…rejse: Gik til Stockholm. Min mand skulle på konference i Stockholm og jeg fik lov at komme med. Åh den bedste måde at indlede efteråret på! Sensommer/begyndende efterår i strålende Stockholm. Så skønt! Vi boede lige i centrum så jeg nød hotelmorgenmad som svenskerne er så gode til – en hel glutenfri station, planteyoghurter, frisklavet omelet og masser af sunde toppings. Dejlig start på dagen. Og så bare ud i byen på gåben og rigtig få byen i benene. Første stop var selvfølgelig TOTÊMES butik ;)

…museer: Nationalmuseum med den fineste skulpturgård og i det hele taget smuk gammel bygning, der lige er genåbnet efter renovering. Moderna Museet var jeg også på, men det skuffede lidt bortset fra frokosten på deres restaurant terrasse, som jeg indtog med udsigt udover skærgården. Artipelag sejlede vi til! En fantastisk oplevelse at sejle igennem den stockholmske skærgård og længere ud end vi før havde været. Båden ligger til så man går igennem skoven op til museet. Et museum med naturen i centrum, ligesom Louisiana hvor omgivelserne i sig selv er halvdelen af oplevelsen. Vi fik en guidet skulptur tur udenfor og det vil jeg klart anbefale! Der var også en FORNASETTI udstilling som var sjov nok at se, men også lidt corny ;)

…bedste restaurantoplevelse: Var også i Stockholm på Fotografiska der har de nemlig også en prisbelønnet restaurant. Det var den mest fantastiske hyldest til grøntsager! Så spændende og smagfuldt. Kender I det når en restaurantoplevelse nærmest er som et teaterstykke eller en lille rejse? Jeg følte jeg kom på tur i den svenske natur og fik udfordret mine sanser og smagsløg. Stor anbefaling!

…inspiration: Stilen i Stockholm generelt og at besøge Totême butikken. Stockholmerne, svenskere i det hele taget, er bare mere velklædte og stilede. Så ordentlige og put together. De ligner nogen der har gjort sig umage og det kan jeg virkelig godt lide. Ja og så hele TOTÊME universet! En æstetik der virkelig tiltaler og inspirerer mig. Klassisk med kant. Unikt og interessant. Enkelt og nemt. Moderne og vintage. Afslappet elegant og hvad har vi… Det rammer mig og passer mig (pun intended), hvor jeg er i livet.

…store luksuskøb: Annecy frakken. Som jeg skrev her solgte jeg min Balenciaga mini city, havde en 10% kode og betalte med svenske og så investerede jeg i den smukkeste frakke. En frakke jeg føler mig voksen og stærk i. Det er også det beklædning kan ikke? Give energi. “Klæder skaber folk”.

…underholdning: Vi var inviteret til premiere på Wallmans og hvem siger nej til gratis 3-retters menu (man ovenikøbet kan få vegansk) og drikke ad libitum. Jeg var iført favoritkjolen ALASSIO tilsat en sløjfekrave fra MANTSHOxH&M og sockboots fra sidste års CONSCIOUS EXCLUSIVE. Det var lidt gøglet, men passede godt til cirkustemaet ;)

…teaterstykke: Jeg var på Det Ny Teater med min mor og se Spillemand på en tagryg. Jeg havde ikke de store forventninger, men den var så god! Skøn jødisk/russisk musik og en masse kosakdans , som jeg altid gerne har villet se i virkeligheden. Og en dybde i fortællingen der gjorde indtryk og gav en klump i halsen.

…gave: En CHANEL broche fra min mand på vores 20(!)års bryllupsdag. Det var ikke en, jeg havde ønsket mig, men han havde selv fundet på og valgt den. Jeg blev meget overrasket og glad. En så fin lidt gammeldags kærlighedsgave. Til tørklæder, på kjoler, frakker og cardigans. Elsker kombinationen af plastik og de fine glitrende sten. Kontraster I ved :) En virkelig fin gave der vil pryde min garderobe for altid.

…andet frakkekøb: Den kviltede ANNECY. Ja, for nu skal I høre, det der er med kashmir Annecyen, er at den kun dur om efteråret (og engang til foråret igen). I tørvejr. Og stille vejr. Jeg manglede en praktisk frakke til regn og blæst. Så i november købte jeg den kviltede Annecy og det er jeg så glad for! Den er den smarteste praktiske frakke jeg nogensinde har set. Så dejlig nem lige at smide over og jeg skal ikke være bange for om der kommer en byge. Og så har den en tone af noget heste/ridepige og det er kun et plus i min bog.

…makeup: Jeg havde fået et gavekort til Matas af mine forældre og benyttede chancen til lidt nyt opfriskende makeup. CHANEL MAKEUP sort hvide efterårskollektion tiltaler mig jo selvklart og jeg købte den hvide øjenskygge og en glitrende lipgloss. Winter wonderland stemning på øjnene og læberne.

…kashmir: Hvert år om efteråret flytter der lidt nyt kashmir ind hos mig. Et par hjemmebukser, som jeg desværre altid når at slide op inden foråret, men har dem også på næsten hver dag. I år er det disse løse med en pyntesyning på midten og en lille lomme bagpå. Og så denne lækre oversize rullekrave, som jeg har brugt vanvittig meget!

Det dejligste efterår!