DSC_0020DSC_0032 DSC_0025Så har jeg modtaget kimonoen og nederdelen, som jeg drømte om her. Så fine! Begge to. Kimonoen er silke-agtig i let jaquardvævet stof. Roserne løfter sig helt ifht det glatte. Pæne kanter – både den brede ved lukning, men også piplingekant ved skulderen. Og nederdelen i lækker tung jersey med struktur. Rundskåret så den falder så flot.

Især kimonoen er sådan en, jeg føler jeg har manglet. Tænker den kan bruges både til jeans og rå støvler, men også til et gennemført feminint sæt. Og som sommerjakke, når det bliver varmt nok. Er rigtig glad for det romantiske den tilfører på den ikke pussenussede måde. Og nederdelen bliver fantastisk til alt muligt! Høje støvler og flade sandaler. Strik og tynde bluser. Glæder mig til at tage dem begge i brug.