balenciaga  agtigtagtigt.dk

1| city giant 21  2| sandaler giant 21 + regular  3| armbånd arena giant 21 4| iphone cover mini mini giant  5| envelope clutch giant 21  6| work pony regular  7| armbånd giant 12 8| mini city crossover giant 12

Jeg har en samler gemt i mig. Eller, jeg ved ikke hvor gemt den er… Når jeg først falder for noget, elsker jeg hvis det findes i forskellige variationer over samme tema. Som feks mine lyngbyvaser, eller Line&Jo armbånd (den samling er jeg så ikke nået så langt med…), Isabel Marant støvler etc. Jeg kan godt lide de indbyrdes referencer og det matematiske system med størrelsers forhold til hinanden. Og at det på den måde passer sammen på kryds og tværs. Der er jeg altså en uforbederlig matchy matchy type!

Jeg har været en langsom starter, hvad Balenciaga angår, men nu hvor jeg har afprøvet den fantastiske gennemarbejdede kvalitet, er jeg hooked! Og så er interessen ikke blevet mindre efter de er holdt op med at producere giant hardwaren i størrelse 21, som hele tiden har været den eneste hardware, jeg har været interesseret i – pånær når den regulere sølv bruges på pony, eller den nye giant størrelse 12 bruges på mini cityen, som slet ikke fandtes med giant 21 hardwaren (ja det er modenørderi ;)). Kan godt lide at det er så klassisk med en kant, så det kan fungere som base for beklædningen og højne dens udtryk i skiftende sæsoner. Sandalerne foreksempel har jeg ønsket mig i 5-6 år. Clutchen og armbåndet lige så længe…

Derfor ville en perfekt samling indeholde en arbejdstaske med plads til computer og bøger – en Work i pony. En almindelig hverdagstaske med plads til vandflaske, kalender, notesbog og den slags – en City giant 21. En lille crossover til koncerter fx – en Mini City giant 12. Til finere brug og restaurantbesøg – en Envelope Clutch  giant 21. Sandaler med både giant 21 og plain sølv. Et smalt og et bredt armbånd. Et Iphone cover giant mini mini hardware, som er i brug hver dag.

Som bekendt har jeg været så heldig, at kunne anskaffe mig tre af disse ting, brugte til meget billigere priser end nyprisen. Og jeg er rigtig glad for dem allesammen.

Faktisk venter jeg i skrivende stund på hele to nye ting fra collagen – kan I gætte hvilke?