albumcovers 2015 agtigtagtigtSå har jeg igen fået lov til at skrive om årets bedste musik :)

Jamie XXs ‘In Color’ har været den plade, som har roteret heftigst i min afspiller. Men det kan du jo læse om mange andre steder. Så her er ni af de numre, der har hængt fast; de som jeg gang på gang er vendt tilbage til. Men alle de nævnte kunstneres LP’er og EP’er er værd at give et lyt fra start til slut.

  1. Jeg kan teksten til nummeret Palace Winters ‘Woke In The Night, The Phone Was Ringing’ udenad. Hele Ep’en fra Danske Palace Winter gør sig fantastisk som soundtrack til natlige gåture i støvregnen.  
  2. Kasper Spez havde jeg ikke hørt om før 2015, selvom han er et kendt navn i det danske hiphop miljø. Han er ikke helt som de andre. Rytmen hamrer lige der, hvor den skal, men det er teksterne, der gør hans nye plade ‘logi’ stor. Flere af dem kunne være at finde i beatpoetens Claus Høxbros digtsamlinger.
  3. Færøske Eivør har en stemme som ingen anden herhjemme. På ‘Bridges’ sker der (endelig) en fuldendt symbiose mellem netop stemmen og musikken. Det er smukt, fint og storladent.
  4. Tidløs og dermed langtidsholdbart hiphop. ‘The Night Took Us in Like Family’ af Jeremiah Jae & L’Orange er ligesom, det skal være for os, der syntes at genrens gode gamle dage, bare var de bedste. Og så fik jeg den købt, da vi boede i Berlin. Time and place.
  5. Troels Abrahamsen er gået tyst med sit nye projekt, Exec. Har længe ønsket, at kunne høre hans markante stemme i mere rolige musikalske omgivelser – og det skuffer ikke. Der er indtil videre kun kommet to numre, og jeg glæder mig til at høre mere i 2016
  6. Lyden af Beach Boys og The Beatles symfoniske storladenhed. Det mærkes ikke at Diane Coffees ´Everybody´s Good Dog’ er lavet i 2015, der kunne ligesåvel være trukket 40 år fra. Men hvor er det dog lækkert produceret, og opvasken føles væsentligt kortere.  
  7. Palace er endnu en af de der bands, som man egentligt burde have kendt noget før. ‘Chase of light’ lyder som det album, de udgav sidste år – men mere af det gode er bare godt! Det er indie, som emmer af Fleet Foxes. Men jeg kan ikke helt definere dem, så døm selv.
  8. Jeg ved ikke, hvad det er med de nordmænd, men de kan lave popmusik, der klistrer sig til ørerne som fluepapir på fingrene – og alligevel lyder det ikke som noget andet. Dråpes ‘My Friend the Scientist’ er et drømmende popnummer med en androgyn lyd og mit sommerhit.
  9. Daniel Norgren lyder som The Tallest Man on Earths depressionsramte lille bror. Dystre melodier til trist lyrik, og alligevel lytter jeg ‘Alabursy’. Måske fordi det giver mig u-oplevede erindringer om at befinde sig alene langt deroppe i Sverige.

Jeg håber, at musikken har inspireret til nye lytteoplevelser.

Vi tager for øvrigt sammen, Stina og jeg,  tilbage til Aalborg til januar, hvor vel nok Danmarks hyggeligste vinter-musik-festival, Northern Winter Beat, afholdes.

Her kommer flere af de nævnte kunstnere og spiller. Det gælder bl.a. Daniel Norgren, Exec (Troels Abrahamsen), Palace Winter, The Tallest Man on Earth og Kaper Spez. Du kan finder hele programmet på www.winterbeat.dk.

Alt det bedste Jais (Stinas instagram husbond ;) / kulturformidleren.dk