dannika zen styling agtigtagtigt.dk 1dannika zen agtigtagtigt.dk 1Det australske mærke Dannika Zen er jeg stødt på via instagram. Ooog de har en online shop der sender til hele verden. Jeg er ret vild med hele mærkets udtryk, synes det er meget inspirerende. Elementer af quiltede læderveste, lange skjortekjoler, læderblazere, quiltede læder bomberjakker, lange og korte længder sammen, asymetri og endda også ultraromantiske blondekjoler. Og så er de ret stærke på fodtøj, selvom de kun har få modeller. De korte og de lange støvler er den samme, men kan altså bruges både foldet ned (ser så lækkert ud) eller helt knælange, så man får faktisk to støvler i en (og blandingen af ruskind og læder, mums!). Sandalerne har jeg længe været ret forelsket i, det spidse stykke op ad benet er vildt flot.

Priserne er i australske dollars, men de svarer stort set til amerikanske dollars. Jeg bruger altid toldberegneren til at beregne priserne med told. Støvlerne ligger på ca 3500,- Sandalerne på ca 2500,- skjortekjolen på ca 1300,- Så det er i den halvdyre ende, men det virker også meget gennemarbejdet (der står at fodtøjet er håndlavet), og så kan jeg godt lide at de har så få styles.

Hvad siger I til Dannika Zen?