…Acne sko. Vega. Suk. Problemet med at forelske sig i Acne sko er nemlig prisen der følger efter. Men de kan altså også bare noget, og er innovative og unikke, i deres skodesign. Kvaliteten er god, og man får fornemmelsen af noget virkelig gennemarbejdet. Nå, men tilbage til Vegas. Jeg er ikke rigtig faldet for dem før, selvom jeg hele tiden har synes at ideen om en pump på denne måde er virkelig god. Den brede hæl der syner højere fordi den går op over “bagklappen”, den skjulte plateau foran, som gør dem nemmere at gå i, og så den runde snude. Og alligevel giver de det klassiske “pump” look. Er vild med vellykkede nyfortolkninger af en klassiker! Og disse er perfekte til sådan en som mig med min højde og drøjde, der kan have brug for noget tyngde på fødderne for at skabe balance. Og de formår bare stadig at give et meget feminint og kvindeligt udtryk. OG SÅ til grunden til at jeg er faldet fuldstændig helt og aldeles for dem i denne sæson: Materialerne. Sidst blev de lavet i ruskind og en meget blank hæl. Denne sæson er de lavet i lækker, lækker mat læder – ligner faktisk lidt samme kvalitet som min Shanks? Og hælen er alt for sej i en tydelig nupret kvalitet. Den sammensætning gør dem noget nær perfekt for mig. Og et skokøb jeg kan forsvare en lille smule, fordi jeg rent faktisk ikke ejer en lignende sko. Men det er mange penge. 2800,- koster de