altså nydeligt ser det jo ud, det er bare en mikro detalje der irriterer mig;) Udover det er det en ret så lækker t-shirt til pengene, 60kr! (jeg har dog ikke prøvet at vaske den endnu…) Faktisk sidder den her bedre på mig end classic modellen fra T by Alexander Wang, nok også fordi der er mere hold i stoffet.

Den er online her, men allerede udsolgt i de fleste farver. Men lur mig om der ikke bliver fyldt op på den igen. Ellers er den fra basis linjen og burde kunne opstøves i de fleste H&M’er. Jeg skal i hvert fald ha suppleret med en i sort! Aaahh det er altid rart med en ny t-shirt:)