ellos agtigtagtigt12345678910111213

Først for nylig har jeg fået øjnene op for Ellos’ boligudstyr. Der kan man jo finde meget fint til rimelige penge!

Her op til foråret kan man godt få lyst til at friske hjemmet lidt op. Ligesom garderoben automatisk bliver mere lys og let, sker der også lidt små ændringer i boligen i løbet af årstidernes skiften. I hvert fald for mit vedkommende. Om efteråret og vinteren bliver især duftlys, plaider og keramik dyrket. Hvor om foråret og sommeren, får jeg lyst til flere mønstre, noget etnisk og orientalsk, harlekintern, striber og mere lysegråt (som er min forårsfarve). I mange år har jeg været vild med det etniske indslag i boligen, når det er fortolket i de neutrale farver, så det stadig er nordisk, som især Day Home har været mestre i. Jeg synes det er sådan en smuk fusion. Sommerligt på den nordiske måde. Og mønstrene giver varme og liv i en ellers stram sort/hvid bolig.

Ellos har jo især SÅ mange lækre tæpper! Jeg har valgt en del fra, men disse tre er skønne. Kelimtæppet, №2, er jeg helt og aldeles forelsket i. Det perfekte kelimtæppe – i sort/hvid. Ja tak! En ekstra fin detalje er fryserne, der danner spidser istedet for en lige kant. Og №5 med grå harlekintern vil man jo kunne bruge nærmest hvor som helst. I gangen, under et spisebord eller i stuen. Passer til alt og er grafisk uden at være ferskt. Det vævede tæppe, №10, synes jeg er sådan en god, fræk og moderne fortolkning af et ægte arabisk tæppe. Gråsort og forvasket, der gør at det bliver lidt råt også. Det er altså ret lækkert udført. Hele metaltrådeserien er fin! Både lampen №1 (der også fås i en mindre størrelse der faktisk er lidt pænere proportionelt her), lysestagerne til væggen №13, kurven №9 og især avisholderen №6. Metaltrådetingene (mærkeligt ord) er også en måde at få mønstre ind i boligen på og samtidig et link til det industrielle. Og apropos det industrielle er lamper med store synlige pærer stadig et cool lille indslag, der passer til det meste. Både den der hænger №8 og den i kuplen №7. Hvis man endnu ikke er træt af marmor, er der en diskret brug af det på den fine bordlampe №3, der også indkorpurerer messing trenden, der er det næste store. Og et anvendeligt lille marmorbord №4, der er lyst og skandinavisk i sit udtryk. Ellos har virkelig meget lækkert sengetøj også. Jeg valgte bare lige dette №12, i den lyse grå fordi det er så forårsfriskt, men det fås faktisk også i sort på udsalg her. Harlekintern ER altså pænt. Sengetæppet, №11, er ikke det mest revolutionere, men den slags klassiske striber er bare meget pæne i boligen. Desuden kan det være svært at finde sengetæpper, og det er billigt for et der ovenikøbet er kviltet. Så kan man jo kombinere det med nogle mere spændende puder (kelim fx.), gulvtæpper og lamper.

Jeg kunne især godt tænke mig – alle 3 tæpper! De ville give nyt liv til møblerne og en anderledes karakter i rummet.

Får I også lyst til at lave lidt små fornyelser i hjemmet i takt med årstiderne?

Hvilken ting kan I bedst lide?

indeholder adlinks