Lige inden den første forårsmåned ebber ud og selvom temperaturen stadig siger vinter, så er det tid til at kigge tilbage på, hvad har jeg været glad for at bruge i november, december og januar. Se hele vintergarderoben samlet her i indlægget om capsule wardrobe.

Bedste overtøj. Jeg har virkelig haft glæde af at jeg købte denne varme jakke først i december. Jeg havde den bla. med da jeg var en tur i Oslo og i Malmö her. Men de helt iskolde og blæsende dage var det alligevel kun den gode gamle lange persianerpels der duede.

Bedste fodtøj. Og disse støvler har der også været rigtig meget brug for. Alle de iskolde dage har de kunne holde mine fødder varme og gjort at jeg kunne stå fast på de glatte fortorve. Men jeg er dog ikke sikker på at de holder distancen til næste år… Der var én dag jeg fik våde fødder i dem og jeg tror det bliver nødvendigt at investere i fx. et par Sorel støvler, som er i en mere professionel vandtæt kvalitet.

Bedste nye køb var et gammelt ønske som har levet op til forventningerne. Det har været den sweater jeg har rakt ud efter de allerfleste dage og været en rar afveksling til mine angora og kashmirtrøjer. Det har især været smart at den er lang ift. hvad jeg ellers har, så den har været et stykke længere end skindjakken når den har ageret overtøj. Jeg har brugt den både til nederdel og jeans. Og så synes jeg det er rigtig lækkert, at den har en stor rullekrave. Elsker rullekrave!

Bedste tilbehør har helt klart været tørklædet fra Acne, som passer til alle mine frakker, har stået distancen og været dejlig varm i sne og blæst, og som er fint at beholde på indendøre efter man har smidt overtøjet som et tørklæde/sjal.

Bedste bukser. Det var en overraskelse at svajbukserne endelig kom til sin ret i den sibiriske kulde. De er lavet i tyk jersey og med strømpebukser indenunder var de det eneste der duede at have på de der ishamrende kolde dage.

Favoritsamensætning. Hope sweateren, den strikkede nederdel, Acne tørklædet, skindjakken, Calvin Klein strømpebukser har alle været favoritter hver for sig og her samlet. Og så har jeg været rigtig glad for mine gamle chelsea støvler i pony fra Acne. En god “pæn” støvle om vinteren.

Nu er jeg som så mange andre ved at være træt af kulde og sne og længes efter sol, lunere temperaturer og milde vinde. Så jeg kan hive Rodebjer frakken frem igen, gå en masse i kjole og nederdel og fine flade sko.

Snart tid til forårsgarderobe!